FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om den undersøgelse af gennemslaget af en afskaffelse af fridag, som er omtalt i artiklen Regeringen erkender, at der er »betydelig usikkerhed« i regnestykket om store bededag

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

UDKAST

Afskaffelse af en fridag

Afskaffelse af en fri- eller helligdag – herunder feriefridage – kan potentielt øge ar-

bejdsudbuddet gennem en forøgelse af den årlige præsterede arbejdstid og styrke de

offentlige finanser gennem højere skatteindtægter.

Det fulde potentiale ved afskaffelse af en årlig fridag svarer til en forøgelse af den år-

lige præsterede arbejdstid på 0,45 pct. eller ca. 10.500 fuldtidsbeskæftigede. Det kan

imidlertid ikke forventes, at afskaffelsen af en fridag giver fuldt gennemslag på den

årlige arbejdstid. Det skyldes bl.a., at mange i forvejen ikke benytter fridagene, samt

at en afskaffelse af en fridag kan medføre, at færre feriefridage vil blive udbetalt,

jf.bilag 1.

Det skønnes eksempelvis, at en afskaffelse af store bededag vil have et gennemslag

på den årlige præsterede arbejdstid på ca. 60 pct. af det fulde potentiale. Det svarer til

en forøgelse af den årlige præsterede arbejdstid på 0,26 pct. eller ca. 6.000 fuldtidsbe-

skæftigede,

jf. tabel 1.

Afskaffes en feriefridag vurderes arbejdstiden at stige med 0,4

pct. svarende til ca. 9.000 fuldtidsbeskæftigede. Afskaffes alle fem feriefridage, skøn-

nes den præsterede arbejdstid at stige med 1¾ pct. svarende til ca. 40.000 fuldtidsbe-

skæftigede.

Tabel 1

Gennemslag på arbejdsudbud og offentlige finanser ved afskaffelse af ferie, fri- og helligdage

Arbejdsudbud

Præsteret abejdstid

(pct.)

Skærtorsdag eller langfredag

2. påskedag

Første maj

Grundlovsdag

Store bededag

Kristi himmelfartsdag

Pinsemandag

25. dec., 26. dec. og 1. jan.

Juleaftensdag

Nytårsaftensdag

5 feriefridage

4 feriefridage

3 feriefridage

2 feriefridage

1 feriefridag

0,37

0,22

0,03

0,19

0,26

0,28

0,22

0,25

0,23

1,74

1,40

1,07

0,73

0,40

Fuldtidsbeskæftigede

(personer)

8.500

5.000

600

4.300

6.000

6.400

5.000

5.800

5.400

5.200

40.000

32.200

24.500

16.700

9.100

Offentlige finanser

(mia. 2012-kr.)

2,0

1,2

0,1

1,0

1,4

1,5

1,2

1,3

1,2

9,2

7,4

5,6

3,8

2,1

Den langsigtede eller varige virkning på de offentlige finanser af øget arbejdstid af-

hænger af en række centrale forudsætninger:

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om den undersøgelse af gennemslaget af en afskaffelse af fridag, som er omtalt i artiklen Regeringen erkender, at der er »betydelig usikkerhed« i regnestykket om store bededag

Side 2 af 13

•

Uændret satsregulering og regulering af progressionsgrænser i skattelovgivningen

(§ 20-regulering).

Uændret præsteret arbejdstid i den offentlige sektor, så den samlede forøgelse af

den præsterede arbejdstid tilfalder den private sektor.

Fuldt gennemslag på lønnen for alle beskæftigede på lang sigt – dvs. den faktiske

og implicitte timeløn er uændret, mens de gennemsnitlige årslønninger øges sva-

rende til stigningen i den årlige arbejdstid. Det gælder også, hvis der ikke ydes

lønkompensation for den ekstra arbejdstid i udgangspunktet.

Med udgangspunkt i disse forudsætninger er virkningen på de offentlige finanser ved

afskaffelse af en fridag beregnet til ca. 225.000. kr. pr. fuldtidsbeskæftiget,

jf. bilag 2.

Den samlede virkning på de offentlige finanser ved afskaffelse af store bededag vur-

deres på den baggrund til 1,4 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Afskaffelse af en feriefridag vurderes at kunne styrke de offentlige finanser varigt

med 2,1 mia. kr., mens en afskaffelse af alle feriefridage skønnes til 9,2 mia. kr.

Det bemærkes at, de angivne skøn for virkningen på de offentlige finanser vil blive

betydeligt mindre, såfremt arbejdstidsforhøjelsen får fuldt gennemslag på satsregule-

ring og § 20-regulering.

Side 3 af 13

Bilag 1 Gennemslaget på arbejdstiden ved afskaffelse af fridage

En eventuel afskaffelse af en eller flere årlige fri- eller helligdage – herunder feriefri-

dage – kan ikke forventes at give fuldt gennemslag på den årlige arbejdstid. Det skyl-

des bl.a., at mange i forvejen ikke benytter fridagene, samt at en afskaffelse af en fri-

dag kan medføre, at færre feriefridage vil blive udbetalt.

Der foreligger så vidt vides hverken danske eller internationale analyser, der belyser

effekter på den årlige arbejdstid af at afskaffe fri- eller helligdage.

I det følgende benyttes statistik for udbetaling af feriefridagene til at vurdere lønmod-

tageres præferencer mht., hvor mange fridage der ønskes. Denne information kan

anvendes direkte til beregning af det umiddelbare gennemslag af afskaffelse af en el-

ler flere feriefridage, men kan også i kombination med arbejdstidsoplysninger fra Ar-

bejdskraftundersøgelsen benyttes til at vurdere gennemslaget på det årlige antal ar-

bejdsdage ved afskaffelse af en fri- eller helligdag.

Beregning af gennemslaget ved afskaffelse af fri- og helligdage

Gennemslaget på den årlige arbejdstid ved afskaffelse af fri- og helligdage beregnes i

to trin:

1. Den faktiske udnyttelse af fridagene (bruttogennemslaget) anslås ved hjælp af

Arbejdskraftundersøgelsens information om, hvordan en fridag påvirker arbejds-

tiden i den pågældende uge,

jf. anneks 1.

2. Andelen af bruttogennemslaget, der ikke ”erstattes” af ekstra fraværsdage (netto-

gennemslaget), skønnes ved hjælp af udnyttelsen af feriefridagene,

jf. anneks 2.

Bruttogennemslag

Arbejdskraftundersøgelsens information om den

faktiske

arbejdstid i referenceugen er

antallet af timer, der arbejdes i referenceugen, inklusive fx overarbejde, men eksklusi-

ve fravær i forbindelse med sygdom, ferie og fridage etc. Den faktiske arbejdstid be-

nyttes konkret til at skønne over, hvordan arbejdstiden påvirkes af, at der ligger en

fridag i en uge,

jf. annekstabel 1.

Analysen peger på, at påskedagene, skærtorsdag og langfredag samt helligdagene i

forbindelse med julen har størst effekt på den ugentlige arbejdstid for både fuldtids-

og deltidsansatte. Til gengæld svarer effekten af store bededag og pinsemandag til

mindre end en halv arbejdsdag, og effekten 1. maj er ca. �½ time for fuldtidsansatte og

nul for deltidsansatte.

Ved beregning af bruttogennemslaget er det af forskellige årsager valgt at opjustere

effekterne på arbejdstiden med 50 pct. for store bededag, pinsemandag, grundlovs-

dag og 1. maj,

jf. tabel 1.

Der er ikke foretaget korrektion af effekten på arbejdstiden

Arbejdskraftundersøgelsen er så vidt vides den eneste kilde med direkte information om, hvordan fridage påvirker den præste-

rede arbejdstid. En del respondenter kan imidlertid have glemt, at de havde en fridag i referenceugen, hvilket kan undervurdere

Side 4 af 13

af Kristi himmelfartsdag, fordi effekten vurderes at være trukket op af, at en del an-

satte tager en ekstra ferie eller feriefridag om fredagen (en effekt der ikke umiddelbart

kan isoleres fra effekten af Kristi himmelfartsdag).

Tabel 1

Bruttogennemslag ved afskaffelse af ferie, fri- og helligdage

Bruttogennemslag

Fuldtidsansatte

Skærtorsdag og langfredag

2. påskedag

Første maj

Grundlovsdag

Store bededag

Kristi himmelfartsdag

Pinsemandag

25. dec., 26. dec. og 1. jan.

Juleaftensdag

Nytårsaftensdag

1,06

0,65

0,08

0,51

0,67

0,76

0,56

0,73

0,62

0,66

Deltidsansatte

0,76

0,36

0,03

0,45

0,71

0,63

0,58

0,48

0,59

0,43

Alle

0,97

0,56

0,07

0,49

0,68

0,72

0,57

0,66

0,61

0,59

Netto-

gennemslag

0,82

0,48

0,06

0,42

0,58

0,62

0,48

0,56

0,52

0,50

Anm.: Gennemslaget tager højde for, at visse helligdage kun falder på hverdage 5 ud af 7 år, fx grundlovsdag og

juledagene. Der er anvendt en deltidsandel på 30 procent.

Kilde: Egne beregninger på Arbejdskraftundersøgelsen.

Nettogennemslag

Nettogennemslaget er den andel af de faktisk afholdte fridage, der ikke ”erstattes” af

en anden ekstra fraværsdag. Ved beregning af nettogennemslaget lægges det til grund,

at andelen af de beskæftigede, der vælger at afholde en ekstra feriefridag, afhænger af,

hvor mange feriefridage der udbetales:

Personer uden udbetaling af feriefridage

har ikke mulighed for at kompensere

for ”tabet” af en fri- eller helligdag ved at holde en ekstra feriefridag. Anslået

gennemslag: 100 procent.

Personer med ubetaling af 1-4 feriefridage

vurderes at have netop det antal

fridage, de ønsker, og vil derfor kompensere for ”tabet” af en fri- eller helligdag

ved at holde en ekstra feriefridag. Anslået gennemslag: 0 procent.

Personer med ubetaling af 5 feriefridage

omfatter både personer, der ønsker

færre årlige fridage, og personer, der har netop det ønskede antal fridage. Anslået

gennemslag: 50 procent.

Et mål for gennemslaget kan herefter beregnes som summen af pkt. 1. og 3., hvor

der tages højde for, at en del af de ansatte får udbetalt feriefridage i forbindelse med

gennemslaget på arbejdstiden i udgangspunktet. Desuden skal der tages højde for, at en del personalegrupper ikke har fri på sel-

ve dagen, men bliver kompenseret ved at få fri på en anden dag.

Side 5 af 13

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Korrektionen reducerer gennemslaget med

gennemsnitligt knap 15 pct.,

jf. tabel 1.

Det samlede resultat viser, at nettogennemsla-

get varierer fra 6 pct. for afskaffelse af 1. maj til 82 pct. for afskaffelse af skærtorsdag

og langfredag. Gennemslaget for store bededag, Kristi himmelfartsdag og pinseman-

dag vurderes til henholdsvis 58 pct., 62 pct. og 48 pct., og grundlovsdag lidt lavere til

42 pct.

Hver af helligdagene i forbindelse med julen og nytår (25. og 26. december og 1. ja-

nuar) vurderes isoleret set at have et nettogennemslag på 56 pct. og lidt mindre for

juleaftensdag (52 pct.) og nytårsaftensdag (50 pct.). Gennemslag for juledagene på-

virkes negativt af, at dagene i gennemsnit kun falder på hverdage fem ud af syv år.

Nettogennemslaget er marginalt mindre pr. fridag, hvis der afskaffes flere fridage.

Beregning af gennemslaget ved afskaffelse af feriefridage

Oplysningerne om udbetaling af feriefridage i staten kan benyttes til at beregne det

umiddelbare

gennemslag ved ophævelse af feriefridage,

jf. bilag 2.

Tabel 2

Umiddelbart gennemslag ved afskaffelse af feriefridage

Andel af berettigede feriefridage

Ikke-

fratrådte

Afskaffede feriefridage:

5 dage

4 dage

3 dage

2 dage

1 dag

0,3 pct.

0,6 pct.

1,0 pct.

4,5 pct.

5,9 pct.

0,3 pct.

0,5 pct.

0,9 pct.

2,9 pct.

6,0 pct.

0,6 pct.

1,1 pct.

1,9 pct.

7,4 pct.

11,8 pct.

77 pct.

78 pct.

79 pct.

81 pct.

88 pct.

73 pct.

74 pct.

75 pct.

77 pct.

84 pct.

Fratrådte

Alle

Gennemslag

Præsteret

arbejdstid

Lønsum

Anm.: Fordelingen af antal anvendte/betalte feriefridage for fratrådte er beregnet med udgangspunkt i oplysninger

fra Moderniseringsstyrelsen om, at omkring 60 pct. af de udbetalte feriefridage i staten er til fratrådte.

Kilde: Egne beregninger.

Gennemslaget afhænger af, hvor mange af de 5 feriefridage der afskaffes. Ved afskaf-

felse af alle fem feriefridage kan det

umiddelbare

gennemslag beregnes som den samle-

de andel afholdte feriefridage på 77 pct. svarende til, at 23 pct. af feriefridagene udbe-

tales,

jf. tabel 2.

En tilsvarende lønsumsberegning svarer til et gennemslag på 73 pct.

ved afskaffelse af alle 5 feriefridage. Gennemslaget ved afskaffelse af en enkelt ferie-

fridag er beregnet til 88 pct., hvilket afspejler, at 12 pct. af feriefridagene udbetales til

personer, der får alle fem dage udbetalt. Afskaffelse af 2, 3 og 4 feriefridage har gen-

nemslag på henholdsvis 78, 79 og 81 pct.

Udbetaling af feriefridage for personer, der forlader arbejdsmarkedet afspejler ikke præferencer for fridage. Der er bereg-

ningsmæssigt taget udgangspunkt i oplysninger fra Moderniseringsstyrelsen, der viser, at 23 procent af personerne med udbetal-

te feriefridage i forbindelse med fratrædelse var fyldt 60 år på udbetalingstidspunktet.

Side 6 af 13

Anneks 1. Faktisk arbejdstid i uger med fri- og helligdage

Arbejdskraftundersøgelsen er en løbende spørgeskemaundersøgelse, der hver uge in-

terviewer et antal personer om arbejdsmarkedsrelaterede emner, herunder beskæfti-

gedes arbejdstid i referenceugen. Den

faktiske

arbejdstid er defineret som antal arbej-

dede timer i referenceugen inklusive fx overarbejde, men eksklusive fravær i forbin-

delse med sygdom, ferie og fridage etc.

Med udgangspunkt i en opgørelse over, hvilke AKU-uger årets fri- og helligdage fal-

der, er der foretaget en analyse af, hvordan fridage påvirker den faktiske arbejdstid i

referenceugen,

jf. annekstabel 1.

Variable for de fleste årlige fridage er medtaget som

indikatorvariable, der angiver effekten på den ugentlige arbejdstid af, at der falder en

fridag i ugen. Skærtorsdag og langfredag er medtaget samlet. 1. maj og grundlovsdag

er kun medtaget, når de falder på en hverdag.

For juledagene er fremgangsmåden lidt anderledes:

•

Julehelligdage

angiver antallet af julehelligdage (d. 25. og d. 26. december og d.

1. januar), der falder på hverdage.

Juleaftensdag

nytårsaftensdag

angiver, at d. 24. og d. 31. december falder

på en hverdag.

Andre juledage

angiver antallet af hverdage mellem jul og nytår, hvor mange ta-

ger fri.

Der er taget højde for særligt højt fravær i perioderne med sommer-, efterårs- og vin-

terferier ved at medtage indikatorer for disse perioder.

Resultatet viser, at den gennemsnitlige arbejdstid for fuldtids- og deltidsansatte (ren-

set for ferie og fridage) er henholdsvis 37,7 og 14,6 timer for mænd og henholdsvis

33,8 og 19,1 timer for kvinder.

Analysen viser, at der er stor variation i effekten af de enkelte fridage. Påskedagene,

skærtorsdag og langfredag og helligdagene i forbindelse med julen har størst effekt på

den ugentlige arbejdstid for både fuldtids- og deltidsansatte. For fuldtidsansatte ligger

effekten på den ugentlige arbejdstid af disse fridage tæt på en gennemsnitlig arbejds-

dag. Effekten på den ugentlige arbejdstid af store bededag og pinsemandag svarer til

mindre end en halv arbejdsdag. Effekten af 1. maj er relativ lille for fuldtidsansatte og

helt fraværende for deltidsansatte, der sjældent har adgang til fri på denne dag.

Side 7 af 13

Annekstabel 1

Betydningen af ferie, fri- og helligdage på den faktiske arbejdstid i ugen, 2000 - 2011

Fuldtidsansatte

Variabel

Konstant

Kvinde

År = 2001

År = 2002

År = 2003

År = 2004

År = 2005

År = 2006

År = 2007

År = 2008

År = 2009

År = 2010

År = 2011

Sommerferie, uge 25

Sommerferie, uge 26

Sommerferie, uge 27

Sommerferie, uge 28

Sommerferie, uge 29

Sommerferie, uge 30

Sommerferie, uge 31

Sommerferie, uge 32

Sommerferie, uge 33

Sommerferie, uge 34

Vinterferie, uge 7

Vinterferie, uge 8

Efterårsferie

Påske (skærtorsdag/langfredag)

2. påskedag

Første maj

Grundlovsdag

Store bededag

Kristi himmelfartsdag

Pinsemandag

Julehelligdage

Lillejuleaftensdag

Juleaftensdag

Nytårsaftensdag

Andre juledage

Parameter

37,72

-3,97

0,13

0,14

-0,21

-0,29

-0,21

-0,48

-0,16

-0,02

-0,29

0,11

0,37

-0,72

-3,33

-7,13

-12,29

-17,26

-16,92

-10,82

-5,53

-3,03

-1,61

-4,27

-1,63

-5,78

-15,63

-4,82

-0,54

-3,49

-3,29

-5,65

-2,77

-7,58

-1,20

-6,40

-6,85

-2,67

St. afv.

0,09

0,05

0,12

0,13

0,12

0,13

0,14

0,19

0,18

0,19

0,20

0,19

0,24

0,25

0,19

0,16

0,43

0,44

0,29

0,10

Deltidsansatte

Parameter

14,59

4,47

0,71

-0,72

0,02

-0,38

-0,96

0,10

-0,04

0,02

-0,32

-0,59

-0,70

-0,53

-1,97

-3,80

-5,46

-5,57

-4,01

-1,81

-1,02

-0,01

-2,26

-0,89

-2,85

-5,62

-1,34

-0,12

-1,54

-1,75

-2,32

-1,42

-2,48

0,21

-3,04

-2,22

-1,21

St. afv.

0,15

0,08

0,19

0,18

0,19

0,27

0,28

0,27

0,28

0,27

0,28

0,36

0,35

0,27

0,23

0,63

0,65

0,42

0,14

Kilde: Arbejdskraftundersøgelsen 2000-2011 samt egne beregninger.

Side 8 af 13

Anneks 2. Udbetaling af feriefridage

Der er indhentet oplysninger om afholdelse/udbetaling af feriefridage på det statslige

område fra Moderniseringsstyrelsen samt fra KL, DR og Danmarks Arbejdsgiverfor-

ening for henholdsvis det kommunale, det regionale og det private område,

jf. anneks-

tabel 2.

Det overordnede billeder viser, at ud af de berettigede feriefridage udbetaler staten

knap 18,6 procent, kommuner 36,4 procent, regioner 19,6 pct. og private arbejdsgi-

vere 20 procent. I staten svarer udbetalte feriefridage til 25 procent af lønsumsværdi-

en, hvilket skyldes, at personer med udbetalte feriefridage har relativ høj gennem-

snitsløn. I kommunerne og regionerne udgør udbetalte feriefridage henholdsvis 36 og

20 procent af lønsumsværdien (der findes ikke lønsumsandele for den private sektor).

Annekstabel 2

Udbetalte særlige feriedage i sektorer [tabellen er under udbygning]

Stat

Kommuner

Regioner

Privat

Fratrådte

Ikke-fratrådte

Andel i alt

Lønsumsandel

11,2 pct.

7,5 pct.

18,6 pct.

25 pct.

15,2 pct.

21,2 pct.

36,4 pct.

36 pct.

19,6 pct.

20 pct.

Anm.: Opgjort på basis af antal udbetalte feriefridage.

Kilde: Moderniseringsstyrelsen, KL , DRog DA.

Af de 18,6 procent, der får udbetalte feriefridage i staten, modtager de 11,2 procent

udbetalingen i forbindelse med fratrædelse, hvorimod 7,5 procent af dagene udbeta-

les til ikke-fratrådte. Moderniseringsstyrelsen oplyser, at det er kutyme, at der foreta-

ges udbetaling ved fratrædelse, uanset om en person går på pension eller fratræder en

stilling i forbindelse med et jobskifte – også selvom personen tiltræder i en ny stilling

i en anden statslig institution. I kommunerne udbetales en større andel til ikke-

fratrådte med henholdsvis 21,2 procent til ikke-fratrådte og 15,2 procent til fratrådte

(der er ikke tilsvarende tal for regionerne det private).

Oplysninger fra Moderniseringsstyrelsen viser, hvorledes udbetalinger for ikke-

fratrådte fordeler sig på antal udbetalte dage,

jf. annekstabel 3.

For ca. 12 procent af de

statsansatte, der får udbetalt feriefridage, sker der udbetaling for flere end 5 feriefri-

dage. Det drejer sig om tilfælde, hvor der er udbetalinger for feriefridage fra flere op-

tjeningsår.

Side 9 af 13

Annekstabel 3

Fordeling af antal udbetalte feriefridage i staten – ikke-fratrådte, 3. kvt. 2010 til 2 kvt. 2011

Andel af berettigede

feriefridage

Antal personer

Antal dage:

1 dag

2 dage

3 dage

4 dage

5 dage

>5 dage

I alt

1.709

2.069

2.309

7.359

1.805

2.027

17.278

Andel

10 pct.

12 pct.

13 pct.

43 pct.

10 pct.

12 pct.

100 pct.

0,2 pct.

0,4 pct.

0,8 pct.

3,2 pct.

1,0 pct.

11,8 pct.

7,5 pct.

Anm.: Antal dage er opgjort som udbetalingen vedr. særlige feriedage over den gennemsnitlige faste løn pr. dag.

Det er oplyst, at personer med udbetaling for flere end 5 feriefridage i gennemsnit får udbetalt for 8,2 dage.

Kilde: Masterdata 3. kvt. 2011, Moderniseringsstyrelsen.

Oplysninger for kommunerne er indhentet fra Kommunernes Landsforening, der

opgør separate tal for fratrådte og ikke-fratrådte,

jf. annekstabel 4.

Annekstabel 4

Fordeling af antal udbetalte feriefridage i kommunerne, 2011

Antal personer

Fratrådte

Antal dage:

1 dag

2 dage

3 dage

4 dage

5 dage

>5 dage

I alt

10.469

8.663

12.518

5.625

9.788

30.770

77.833

14.085

7.743

8.083

7.139

53.680

16.344

107.074

13 pct.

11 pct.

16 pct.

7 pct.

13 pct.

40 pct.

100 pct.

13 pct.

7 pct.

8 pct.

7 pct.

50 pct.

15 pct.

100 pct.

0,5 pct.

0,8 pct.

1,8 pct.

1,1 pct.

2,3 pct.

8,7 pct.

15,2 pct.

0,7 pct.

1,1 pct.

1,3 pct.

12,7 pct.

4,6 pct.

21,2 pct.

Ikke-

fratrådte

Fratrådte

Andel Andel af berettigede ferie-

fridage

Ikke-

fratrådte

Fratrådte

Ikke-

fratrådte

Kilde: Kommunernes Landsforening.

Oplysninger for regionerne er indhentet fra Danske Regioner, der ikke opgør separa-

te tal for fratrådte og ikke-fratrådte,

jf. annekstabel 5.

Side 10 af 13

Annekstabel 5

Fordeling af antal udbetalte feriefridage i regionerne, 2011

Andel af berettigede

feriefridage

Antal personer

Antal dage:

1 dag

2 dage

3 dage

4 dage

5 dage

>5 dage

I alt

6.504

3.250

2.958

2.414

13.353

2.567

31.046

Andel

21 pct.

10 pct.

8 pct.

43 pct.

8 pct.

100 pct.

1,1 pct.

1,5 pct.

1,7 pct.

11,5 pct.

2,7 pct.

19,6 pct.

Det er antaget, at personer med udbetaling for flere end 5 feriefridage i gennemsnit får udbetalt for 6 dage.

Kilde: Danske Regioner..

Side 11 af 13

Bilag 2 Langsigtet virkning på de offentlige finanser

Afskaffelse af en årlig fridag kan potentielt øge arbejdsudbuddet gennem en forøgelse

af den årlige præsterede arbejdstid pr. beskæftiget. Virkningen på de offentlige finan-

ser af den højere arbejdstid afhænger af en række centrale forudsætninger:

•

Uændret satsregulering og regulering af progressionsgrænser i skattelovgivningen

(§ 20-regulering).

Uændret præsteret arbejdstid i den offentlige sektor, så den samlede forøgelse af

den præsterede arbejdstid tilfalder den private sektor.

Fuldt gennemslag på lønnen for alle beskæftigede på lang sigt – dvs. den faktiske

og implicitte timeløn er uændret, mens de gennemsnitlige årslønninger øges sva-

rende til stigningen i den årlige arbejdstid. Det gælder også, hvis der ikke ydes

lønkompensation for den ekstra arbejdstid i udgangspunktet.

Med udgangspunkt i disse forudsætninger beregnes virkningen på de offentlige finan-

ser pr. ekstra fuldtidsbeskæftiget. Den samlede virkning på de offentlige finanser vil

herudover afhænge af gennemslaget på den præsterede arbejdstid omregnet til antal

fuldtidsbeskæftigede,

jf. bilag1.

Beregningerne anvender en bottom-up metode med udgangspunkt i en gennemsnit-

lig årsindkomst for alle beskæftigede, som foreløbigt er beregnet til godt [333.500] kr.

for alle beskæftigede,

jf. tabel 1.

Med [30,7] pct. af de beskæftigede på deltid og en ar-

bejdstid for deltidsbeskæftigede på [53,6] pct. af fuldtidsansatte svarer det til en gen-

nemsnitlig årsindkomst pr. fuldtidsbeskæftiget på knap [389.000] kr. og en gennem-

snitlig timeløn på [236] kr. med en standard arbejdstid på [1.650] timer årligt.

Både offentlige og private arbejdsgivere forudsættes at få en besparelse som følge af,

at der ved afvikling af en fridag ikke længere skal betales helligdagstillæg. Det er for-

udsat, at [10] pct. af de beskæftigede modtager et helligdagstillæg på [50] pct.

Det forudsættes, at den forøgede indkomst bliver beskattet med en gennemsnitlig

marginalskat på [44,7] pct., og at der med fuldt gennemslag på forbruget svares for-

brugsskatter på [24,5] pct. af den disponible indkomst. Merindkomsten i det private

som følge af mindre helligdagsbetaling forudsættes beskattet med en marginalskat på

[64,5] pct., inkl. tilbageløb via afløbssystemet.

Side 12 af 13

Tabel 1

Bottom-up beregningsforudsætninger [konsolideres]

Forudsætninger

Strukturel lønmodtagerbeskæftigelse i 2020 (1.000 personer)

2.683

2.302

895

30,7

53,6

1.650

333.518

388.812

236

44,7

24,5

58,2

64,5

34,1

Strukturel fuldtids lønmodtagerbeskæftigelse i 2020 (1.000 personer)

Lønsum for lønmodtagere i 2020 (mia. kr.)

Deltidsandel (pct.)

Arbejdstid for deltidsbeskæftigede – i forhold til fuldtidsbeskæftigede (pct.)

Årlig arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede - standard

Gennemsnitlig årsløn – alle beskæftigede (kr.)

Gennemsnitlig årsløn – alle fuldtidsbeskæftigede (kr.)

Gennemsnitlig timeløn (kr.)

Marginalskat (pct.)

Forbrugsskatter (pct.)

Marginalskat inkl. forbrugsskatter (pct.)

Marginalskat på restindkomst (pct.)

Merbetaling for ansatte, der arbejder på fridage (pct.)

Andel, der arbejder på fridage

Offentlig sektor andel af lønsummen (pct.)

fradragsberettigede pensionsindbetalinger.

selskabsskat på 25 pct., indkomstskat på 37,3 pct., fuldt gennemslaget på forbruget og 100 pct. dansk

ejerskab.

Kilde: Økonomisk Redegørelse (december 2011), Arbejdstidsregnskabet, Arbejdskraftundersøgelsen, Lovmodel-

len samt egne antagelser

Forudsat

Ekskl.

Virkningen på de offentlige finanser ved afskaffelse af en fridag er beregnet som den

marginale skatteværdi af en ekstra fuldtidsbeskæftiget,

jf. tabel 2.

Indkomstskatten for

en fuldtidsbeskæftiget med en årsindkomst på [388.812] kr. er beregnet til [173.799]

kr., og forbrugsskatterne af en disponibel indkomst på [215.013] kr. svarer til [52.678]

kr. Det svarer til en styrkelse af de offentlige finanser som følge af indkomst- og for-

brugsskatter på [226.477] kr. (=173.799 kr. + 52.678 kr.).

Ved fuldt gennemslag på den præsterede arbejdstid på knap [10.500] fuldtidsbeskæf-

tigede svarer det til en styrkelse af de offentlige finanser på 2.348 mio. kr.

Hertil skal indregnes en offentlig besparelse på helligdagstillæg på [68] mio. kr. og et

skattetilbageløb heraf på [40] mio. kr. Besparelsen på helligdagstillæg i den private

sektor giver anledning til en mindre forøgelse af skatteindtægterne på [8] mio. kr.

som følge af, at restindkomst (med de angivne forudsætninger) samlet set beskattes

en smule hårdere end lønindkomst.

Den samlede virkning på de offentlige finanser under antagelse af fuldt gennemslag

på den præsterede arbejdstid kan herefter beregnes til knap 2.400 mio. kr.

Side 13 af 13

Tabel 2

Bottom-up beregning af virkningen på de offentlige finanser ved afskaffelse af en fridag [konsolideres]

Beskæftigede

Gennemsnitlig årsløn (kr.)

Indkomstskat (kr.)

Disponibel indkomst (kr.)

Forbrugsskatter (kr.)

Effekt per beskæftiget (kr.)

Samlet ved fuldt gennemslag (mio. kr.)

Effekt af merbetaling for arbejde på fridag:

- Offentlig besparelse (mio. kr.)

- Skattetilbageløb offentlig (mio. kr.)

- Merskat privat (mio. kr.)

Samlet (mio. kr.)

-40

[2.385]

333.518

149.083

184.435

45.187

194.269

Fuldtidsbeskæftigede

388.812

173.799

215.013

52,678

226.477

[2.3548