FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om resultaterne fra det forskningsprojekt, der under ledelse af Peter Birch Sørensen har udregnet et grønt nationaltregnskab

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. februar 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 79 (Alm. del) af 27. januar

2023

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere resultaterne fra det forskningsprojekt, der under le-

delse af Peter Birch Sørensen har udregnet et grønt nationalregnskab? Der henvi-

ses til artiklen "Nyt grønt nationalregnskab afslører massivt overtræk på naturens

ressourcer" bragt i MandagMorgen den 27. januar 2023.

Svar

Det grønne BNP er et spændende forskningsprojekt, der bl.a. søger at værdisætte

biodiversitet, udledninger af drivhusgasser og forurening af luft- og vandmiljø.

Som Finansminister glæder det mig, når nogle af landets dygtigste økonomer for-

sker i og gør fremskridt på at sætte tal på det grønne område.

Forskningsprojektet viser, at vi belaster vores klima og miljø, og projektet under-

streger dermed vigtigheden af, at vi sammentænker de miljømæssige, klimamæs-

sige og økonomiske konsekvenser af vores politiske initiativer.

Når regeringen træffer beslutninger om ny politik, så skal konsekvenser for miljø

og klima

i udgangspunktet

kortlægges som en del af beslutningsgrundlaget. De kon-

sekvenser skal vi naturligvis hele tiden blive bedre til at regne på.

Det er blandt andet på den baggrund, at Finansministeriet har valgt at finansiere

og involvere sig i udviklingen af den nye makroøkonomiske klimamodel GrønRE-

FORM. Modellen skal kunne vurdere energi-, klima- og miljøeffekter af økonomi-

ske tiltag, samt vurdere samfunds- og erhvervsøkonomiske effekter af energi-,

klima- og miljøpolitiske tiltag.

Med modellen bliver det muligt i højere grad at sammentænke og vurdere de kli-

mamæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af politiske tiltag på en

konsistent og sammenhængene måde.

Det er ambitionen, at GrønREFORM skal tages i brug som redskab i rådgivnin-

gen i Finansministeriet og på tværs af centraladministrationen, herunder ifm.

fremskrivninger, forhandlinger og forberedelse af ny politik. Aktuelt er modellen

ved at blive implementeret i ministerierne.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om resultaterne fra det forskningsprojekt, der under ledelse af Peter Birch Sørensen har udregnet et grønt nationaltregnskab

Side 2 af 2

Det bemærkes, at GrønREFORM ikke planlægges at blive bygget til at vurdere,

hvordan politiske tiltag påvirker det grønne BNP. Det skyldes, at modellen ikke

indeholder værdisætning af miljøgoder eller naturressourcer, såsom adgang til re-

kreative områder. Dertil indeholder modellen ikke geografiske fordelte miljøeffek-

ter såsom land- eller vandforurening, og desuden vurderer modellen ikke, hvilke

skadesvirkninger som drivhusgasudledningerne har på samfundet og omverdenen.

Jeg vil desuden gerne gøre det helt klart, at klima, miljø og biodiversitet er en me-

get vigtig prioritet for regeringen. Klimakrisen er vores generations største udfor-

dring. Derfor har vi i regeringsgrundlaget sat de mest ambitiøse klimamål for

Danmark nogensinde. Konkret vil regeringen hæve barren for klimaindsatsen of

fremrykke målet for klimaneutralitet til 2045. Vi sætter også et mål om 110 pct. re-

duktion i 2050.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark

vil regeringen derud-

over indføre en samlet lov om natur og biodiversitet, hvor målet er at bidrage til

EU-målsætningen

om, at 30 pct. af EU’s areal skal være beskyttet natur, hvoraf 10

pct. skal være strengt beskyttet.

Vi vil fremlægge en ny opdateret havplan med en ambition om 10 pct. strengt be-

skyttet havareal og 20 pct. beskyttet havareal. Derudover vil vi også fremlægge en

skovplan med en målsætning om etablering af yderligere 250.000 hektar skov.

Dertil har regeringen, som det fremgår af regeringsgrundlaget

Ansvar for Danmark,

stort fokus på implementering og vil træffe de fornødne beslutninger, der bringer

Danmark helt i mål med reduktionsmålet for 2025 og 2030. For at understøtte im-

plementeringen vil regeringen fx nedsætte en national energikrisestab (NEKST),

som blandt andet skal sikre national koordinering for udrulning af fjernvarme og

identificere barrierer for udbygning af sol- og vindenergi.

Endelig må vi erkende, at klimakrisen er en global udfordring, som vi i Danmark

ikke kan løse alene. Derfor samarbejder vi også internationalt, og regeringen arbej-

der for, at EU forsat går forrest i de internationale klimaaftaler.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister