Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2654470_0001.png
Finansministeriet
Finansieringsmanko fra Nationalt kompromis
Det blev med
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik,
marts 2022, aftalt at
løfte Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed varigt til 2 pct. af BNP inden ud-
gangen af 2033.
1
I den fhv. S-regerings 2030-plan blev der foretaget beregnings-
tekniske reservationer hertil svarende til en lineær indfasningsprofil mod 2033
(mørkeblå graf i figur 1). De varige merudgifter som følge af det samlede løft til 2
pct. af BNP udgør ca. 20 mia. kr. (2030-niveau og 2023-priser) svarende til godt
0,7 pct. af BNP.
Regeringen ønsker at fremrykke indfasningen af 2 pct.-målsætningen til 2030. Af
figur 1 fremgår merudgifterne til forsvarsløftet i 2030-2033 som følge af en frem-
rykning til 2030. Fremrykningen vil i sig selv indebære merudgifter til forsvarsløf-
tet på ca. 4�½ mia. kr. i 2030 (lyseblå graf i figur 1).
Figur 1
Illustration af finansieringsmanko i
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik
Mia. kr. (2023-priser)
22
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
Beregningsteknisk lineær indfasning af forsvarsløft frem mod 2033, jf. fhv. S-regerings 2030-plan
Merudgifter til forsvarsløftet ved fremykning til 2030
Illustrativ beregningsteknisk lempelse af saldomål med -0,5 pct. af BNP i 2030 og frem
2033
4�½ mia. kr.
6 mia. kr.
17. januar 2023
Mia. kr. (2023-priser)
22
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Anm.: I figuren illustreres forøgelsen af det finanspolitiske råderum ved en lempelse af den strukturelle saldo til -0,5
pct. af BNP i 2030 (lineært indfaset) set i forhold til et illustrativt scenarie med balance i alle år. Det er til
illustration forudsat, at den offentlige saldo fastholdes lempet med 0,5 pct. af BNP i årene efter 2030.
Skønnet for merudgifterne til forsvarsområdet som følge af et løft til 2 pct. af BNP er opgjort som forudsat i
den fhv. S-regerings finanslovforslag for 2023, og som efter 2023 er teknisk videreført og korrigeret for
udgifterne til kampflyanskaffelsen og Tillæg til aftale på forsvarsområdet 2018-2023 (januar 2019).
I figuren er virkningen af en lempelse af den strukturelle saldo samt merudgifterne til forsvarsudgifterne
deflateret med prisen på det offentlige forbrug.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022 og egne beregninger.
Med Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik blev det desuden besluttet at revidere budgetloven
med henblik på at lempe underskudsgrænsen til 1 pct. af BNP. Lempelsen gør det muligt at have et sigte-
punkt for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030 og fortsat have finanspolitisk manøvrerum til at
understøtte økonomien i lavkonjunkturer.
1
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm., om fremrykningen af målsætningen om at bruge 2 pct. på forsvarsudgifter til 2030, kun vil kræve ekstra finansiering frem til 2033, til finansministeren
Side 2 af 2
Det bemærkes, at der ikke er taget stilling til indfasningsprofilen for løftet af for-
svarsudgifterne frem mod 2 pct. af BNP i 2030. Det vil indgå i forhandlingerne
om et nyt forsvarsforlig
Set i forhold til et scenarie med en målsætning om balance i 2030 medfører en sal-
domålsætning på -0,5 pct. af BNP en forøgelse af det finanspolitiske råderum på
ca. 14 mia. kr. i 2030 (2030-niveau i 2023-priser). I forhold til et scenarie, hvor
strukturel saldo er i balance i alle år, tilvejebringer lempelsen således en varig for-
øgelse af råderummet på 14 mia. kr. (rød graf i
figur 1).
Et saldomål på -0,5 pct. af BNP i stedet for et mål om balance øger således ikke i
sig selv det finanspolitiske råderum tilstrækkeligt til at dække et varigt løft af for-
svarsudgifterne – svarende til en manko på 6 mia. kr. (2030-niveau og 2023-pri-
ser).
En afskaffelse af en helligdag, som hvert år falder på en hverdag, vurderes at
kunne øge den samlede præsterede arbejdstid med ca. 0,34 pct. årligt svarende til
en stigning i strukturelle beskæftigelse på ca. 8.500 fuldtidsbeskæftigede. Forslaget
skønnes at styrke den strukturelle saldo med omkring 3 mia. kr. (2023-priser).
Provenuet fra afskaffelsen af en helligdag vil således både kunne dække en betyde-
lig del af merudgifterne som følge af fremrykningen på ca. 4�½ mia. kr. i 2030,
men også dække omtrent halvdelen af mankoen på ca. 6 mia. kr. i årene efter
2030.