Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2732011_0001.png
Finansministeriet
Venstres grønne 2030-plan
30. juni 2023
Tabel 1 viser et overblik og en vurdering af provenuvirkningen af initiativerne i Venstres grønne 2030-plan
” Vi skal investere i fremtidens klima og natur”.
Tabel 1
Venstres grønne udspil
Initiativ
Uddyning af initiativ
Udspillets skøn for
Ministeriernes
udgifter/indtægter skøn for provenu
(mia. kr.)
(mia. kr.)
Bemærkning
Det bemærkes, at der ikke er sat konkret beløb på de enkelte indsatser,
men at der er afsat en samlet ramme til initiativer inden for ”mere natur,
renere drikkevand og mere skov”. Det forudsættes i skønnet for
provenuvirkningen, at de konkrete indsatser tilrettelægges inden for den
samlede økonomiske ramme på 8 mia. kr.
Vedr. drikkevandsbeskyttelse
Venstres forslag om at tilføre regionerne 100 mio. kr. årligt vil have en
umiddelbar negativ provenueffekt på 100 mio. kr. om året.
Vedr. skovrejsning
Venstres forslag om at bruge 4 mia. kr. til rejsning af skov vil have en
umiddelbar negativ provenueffekt på 4 mia. kr. om året.
Mhp. drikkevandsbeskyttelse ønsker V at
oprense de 10 kendte
generationsforureninger og en række
giftgrunde og afsætter 100 mio. kr. årligt til
et løft af Danske Regioners opgave med
jordforurening. Der afsættes en pulje til
Mere natur, renere styrket biodiversitet gennem bl.a. mere vild
drikkevand og mere natur langs offentlige veje og jernbaner og i
skov
kommunerne.
Der afsættes 4 mia. kr. til rejsning af
omkring 330.000 ha skov frem mod 2030.
Skoven skal dels sikre forsyning af
biomasse og byggemateriale, dels agere
kulstofdræn og dels fremme biodiversitet.
-8
-8
Mere vedvarende
energi
-7
V vil øge ambitionerne og hastighed i
udbygningen og realisere det fulde
havvindspotentiale (mindst 40 GW ifølge V).
V vil afsætte midler til ”at få udbygningen
hurtigere i gang” og ”sikre, at staten ikke er
en stopklods”.
-
Initiativet er ikke konkretiseret nok til, at der kan skønnes over
provenuvirkning.
Provenuvirkningen vil bl.a, afhænge af, hvor meget ambitionerne og
hastigheden skal øges, samt hvor mange midler der skal afsættes.
- heraf havvind
-
-
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: MFU spm. om provenuvirkningen af Venstres udspil “Vi skal investere i fremtidens klima og natur
2732011_0002.png
Side 2 af 5
Tabel 1
Venstres grønne udspil
Initiativ
Uddyning af initiativ
V vil afsætte finansiering til udviklingen af
PtX.
Udspillets skøn for
Ministeriernes
udgifter/indtægter skøn for provenu
(mia. kr.)
(mia. kr.)
-
-
Bemærkning
Initiativet er ikke konkretiseret nok til, at der kan skønnes over
provenuvirkning.
Provenuvirkningen vil bl.a. afhænge af, hvor mange penge der afsættes.
Initiativet er ikke konkretiseret nok til, at der kan skønnes over
provenuvirkning.
-
-
Provenuvirkningen vil afhænge af det konkrete indhold i
udbygningsplanen og en konkretisering af, hvad der menes med en
”tilstrækkelig og tidssvarende” udbygning.
Initiativet er ikke konkretiseret nok til, at der kan skønnes over
provenuvirkning.
-
-
Provenuvirkningen vil bl.a. afhænge af, hvor mange yderligere midler der
skal tilføres støtteordningen fra
Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022.
- heraf PtX
- heraf elnet
V vil igangsætte en udbygningsplan af
elnettet, som skal sikre en tilstrækkelig og
tidssvarende udbygning.
- heraf solceller
- heraf biogas
- heraf bedre vilkår
for naboer til VE-
anlæg
V vil fremme solceller på industritage og
langs motorvejsstrækninger med yderligere
midler til den støtteordning i
Klimaaftale om
grøn strøm og varme 2022
målrettet de
arealer, hvis der viser sig stor interesse for
ordningen.
V mener, DK senest i 2027 skal være
uafhængige af naturgas, dvs. DK’s
produktion af biogas mindst svarer det
samlede forbrug af gas. V foreslår en
biogasstrategi med en plan og finansiering til
at nå målet bl.a. gennem øget
biogasproduktion. V vil desuden reducere
det nuværende forbrug af gas via bl.a.
udskiftningen af naturgasfyr i
husholdningerne, støtte virksomheders
omlægning, sikre en fasttrack-ordning til
godkendelser af øget produktion af biogas
samt fremrykke biogasudbud.
V foreslår at se på udvidelse af den nu-
værende VE- bonusordning, som sikrer
naboer til VE-anlæg økonomisk
kompensation. V vil styrke danskernes
retsstilling over for de offentlige
myndigheder, når lokalsamfund fx skal have
opstillet store VE-anlæg. V vil se på en
model for fuld dækning for udgifter til
Initiativet er ikke konkretiseret nok til, at der kan skønnes over
provenuvirkning.
-
-
Provenuvirkningen vil afhænge af, hvilke konkrete tiltag der skal sikre
uafhængighed af naturgas i 2027. Tilskudsløsninger vil typisk medføre
større statslige udgifter end fx afgiftsregulering, og det er derfor ikke
muligt at lave en egentlig konsekvensvurdering før tiltag til indfrielse af
målsætningen er konkretiseret.
Initiativet er ikke konkretiseret nok til, at der kan skønnes over
provenuvirkning.
-
-
Provneuvirkningen vil bl.a. afhænge af, hvordan og hvor meget den
nuværende VE-bonusordning skal udvides, samt hvordan den konkrete
model for fuld dækning af udgifter til sagkyndig bistand skal
sammensættes.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: MFU spm. om provenuvirkningen af Venstres udspil “Vi skal investere i fremtidens klima og natur
2732011_0003.png
Side 3 af 5
Tabel 1
Venstres grønne udspil
Initiativ
Uddyning af initiativ
Udspillets skøn for
Ministeriernes
udgifter/indtægter skøn for provenu
(mia. kr.)
(mia. kr.)
Bemærkning
sagkyndig bistand ifm. fx ekspropriations-
sager, og at klageprocessen ved
ekspropriation forenkles.
V foreslår at afsætte i alt 3 mia. kr.
Indfangning, lagring
yderligere til CCS frem mod 2030 til at
og brug af CO2
udbygge fangst, lagring og anvendelse af
(CCS og CCU)
CO
2
.
-3
-3
Skønnet forudsætter, at eventuelle afledte afgiftstab og administrative
omkostninger holdes inden for de afsatte midler.
BoligJobordningen giver efter gældende regler mulighed for i 2023 at fra-
drage op til 6.600 kr. pr. person for serviceydelser. Den gennemsnitlige
skatteværdi af fradraget udgør 25,7 pct. i 2023 inkl. kirkeskat.
I 2022 kunne der fradrages op til 6.400 kr. pr. person for serviceydelser.
For håndværksydelser udgjorde det maksimale fradrag 12.900 kr. pr.
person for grønne håndværksydelser, indtil denne del af ordningen blev
afskaffet med virkning fra 1. april 2022.
En grøn
håndsrækning til
boligejerne
V foreslår at afsætte i alt 8,5 mia. kr. til
energiforbedringer af boliger og
investeringer i grøn varme mod 2030. Heraf
skal 2,5 mia. kr. gå til at genindføre fradrag
for grønne håndværksydelser. Der er ikke
specificeret fordeling af midler mellem
investeringer i energieffektiviseringer og
grøn varme, ligesom der ikke fremgår en
udgiftsprofil for initiativet.
-8,5
-8,7
En genindførelse af fradraget for grønne håndværksydelser fra 2024
skønnes at indebære et årligt mindreprovenu på ca. 470 mio. kr. (2023-
niveau) i umiddelbar virkning og ca. 380 mio. kr. (2023-niveau) efter tilba-
geløb og adfærd. En genindførelse vil således indebære et samlet min-
dreprovenu efter tilbageløb og adfærd i 2024-2030 på ca. 2,7 mia. kr.
De resterende 6 mia. kr skønnes at have provenuvirkning på -6 mia. kr.
Skønnet forudsætter at eventuelle afledte afgiftstab og administrative
omkostninger holdes inden for de afsatte midler.
Under forudsætning af at der afsættes en pulje på 1 mia. kr. til opførelse
af ladestandere, vil der kunne opføres ladeinfrastruktur, indtil puljen er
opbrugt, hvorfor provenuvirkningen vil være -1 mia. kr. Dette skyldes, at
der ikke regnes afledte virkninger af ladestandere på fx el-bilejerskab
grundet begrænset empirisk grundlag.
Provenuvirkningen ventes som udgangspunkt at være identisk med det
afsatte beløb. Der kan være afledte provenueffekter af
klimatilpasningsindsatser, men størrelsen på disse afhænger af de
konkrete indsatser og er således ikke indregnet i provenuskønnet.
Det er lagt til grund, at de samlede nettoudgifter til grøn forskning øges
med 7 mia. kr. i 2024-2030.
V vil afsætte 1 mia. kr. til at bygge flere
Fremtidssikring af
elladestandere for at understøtte udviklingen
elladeinfrastrukturen i antallet af elbiler og mindske presset på
elladeinfrastrukturen mod 2030.
Vi skal tage ansvar
for fremtidens
klimasikring
I V’s grønne 2030-plan er der afsat 10 mia.
kr. til statslig medfinansiering af
klimatilpasning. Der lægges op til, at
midlerne bidrager som medfinansiering, men
at kommuner, lodsejere, fonde mm. fortsat
skal bidrage til finansiering.
V vil øge de samlede bevillinger til grøn
forskning med 7 mia. kr. 2024-2030
svarende til 1 mia. kr. årligt, oveni de ca. 26
-1
-1
-10
-10
Grøn forskning
-7
-7
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: MFU spm. om provenuvirkningen af Venstres udspil “Vi skal investere i fremtidens klima og natur
2732011_0004.png
Side 4 af 5
Tabel 1
Venstres grønne udspil
Initiativ
Uddyning af initiativ
mia. kr. Danmark vil så frem til 2030
overopfylde målsætningen om at bruge 3
pct. af BNP på forskning. Midlerne skal især
prioriteres til grøn forskning, der bidrager til
CO2-reduktion, herunder i
fødevaresektoren.
Udspillets skøn for
Ministeriernes
udgifter/indtægter skøn for provenu
(mia. kr.)
(mia. kr.)
Bemærkning
Grønt FoU-fradrag
for danske
virksomheder
V vil indføre et grønt FoU-fradrag på 150
pct. i årene frem mod 2030. Det er ikke
afgrænset, hvad der er fradragsberettiget,
men der afsættes 7 mia. kr. samlet i
perioden 2023-2030.
En samlet vurdering afhænger af afgrænsningen af fradragsberettigede
initiativer, som ikke er foretaget endnu, og som er vanskelig at foretage i
praksis.
-7
-
Initiativet vil give anledning til midlertidigt forhøjede skatteudgifter og et
mindreprovenu for staten. En forhøjelse af fradraget for FoU forventes
isoleret set at have en positiv effekt på produktiviteten, men da
fradragsforhøjelsen er midlertidig, forventes der ikke strukturelle
produktivitetsforbedringer. Uden konkretisering af fradragsberettigede
initiativer kan provenueffekten ikke vurderes.
Udvikling af Direct-
Air-Capture (DAC)
teknologien
Midtvejsevaluering
og ekstra
investeringer i
fremtidens
teknologiske
landvindinger
To nye klimamål –
større grønne
ambitioner
V foreslår at investere i alt 1 mia. kr. i
udvikling af teknologien Direct-Air-Capture
(DAC) mod 2030. DAC er en type CCS-
teknologi, som fanger CO
2
direkte ud af
atmosfæren, hvilket giver muligheden for
negative udledninger. Der fremgår ikke en
udgiftsprofil for initiativet.
V foreslår, at der i 2026 laves et
midtvejsevaluering på fremdriften i grøn
omstilling – hvor langt den førte politik har
bragt Danmark, og hvad der mangler mod
70 pct.-målet 2030 og målet om
klimaneutralitet i 2050. Her kan også
vurderes, om der skal igangsættes
yderligere tiltag i landbruget. V har afsat 7,2
mia. kr. til midtvejsevalueringen og evt.
yderligere tiltag.
V foreslår to nye klimamål, hhv. 1) et globalt
reduktionsmål for den danske indsats på 90
mio. t. CO2 i 2030 og 2) et mål om mindst
100.000 grønne job i Danmark (mål-år ikke
specificeret).
-1
-1
Skønnet forudsætter, at eventuelle afledte afgiftstab og administrative
omkostninger holdes inden for de afsatte midler.
-7,2
-7,2
Såfremt det forudsættes at eventuelle afledte afgiftstab og administrative
omkostninger holdes inden for de afsatte midler, så vil provenuvirkningen
være størrelsen af den foreslåede pulje.
-0,3
0
Der vurderes ikke at være provenuvirkning af at sætte nye mål.
Provenuvirkningen indtræffer, når der besluttes konkrete initiativer til
indfrielse af målene.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 64: MFU spm. om provenuvirkningen af Venstres udspil “Vi skal investere i fremtidens klima og natur
2732011_0005.png
Side 5 af 5
Tabel 1
Venstres grønne udspil
Initiativ
Finansiering
V foreslår at sælge statens andel i
energiselskabet Ørsteds internationale
havvindmølle-forretning.
V vil aktivere midlerne fra den grønne fond,
som blev etableret af et bredt politisk flertal i
sommeren 2022, og som sikrer et betydeligt
årligt grønt økonomisk råderum på mindst
2,5 mia. kr. i årene frem mod 2040 og på i
alt 53,5 mia. kr. til investeringer i den grønne
omstilling frem mod 2040.
Der henvises til konkret finansiering i
Venstres økonomiske 2030-plan. I planen
nævnes prioriteringer til klimaet på 5,5 mia.
kr.
Uddyning af initiativ
Udspillets skøn for
Ministeriernes
udgifter/indtægter skøn for provenu
(mia. kr.)
(mia. kr.)
Bemærkning
Et eventuelt frasalg af statens ejerandele i Ørsted vurderes ikke at ville
have en effekt på den offentlige saldo. Det skal ses i lyset af, at et frasalg
af statslige ejerandele ikke vil medføre øgede offentlige indtægter,
eftersom der er tale om en nedbringelse af finansielle aktiver, der
udelukkende påvirker den finansielle side i nationalregnskabet,
jf. også
svar på Finansudvalgets spm. 85 (alm. del.) af 30. januar 2023.
Med
Aftale om etablering af en grøn fond
blev der afsat 53,5 mia. kr.
mod 2040. Heraf blev 10,6 mia. kr. (2022-PL) fra det grønne råderum
afsat til grøn skattereform for industri mv.. De resterende midler i det
grønne råderum er efterfølgende opregnet til 2023-PL.
Frasalg af Ørsted
60
0
Grønt råderum
53,5
44,7
Venstres 2030-plan
5,5
-
Vurdering af midlerne vil kræve en samlet vurdering af Venstres 2030-
plan, som finansierer midlerne.
Kilde: Venstre.dk