Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. januar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (Alm. del) af 20.
december 2022 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvor meget råderummet og arbejdsudbuddet vokser, hvis
man
afskaffer en helligdag, som det foreslås i regeringsgrundlaget ”Ansvar for
Danmark”,
december 2022?
Svar
Det kan oplyses, at en afskaffelse af en helligdag skønnes at styrke den strukturelle
beskæftigelse med i størrelsesordenen 8.500 fuldtidspersoner og de offentlige fi-
nanser med omkring 3 mia. kr. årligt.
Beregningen følger Finansministeriets sædvanlige beregningstekniske principper.
Principperne er fx anvendt i forbindelse med vurderingen af et tidligere forslag
om afskaffelse af helligedage i 2012. Beregningsprincippet blev først anvendt af
Arbejdsmarkedskommissionen (august 2009).
Generelle regler på arbejdsmarkedet for blandt andet arbejdstid, ferie og pensions-
alder er normdannende. På den baggrund beregnes virkningen på den præsterede
årlige arbejdstid ved afskaffelse af en helligdag ved at tage udgangspunkt i et stan-
dardarbejdsår med 222 arbejdsdage, der forøges med én dag til 223 arbejdsdage,
hvilket svarer til en bruttoforøgelse af den årlige arbejdstid med ca. 0,45 pct. En
afskaffelse af en helligdag kan imidlertid ikke forventes at give fuldt gennemslag
på den årlige arbejdstid. Det afspejler bl.a., at nogle lønmodtagere kan vælge af
have et uændret antal arbejdstimer. Det er derfor beregningsteknisk lagt til grund,
at gennemslaget på den samlede præsterede arbejdstid udgør ¾ af bruttoforøgel-
sen af den årlige arbejdstid. Det svarer til at den præsterede nettoarbejdstid for-
øges med ca. 0,34 pct. Finansministeriets skøn for arbejdstidsændringer bygger så-
ledes primært på såkaldte mekaniske virkninger. I det konkrete tilfælde er der tale
om en kendt direkte mekanisk effekt (helligdagen afskaffes og bliver en almindelig
arbejdsdag).
Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikker-
heden vender i udgangspunktet begge veje. Usikkerheden kan være større på læn-
gere sigt. Finansministeriet er dog ikke bekendt med empiri, der illustrerer om, og
hvor hurtigt arbejdsudbudsvirkningen evt. aftager, og det lægges derfor bereg-
ningsteknisk til grund, at effekten er varig.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K