FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om ministeriet vil bekræfte, at der ikke er nogen lovfastsatte krav, der hindrer, at man øger underskuddet på den strukturelle saldo op til 1 pct. af BNP efter udløb af de lovfastsatte udgiftslofter dvs. aktuelt fra 2026 indtil 2030

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

22. februar 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 86 (Alm. del) af 30. januar

2023 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)

Spørgsmål

Vil ministeriet bekræfte, at der ikke er nogen lovfastsatte krav, der hindrer, at man

øger underskuddet på den strukturelle saldo op til 1 pct. af BNP efter udløb af de

lovfastsatte udgiftslofter dvs. aktuelt fra 2026 indtil 2030, herunder om det er mu-

ligt at anvende det øgede råderum som følge af et lempeligere sigtepunkt for den

strukturelle saldo i forhold til skønnet i dag på henholdsvis offentlige investerin-

ger, offentligt forbrug og skattelettelser?

Svar

Finanspolitikken i Danmark tilrettelægges inden for budgetlovens rammer, herun-

der underskudsgrænsen for den strukturelle saldo på 1 pct. af BNP og lovfastsatte

fireårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.

Budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo skal overholdes hvert

år ved fremsættelsen af finanslovforslaget for det kommende år medmindre der

foreligger exceptionelle omstændigheder.

I de mellemfristede planer for dansk økonomi tages der stilling til de overordnede

mål og makroøkonomiske prioriteringer i finanspolitikken, herunder det mellem-

fristede mål for den strukturelle saldo, størrelsen på det finanspolitiske råderum

og den offentlige investeringsramme mv. De mellemfristede planer udgør samtidig

grundlaget for den løbende fastsættelse af nye udgiftslofter.

Som det fremgår af

Ansvar for Danmark, december 2022,

vil regeringen fremlægge en

ny og opdateret 2030-plan med et balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030. I for-

bindelse med en ny og opdateret 2030-plan vil regeringen fremlægge sin samlede

økonomiske politik frem mod 2030, herunder også en sti for den strukturelle

saldo frem mod det mellemfristede mål på -0,5 pct. af BNP i 2030.

Hvis det politisk besluttes, at finanspolitikken skal tilrettelægges ud fra en lempeli-

gere saldosti frem mod 2030 end tidligere besluttet, vil det alt andet lige indebære

et øget råderum i de pågældende år (målt ift. 2023). Det skal dog bemærkes, at

øgede renteudgifter forbundet med en eventuel saldolempelse isoleret set vil for-

trænge en del af råderummet.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om ministeriet vil bekræfte, at der ikke er nogen lovfastsatte krav, der hindrer, at man øger underskuddet på den strukturelle saldo op til 1 pct. af BNP efter udløb af de lovfastsatte udgiftslofter dvs. aktuelt fra 2026 indtil 2030

Side 2 af 2

Det skal endvidere bemærkes, at en eventuel lempeligere saldosti og mellemfristet

mål for den strukturelle saldo i 2030 end tidligere besluttet bl.a. vil indebære

–

gi-

vet budgetlovens underskudsgrænse på 1 pct. af BNP

–

et tilsvarende mindre ma-

nøvrerum til at understøtte økonomien (via diskretionære stabiliseringstiltag) i til-

fælde af en lavkonjunktur. Såfremt finanspolitikken fx tilrettelægges ud fra et

strukturelt underskud på 1 pct. af BNP, vil der i tilfælde af en lavkonjunktur ikke

være manøvrerum inden for budgetlovens underskudsgrænse til nye diskretionære

stabiliseringstiltag.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister