Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2665573_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 30. januar
2023 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeriet bekræfte, at der ikke er nogen lovfastsatte krav, der hindrer, at man
øger underskuddet på den strukturelle saldo op til 1 pct. af BNP efter udløb af de
lovfastsatte udgiftslofter dvs. aktuelt fra 2026 indtil 2030, herunder om det er mu-
ligt at anvende det øgede råderum som følge af et lempeligere sigtepunkt for den
strukturelle saldo i forhold til skønnet i dag på henholdsvis offentlige investerin-
ger, offentligt forbrug og skattelettelser?
Svar
Finanspolitikken i Danmark tilrettelægges inden for budgetlovens rammer, herun-
der underskudsgrænsen for den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP og lovfastsatte
fireårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.
Budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo skal overholdes hvert
år ved fremsættelsen af finanslovforslaget for det kommende år medmindre der
foreligger exceptionelle omstændigheder.
I de mellemfristede planer for dansk økonomi tages der stilling til de overordnede
mål og makroøkonomiske prioriteringer i finanspolitikken, herunder det mellem-
fristede mål for den strukturelle saldo, størrelsen på det finanspolitiske råderum
og den offentlige investeringsramme mv. De mellemfristede planer udgør samtidig
grundlaget for den løbende fastsættelse af nye udgiftslofter.
Som det fremgår af
Ansvar for Danmark, december 2022,
vil regeringen fremlægge en
ny og opdateret 2030-plan med et balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030. I for-
bindelse med en ny og opdateret 2030-plan vil regeringen fremlægge sin samlede
økonomiske politik frem mod 2030, herunder også en sti for den strukturelle
saldo frem mod det mellemfristede mål på -0,5 pct. af BNP i 2030.
Hvis det politisk besluttes, at finanspolitikken skal tilrettelægges ud fra en lempeli-
gere saldosti frem mod 2030 end tidligere besluttet, vil det alt andet lige indebære
et øget råderum i de pågældende år (målt ift. 2023). Det skal dog bemærkes, at
øgede renteudgifter forbundet med en eventuel saldolempelse isoleret set vil for-
trænge en del af råderummet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om et klimatiltag vil stride mod de nuværende budgetregler i en hypotetisk situation, hvor det strukturelle underskud på den offentlige saldo er -1 pct. af BNP
Side 2 af 2
Det skal endvidere bemærkes, at en eventuel lempeligere saldosti og mellemfristet
mål for den strukturelle saldo i 2030 end tidligere besluttet bl.a. vil indebære – gi-
vet budgetlovens underskudsgrænse på 1 pct. af BNP – et tilsvarende mindre ma-
nøvrerum til at understøtte økonomien (via diskretionære stabiliseringstiltag) i til-
fælde af en lavkonjunktur. Såfremt finanspolitikken fx tilrettelægges ud fra et
strukturelt underskud på 1 pct. af BNP, vil der i tilfælde af en lavkonjunktur ikke
være manøvrerum inden for budgetlovens underskudsgrænse til nye diskretionære
stabiliseringstiltag.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister