FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om provenuvirkningen ved at sænke kapital- og aktieindkomstskatten til 25 pct.

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. marts 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 55 (Alm. del) af 16. januar

2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at sænke kapital- og

aktieindkomstskatten til 25 pct.? Ministeren bedes endvidere udarbejde en

kønsfordeling over, hvor meget af mindreprovenuet der vil tilgodese henholdsvis

mænd og kvinder, og oplyse den gennemsnitlige skattelettelse i kr. og øre for

henholdsvis mænd og kvinder.

Svar

Efter gældende regler beskattes aktieindkomst med 27 pct. op til en progressions-

grænse på 58.900 kr. (2023-niveau), og med 42 pct. af den del af indkomsten, der

ligger over progressionsgrænsen. Ægtefæller sambeskattes af aktieindkomst i den

forstand, at det er ægtefællernes samlede aktieindkomst, der udgør grundlaget for,

om der skal betales den høje sats. For ægtefæller udgør progressionsgrænsen

117.800 kr. (2023-niveau). Den progressive beskatning af parrets samlede aktie-

indkomst fordeles herefter proportionalt på ægtefællerne med udgangspunkt i,

hvor meget, de hver især ligger over den individuelle progressionsgrænse. Aktie-

indkomst består af personers udbytter og realiserede avancer fra aktier.

Sænkes aktieindkomstskatten til 25 pct. ved at fjerne progressionen og sænke den

lave skat på aktieindkomst fra 27 pct. til 25 pct., svarer det til, at den gældende

skattesats for alt aktieindkomst er 25 pct. Indføres en flad aktieindkomstsskat på

25 pct. skønnes det at give anledning til et umiddelbart mindreprovenu på ca. 8,9

mia. kr. (2023-niveau), svarende til et mindreprovenu på 6,8 mia. kr. efter tilbage-

løb og adfærd, idet det beregningsteknisk lægges til grund, at ændringer i aktieind-

komstbeskatningen har en selvfinansieringsgrad på 25 pct.

jf. tabel 1.

Det skal til opgørelsen bemærkes, at der er set bort fra virkningerne fra hovedakti-

onærers mulighed for indkomsttransformation. Hovedaktionærer er aktionærer

med bestemmende indflydelse i et selskab, og de kan selv afgøre, om virksomhe-

dens overskud udbetales som løn eller udbytter. Når aktieindkomstskatten reduce-

res øges det økonomiske incitament til at trække overskud ud som udbytte frem

De summariske selvfinansieringsgrader, som Skatteministeriet og Finansministeriet typisk anvender i forbin-

delse med skøn for provenuvirkningerne af justeringer af aktie- og kapitalindkomstbeskatningen, afspejler pri-

mært en arbejdsudbudsvirkning.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om provenuvirkningen ved at sænke kapital- og aktieindkomstskatten til 25 pct.

Side 2 af 4

for som løn. Forslaget kan således indebære et provenutab som følge af, at over-

skud, der i dag bliver taget ud som lønindkomst, i højere grad vil blive taget ud til

den lavere aktieindkomstskat.

Tabel 1

Provenumæssige konsekvenser af en sænkelse af kapital- og aktieindkomstskatten til 25 pct., 2023

Umiddelbart

Provenu-

virkning

-8,9

1,6

Provenu-

Provenuvirkning

virkning efter efter tilbageløb

tilbageløb

og adfærd

-6,8

1,2

-5,1

1,4

Mia. kr. (2023-niveau)

Aktieindkomstskattetiltag

Tiltag vedr. nettokapitalindkomst

Heraf

- Ingen topskat af kapitalindkomst

- Ingen bundskat af kapitalindkomst

- Afskaffelse af nedslaget for negativ nettokapitalindkomst

I alt

-0,4

-1,5

3,5

-7,3

-0,3

-1,2

2,7

-5,6

-0,2

-1,1

2,7

-3,7

Anm.: Der er i opgørelsen antaget en summarisk selvfinansieringsgrad på 25 pct. for ændringer i aktieindkomstbe-

skatningen og for topskat af positiv nettokapitalindkomst. For bundskat af positiv nettokapitalindkomst er

der antaget en summarisk selvfinansieringsgrad på 7 pct., mens nedslaget for negativ nettokapitalindkomst er

antaget ikke af være forbundet med nævneværdige adfærdsvirkninger. Det skal understreges, at der er

betydelig usikkerhed forbundet med de skønnede virkninger. Sumafvigelser skyldes afrunding.

Provenuvirkningen af en afskaffelse af nedslaget for negativ nettokapitalindkomst vil opgjort i 2023-niveau

gradvist aftage over tid, idet nedslaget gælder for negativ nettokapitalindkomst på op til en fast nominel

grænse på 50.000 kr.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Efter gældende beskatningsregler medregnes positiv nettokapitalindkomst i be-

skatningsgrundlagene for bund- og topskatten, mens der ikke gives fradrag for ne-

gativ nettokapitalindkomst i disse grundlag. Ved opgørelsen af topskattegrundla-

get medregnes dog alene positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfra-

drag på 48.800 kr. i 2023 (det dobbelte for ægtepar). For bundskatteydere med po-

sitiv nettokapitalindkomst

–

og for topskatteydere med positiv nettokapitalind-

komst under bundgrænsen på 48.800 kr.

–

er marginalskatten for nettokapitalind-

komst ca. 37 pct. i en gennemsnitskommune. Der gælder et særligt skatteloft for

positiv nettokapitalindkomst på 42 pct.

Personers kapitalindkomst opgøres som et samlet nettobeløb af positive ind-

komstbeløb som fx renteindtægter, kursgevinster på obligationer mv. og negative

fradragsbeløb som fx renteudgifter, kurstab på obligationer mv. For ægtefæl-

ler sambeskattes nettokapitalindkomst. Beskatningen fordeles herefter proportio-

nalt på ægtefællerne med udgangspunkt i deres andel af den samlede positive net-

tokapitalindkomst.

I beregningerne er det lagt til grund, at en reduktion i beskatningen af positiv net-

tokapitalindkomst til ca. 25 pct. opnås ved at fjerne positiv nettokapitalindkomst

fra bund- og topskattegrundlaget, således at positiv nettokapitalindkomst alene

indgår i grundlaget for kommune- og kirkeskat, som er ca. 25 pct. ekskl. kirkeskat

i en gennemsnitskommune. Tilsvarende forudsættes det, at fradrag for negativ

nettokapitalindkomst (rentefradraget) ligeledes skal reduceres til ca. 25 pct., hvilket

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om provenuvirkningen ved at sænke kapital- og aktieindkomstskatten til 25 pct.

Side 3 af 4

kan opnås ved at fjerne §11-nedslag for negativ kapitalindkomst. Det bemærkes,

at denne implementering af forslaget indebærer, at skattesatsen for nettokapital-

indkomst ikke vil være 25 pct. for alle, men vil variere på tværs af kommuner

Det skønnes, at tiltagene vedr. nettokapitalindkomst med de anvendte forudsæt-

ninger er forbundet med et

merprovenu

på ca. 1,4 mia. kr. efter tilbageløb og ad-

færd,

jf. tabel 1 ovenfor.

Det skyldes, at størsteparten af skatteyderne har negativ net-

tokapitalindkomst, hvorfor nedsættelsen af rentefradraget indebærer en skattestig-

ning, der er større end lempelsen af beskatningen af den positive nettokapitalind-

komst. På sigt (efter 2055) vendes merprovenuet imidlertid til en mindreprovenu,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Initiativernes provenumæssige konsekvenser opgjort efter tilbageløb og adfærd, 2023-70 og varig

virkning

Varig

2023 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060 2065 2070 virk-

ning

Mia. kr., 2023-niveau

Aktieindkomstskattetiltag

Tiltag vedr. nettokapitalindkomst

I alt

-5,1

1,4

-3,7

-5,2

1,6

-3,6

-5,2

2,0

-3,2

-5,2

2,0

-3,1

-5,2

1,6

-3,6

-5,2

1,0

-4,2

-5,2

0,4

-4,7

-5,2

0,1

-5,0

-5,2

-0,2

-5,3

-5,2

-0,4

-5,6

-5,2

-0,7

-5,8

-5,2

-1,0

-6,2

Anm.: Se anmærkning til tabel 1.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på hhv. 33,3 og 3,3 pct. af befolkningen.

Udviklingen i provenuet fra tiltagene vedr. nettokapitalindkomsten skal ses i sam-

menhæng med to forhold.

For det første

er det i Finansministeriets mellemfristede

fremskrivninger forudsat, at der vil ske en gradvis rentenormalisering fra det nu-

værende lave renteniveau til et niveau omkring 1,6 pct. for positiv kapitalindkomst

og 4,2 pct. for negativ kapitalindkomst.

For det andet

gælder nedslaget for negativ

nettokapitalindkomst for negativ nettokapitalindkomst på op til 50.000 kr., hvor

de 50.000 kr. er nominelt fastholdt. Realværdien af de 50.000 kr. vil således aftage

over tid og provenuet fra fjernelse af fradraget vil opgjort i 2023-niveau gradvist

aftage.

På lang sigt vendes det positive bidrag fra tiltag vedr. nettokapitalindkomst på 1,4

mia. kr. i 2023 således til et negativt bidrag. I 2070 vurderes det negative bidrag at

udgøre 0,7 mia. kr.

Tilsammen skønnes forslagene vedr. den personlige beskatning af kapital- og ak-

tieindkomst at indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 3,7

I 2023 varierer kommuneskatteprocenten fra 23,1 i Tårnby til 26,3 i Brønderslev, Haderslev, Langeland, Lol-

land, Læsø, Nyborg, Odsherred, Sorø, Svendborg og Vesthimmerland.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om provenuvirkningen ved at sænke kapital- og aktieindkomstskatten til 25 pct.

Side 4 af 4

mia. kr. i 2023 stigende til 5,8 mia. kr. i 2070 i 2023-niveau. Den varige virkning af

tiltagene skønnes at være -6,2 mia. kr. i 2023-niveau.

Det bemærkes, at nedsættelser af beskatningen af aktieindkomst og nettokapital-

indkomst til 25 pct. bidrager til øgede indkomstforskelle. Målt ved virkningen på

Gini-koefficienten for befolkningens disponible indkomster skønnes beskatnings-

tiltagene vedr. aktie- og nettokapitalindkomst at bidrage til en stigning i indkomst-

forskellene med 0,51 pct.-point. Størstedelen af stigningen i indkomstforskellene

skyldes reduktionen i aktieindkomstbeskatningen.

Det skønnes, at en lempelse af aktie- og kapitalindkomstskatten til 25 pct. i 2023

vil fordele sig således, at den samlede skattelempelse for kvinder vil udgøre 1,3

mia. kr., mens den samlede skattelempelse for mænd vil udgøre 5,9 mia. kr. I gen-

nemsnit svarer til det til, at skattelempelsen vil udgøre 540 kr. for kvinder og 2.400

kr. for mænd,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Lempelse af indkomstskatten for hhv. mænd og kvinder ved en justering af skatten på aktie- og

kapitalindkomst til ca. 25 pct., 2023

I alt, mia. kr.

2023-niveau

Lempelse i egen personlig indkomstskat

Lempelse efter ligefordeling mellem personer i parforhold

Kvinder

1,3

3,3

Mænd

5,9

3,9

I gennemsnit, kr.

Kvinder

540

1.340

Mænd

2.400

1.570

Anm.: Ligefordeling mellem personer i parforhold tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks familiedefinition.

Gennemsnitlig virkning i kroner er opgjort for alle skattepligtige personer på 18 år og derover og afrundet til

nærmeste 10 kr.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

For personer i parforhold kan det imidlertid være relevant at lægge til grund, at en

lempelse i indkomstbeskatningen kan betragtes som en lempelse af indkomstbe-

skatningen for parret samlet set. Tages der højde for, at det er parrets samlede

økonomi, der forbedres, når den ene part opnår en lempelse i indkomstskatten

kan 3,3 mia. kr. af lempelsen henføres til kvinder og 3,9 mia. kr. til mænd. Deles

lempelsen ligeligt mellem personerne i parforhold bliver den gennemsnitlige lem-

pelse således 1.340 kr. for kvinder og 1.570 kr. for mænd.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister