Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2667014_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 80 (Alm. del) af 27. januar
2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan Finansministeriet vil indarbejde resultaterne
fra forskningsprojektet om et grønt nationalregnskab i regnemodellerne? Der hen-
vises til artiklen
"Nyt grønt nationalregnskab afslører massivt overtræk på naturens ressour-
cer"
bragt i Mandag Morgen den 27. januar 2023.
Svar
Skønnet for det grønne BNP, som er udarbejdet af forskere ved Københavns
Universitet under ledelse af professor Peter Birch Sørensen og nævnt i artiklen i
Mandag Morgen, har til formål
med afsæt i det traditionelle nationalregnskab
at tage højde for miljøomkostningerne ved den økonomiske aktivitet. Analysen in-
kluderer skøn for omkostningerne ved luftforurening, vandmiljøforurening og
trussel mod biodiversiteten.
Opgørelsen kræver værdisætning af ikke markedsomsatte goder, altså omregning
af fx tabet af biodiversitet eller forurenet luft eller grundvand til værdier målt i
kroner og ører, som derefter kan fratrækkes fra BNP, som ligeledes er målt i kro-
ner. Denne værdisætning er i sagens natur behæftet med betydelig usikkerhed.
Ministerierne kortlægger i udgangspunktet de miljø- og klimamæssige konsekven-
ser af politiske tiltag som en del af beslutningsgrundlaget for udvikling af ny poli-
tik. Dette kan fx være påvirkning af udledning af drivhusgasser målt i mio. ton
CO2-ækvivalenter eller anden forurening målt i andre fysiske størrelser, men gene-
relt ikke omsat til kronebeløb. Finansministeriet har ikke aktuelle planer om at for-
søge at omregne alle miljø- og klimamæssige konsekvenser til ækvivalente krone-
beløb, herunder heller ikke i fremskrivninger, hvor der fx ikke foreligger frem-
skrivninger af udviklingen i biodiversitet.
Finansministeriet øger løbende sin kapacitet til at regne grønt og sammentænke
klima- og miljøpolitik med den økonomiske politik. Her spiller den ny model,
GrønREFORM, en central rolle
en model, som forskergruppen under ledelse af
Peter Birch Sørensen også har præsenteret sideløbende med det grønne BNP.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvordan Finansministeriet vil indarbejde resultaterne fra forskningsprojektet om et grønt nationalregnskab i regnemodellerne
2667014_0002.png
Side 2 af 2
Mens det grønne BNP offentliggjort af forskergruppen gælder den historiske ud-
vikling, ser GrønREFORM-modellen frem i tid, men modellen omfatter ikke alle
de samme elementer som det grønne BNP.
GrønREFORM kan, når den er færdigudviklet og testet i ministerierne, anvendes
ift. at vurdere klimaeffekter af den økonomiske aktivitet samt til at vurdere økono-
miske effekter af klimapolitiske tiltag. Herudover vil modellen kunne anvendes til
at vurdere visse natur- og miljø tiltag, herunder særligt ændret arealanvendelse, der
påvirker LULUCF opgørelsen.
GrønREFORM udvikles af modelgruppen DREAM i samarbejde med forskere
fra Københavns og Århus universiteter. Der henvises til DREAMs hjemmeside
1
,
hvor der kan findes yderligere oplysninger om GrønREFORM. Det er ambitio-
nen, at GrønREFORM skal tages i brug som redskab i Finansministeriet og på
tværs af centraladministrationen, herunder ifm. fremskrivninger, forhandlinger og
forberedelse af ny politik, herunder på klimaområdet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1
https://dreamgruppen.dk/groenreform/