Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 70 (Alm. del) af 24. januar
2023 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Spørgsmål
Kan ministeren redegøre for, hvad der ligger til grund for, at regeringen regner
med at kunne skabe et øget arbejdsudbud på 4.000 fuldtidspersoner gennem et nyt
erhvervsstøttesystem,
jf. regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, December
2022, og kan ministeren i forlængelse heraf forklare, hvilke erhvervsstøtteordnin-
ger som henholdsvis har en negativ- og positiv effekt på arbejdsudbuddet og stør-
relse af ordningernes arbejdsudbudseffekt?
Svar
Som det fremgår af besvarelse til Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 skal ændrin-
gerne i erhvervsstøtten ske på baggrund af anbefalinger fra ”Ekspertgruppen
for
fremtidens erhvervsstøtte” og med virkemidler, som giver bedre vilkår for er-
hvervslivet bredt set. De eksisterende erhvervsstøtteordninger kan fx påvirke ar-
bejdsudbuddet gennem særlige skatteregler. Ekspertgruppens kommende afrap-
portering vil give mere viden om, hvordan de forskellige ordninger virker.
Det er ikke muligt at svare inden for den normale tidsfrist for den del af spørgs-
målet, der vedrører, hvilke erhvervsstøtteordninger, som enten har en negativ eller
en positiv effekt på arbejdsudbuddet samt størrelsen af ordningernes arbejdsud-
budseffekt. Når rapporten fra ekspertgruppen foreligger, vil der være et bedre
grundlag for at besvare den sidste del af spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister