FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om, ministeren vil rangere alle regeringens initiativer, der øger arbejdsudbudseffekten efter, hvor sikker Finansministeriet er på effekten

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. februar 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 68 (Alm. del) af 23. januar

2023 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)

Spørgsmål

Vil ministeren rangere alle regeringens initiativer, der øger arbejdsudbudseffekten

efter, hvor sikker Finansministeriet er på effekten, på baggrund af den evidens der

er til rådighed?

Svar

Når Finansministeriet skønner over fx arbejdsudbudseffekter af forskellige initiati-

ver, sker det ud fra en samlet vurdering, hvor der i den samlede vurdering natur-

ligvis trækkes på, hvad der findes af empirisk grundlag. Det helt overordnede prin-

cip er, at der skal udarbejdes så retvisende og dækkende skøn som muligt for,

hvordan økonomisk-politiske tiltag påvirker de offentlige finanser og samfunds-

økonomien i øvrigt

I praksis vil der, da der sjældent findes et empirisk grundlag, der præcis omhandler

samtlige virkninger af det pågældende konkrete initiativ (fx hvis et studie bygger

på anden målgruppe, ældre data, internationale erfaringer mv., eller kun omhand-

ler dele af de potentielle effekter), i de opgjorte virkninger af initiativer altid være

et element af skøn. Dette vil være baseret på et eller flere erfaringsgrundlag, der

kan understøtte skønnet. Ud over det empiriske grundlag lægges der i de skøn-

nede virkninger også vægt på økonomisk teori.

Det er således ikke muligt at rangordne grundlaget for de skønnede virkninger af

de forskellige initiativer

–

heller ikke hvis kvaliteten af de enkelte empiriske studier

kunne rangordnes.

I forhold til rangorden af mulige arbejdsudbudseffekter kan det dog bemærkes, at

der kan opdeles i tre niveauer. Øverst er der de egentlige skøn, som er udtryk for

virkninger af initiativer, hvor Finansministeriet vurderer, at der er tilstrækkelig

grundlag for at indregne en virkning. Det er altså initiativer, hvor det vurderes ret-

visende at indregne en adfærdsvirkning også selv om denne er usikker, herunder

når der er klarhed om fortegnet og fordi manglende indregning ville resultere i en

bias (skævvridning) i det samlede skøn.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om, ministeren vil rangere alle regeringens initiativer, der øger arbejdsudbudseffekten efter, hvor sikker Finansministeriet er på effekten

Side 2 af 2

På det midterste niveau er der tiltag, som kan formodes at have en virkning på ar-

bejdsudbuddet, men hvor Finansministeriet ikke vurderer, at der er tilstrækkeligt

grundlag for at indregne et konkret skøn. I sådan tilfælde kan Finansministeriet

opstille regneeksempler, hvor man fx siger, at

hvis

det kunne lægges til grund, at

tiltaget har en given effekt, hvilke afledte effekter ville der så også være.

Til sidst er der situationer, hvor der ikke er angivet særlig konkrete initiativer for at

realisere et givet potentiale, men hvor man sige, at

hvis

det lykkedes fx at ændre ad-

færd for denne gruppe, så vil det potentielt kunne have disse effekter. I sådan en

situation vurderes det også mest retvisende ikke at indregne en virkning.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister