FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

25. august 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 51 (alm. del) af 13.

januar stillet efter ønske af ikkemedlem af udvalget (MFU)

Samira Nawa (RV)

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan ”Ambitio-

ner for Danmark fra august 2022, herunder

–

hvor det er relevant

–

hvert af for-

slagenes effekt på indkomstdecilernes ækvivalerede disponible indkomster?

Svar

I besvarelsen indgår de initiativer i Dansk Industris (DI) 2030-plan fra august

2022,

Ambitioner for Danmark,

som skønnes at have en virkning på befolkningens

disponible indkomster og afgiftsbetalinger samt initiativer målrettet erhvervsli-

vet, der indirekte påvirker de disponible indkomster.

Der er som udgangspunkt kun indregnet virkninger af de initiativer, som er til-

strækkeligt beskrevet til, at det har været muligt at foretage en vurdering af de

fordelingsmæssige konsekvenser. Virkningerne er udarbejdet med udgangspunkt

i de initiativbeskrivelser, der fremgår af de metodenotater, DI har udarbejdet,

hvor detaljerne i initiativerne er udfoldet.

Ministeriernes regneprincipper og sædvanlige tilgang til skøn for de fordelings-

mæssige konsekvenser tager udgangspunkt i, at der i eksisterende systemer ind-

føres marginale ændringer. Udspillet indeholder initiativer, der hver især og sam-

let set medfører markante ændringer i både skatte- og overførselssystemerne.

Det er derfor forbundet med usikkerhed at skønne over de samlede fordelings-

virkninger.

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.

Forslagene skønnes at indebære betydelige adfærdsændringer, som efter de sæd-

vanlige regneprincipper ikke indregnes ved opgørelse af de fordelingsmæssige

konsekvenser, da der ikke findes oplysninger om hvilke konkrete personer, der

vil ændre adfærd. Det skal derudover bemærkes, at der i opgørelserne ikke er ta-

get højde for alle samspilseffekter, da fordelingsvirkningerne hovedsageligt er

opgjort enkeltvis. De samlede fordelingsmæssige virkninger er således opgjort

som summen af de isolerede virkninger.

De indregnede initiativer er i besvarelsen opdelt i tre kategorier:

1. Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster

2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter

3. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet

Fordelingsvirkningerne i besvarelsen er opgjort i forhold til gældende regler.

1. Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster

Udspillet indeholder en række initiativer, som enten påvirker ydelsessystemet,

indkomstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virkning på de di-

sponible indkomster.

Initiativerne med direkte virkning på disponibel indkomst skønnes samlet set at

øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 2,0 pct.-point. Det af-

spejler blandt andet, at initiativerne øger den disponible indkomst med knap 7

pct. for personer i 10. indkomstdecil, mens den disponible indkomst reduceres

med knap 10 pct. for personer i 1. indkomstdecil,

jf. tabel 1.

Det skal bemærkes, at virkningen af prisregulering af beløbsgrænserne i bolig-

ydelsen afhænger af opgørelsestidspunktet, da virkningen på de disponible ind-

komster vil blive mere negativ over tid. I opgørelsen tages der udgangspunkt i

virkningen opgjort i 2030.

Nedgangen i 1. indkomstdecil kan især tilskrives omlægningen af SU fra stipendie

til lån, hvilket indebærer en afskaffelse af SU-stipendier for studerende på videre-

gående uddannelser (fraset de første 12 SU-klip). Da SU-lån ikke indgår i opgørel-

sen af disponibel indkomst, vil forslaget medføre en nedgang i disponibel ind-

komst blandt størstedelen af de studerende på videregående uddannelser.

Forsørgertillægget for studerende er fastholdt i beregningen, da det fremgår af

forslaget, at mulighederne for tillæg til forsørgere skal bevares. Derudover frem-

Side 2 af 7

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.

går det, at studerende med handikap eller funktionsnedsættelser skal have mu-

lighed for at søge fuldt stipendie og handikaptillæg afhængigt af den specifikke

situation. Beregningsteknisk forudsættes det, at studerende, der på nuværende

tidspunkt modtager et handikaptillæg, vil få tildelt både et handikaptillæg og et

fuldt stipendie. Dermed er studerende med et handikaptillæg upåvirket af initia-

tivet i beregningen.

Tabel 1

Virkning af initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster

Gini-

koeffi-

cient

10.

Pct.-

point

0,18

0,00

1,17

0,00

6,61

0,00

2,00

0,03

0,05

0,01

0,22

0,02

0,01

0,18

Indkomstdecil

Pct. af disponibel indkomst

Direkte virkning i alt

Afskaffelse af aktivitetstillæg

Afskaffelse af grøn check

Afskaffelse af mediecheck

Behov for en ambitiøs kapitalskatte-

reform

Beløbsgrænserne i boligydelsen skal

fremover reguleres med prisudviklin-

gen

De forhøjede dagpenge bør ikke

træde i kraft

Fortsat mindreregulering af overfør-

selsindkomst frem til 2030 - dog ikke

dagpenge og pension

Styrket formuemålretning af den sup-

plerende pensionsydelse (ældre-

check)

Sænk marginalskatten og afskaf tops-

katten

Økonomisk tilskyndelse til at øge

timetallet på fleksjob

Nyt SU-system - SU'en omlægges til

lån

Øvrige i alt

Udvidelse af retten til seniorpræmie

-9,64 -3,78 -2,42 -1,77 -1,24 -0,82 -0,36

-0,48 -0,07 -0,02 -0,01 -0,01

0,00

-0,14 -0,30 -0,33 -0,21 -0,14 -0,10 -0,07 -0,05 -0,03 -0,01

-0,03 -0,10 -0,10 -0,04 -0,01 -0,01

0,00

1,19

0,00

-0,02 -0,17 -0,18 -0,24 -0,28 -0,30 -0,31 -0,29 -0,23

-0,01 -0,07 -0,18 -0,10 -0,05 -0,01

0,00

-0,03 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01

-1,84 -0,96 -0,57 -0,45 -0,33 -0,24 -0,17 -0,11 -0,06 -0,01

-0,01 -0,06 -0,08 -0,02

0,05

0,01

0,03

0,05

0,00

0,10

0,00

0,21

0,00

0,43

0,00

0,81

0,00

1,61

0,00

5,49

0,01

0,96

0,03

0,48

-0,05 -0,19 -0,22 -0,17 -0,14 -0,12 -0,09 -0,08 -0,06 -0,03

-7,09 -1,82 -0,73 -0,53 -0,33 -0,22 -0,14 -0,08 -0,04 -0,01

0,00

0,01

0,02

0,03

0,04

0,02

Samlet fordelingsvirkning

-9,64 -3,78 -2,42 -1,76 -1,24 -0,81 -0,34

0,21

1,21

6,61

2,02

Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponible indkomst. Virkningerne er opgjort enkeltvis og beregnet på

baggrund af forskelligt datagrundlag.

1) Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 af 19. september 2019.

Det foreslås, at det maksimale fleksløntilskud nedsættes fra 98 pct. til 89 pct. af den maksimale dagpengesats, samtidigt med at

modregningen af arbejdsindkomst hæves til 55 pct. Virkningen af ændringen af fleksløntilskuddet er baseret på en skematisk be-

regning på baggrund af oplysninger om beskæftigelse for lønmodtagere (månedsløn og betalte løntimer), da der ikke foreligger et

beregningsgrundlag for fleksløntilskud i datagrundlaget.

Virkningen af en udvidelse af seniorpræmien er baseret på en skematisk beregning på baggrund af beskæftigelse for lønmodtagere

(betalte løntimer) og oplysninger om virksomhedsindkomst. Der er ikke taget højde for, at udbetalingstidspunktet af seniorpræ-

mien varierer fra optjeningsperioden.

Baseret på oplysninger om aktie- og kapitalindkomster fra 2019 fremskrevet til 2023-niveau.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Side 3 af 7

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.

Det er ikke muligt at tilskrive en fordelingsvirkning af eftergivelse af SU-lån ved

færdiggørelse af en uddannelse. Det skal ses i lyset af, at eftergivelse af SU-lån

ikke påvirker de disponible indkomster, men i stedet påvirker de berørtes netto-

formue. Derudover kan der ikke opgøres en ækvivalent virkning på disponibel

indkomst, da det ikke er muligt at identificere hvilke personer, der vil gøre brug

af lånet, og hvilke personer, der ikke vil. Dermed er det ikke muligt at identificere

hvilke personer, der opnår en ækvivalent forøgelse af disponibel indkomst som

følge af eftergivelse af lån, når de færdiggør deres uddannelse.

Nedgangen i de disponible indkomster blandt studerende på videregående ud-

dannelser skal ses i lyset af, at mange af disse personer er potentielle topskatte-

ydere i fremtiden og derved får gavn af en afskaffelse af topskatten. Virkningen

på de berørtes livtidsindkomster er således uklar,

jf. svar på Finansudvalgets

spørgsmål nr. 179 (Alm. del) af 15. marts 2022.

For så vidt angår initiativer vedrørende en ambitiøs kapitalskattereform, er det

lagt til grund, at aktieindkomst, der kan henføres til noterede aktier, udgør ca.

23,4 mia. kr., mens aktieindkomst, der kan henføres til unoterede aktier under

progressionsgrænsen, udgør ca. 7,2 mia. kr. Begge indkomstkomponenter over-

går fra aktieindkomstbeskatning til kapitalindkomstbeskatning med en beskat-

ning svarende til DI’s

foreslåede satser.

Aktieindkomst fra unoterede aktier over progressionsgrænsen udgør ca. 52,5

mia. kr. Lægges det beregningsteknisk til grund, at 35 pct. af aktieindkomsten

overgår til kapitalindkomstbeskatning, jf. DI’s beregningsantagelse, vil det med-

føre en lavere beskatning og dermed have provenu- og fordelingsmæssige konse-

kvenser.

Der er ikke indregnet fordelingsvirkninger af, at aktieindkomst fra unoterede ak-

tier over progressionsgrænsen overgår til lønindkomst med fradrag for selskabs-

skat. Fordelingsvirkningerne heraf vurderes at være forholdsvist begrænsede.

Det skyldes, at marginalbeskatningen er omtrent uændret, idet beskatningen for

personer omfattet af det skrå skatteloft er tæt på 42 pct.,

der svarer til den nu-

værende aktieindkomstskat over progressionsgrænsen. Der vil dog være nogen

Marginalskatten af lønindkomst for topskatteydere opgøres som arbejdsmarkedsbidraget tillagt

det skrå skatteloft, hvor indkomstgrundlaget tager udgangspunkt i den personlige indkomst, som

opgøres efter arbejdsmarkedsbidrag. Det svarer til 0,08+(1-0,08)*52,07= ca. 56 pct. for personer

omfattet af det skrå skatteloft. Når der indregnes et fradrag for selskabsskatten på 22 pct., svarer

marginalskatten til ca. 42 pct., hvilket er (næsten) det samme som den progressive aktieindkomst-

skattesats.

Side 4 af 7

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.

grad af kommunal variation, så personer i kommuner med lave kommunale skat-

tesatser vil have en relativt større gevinst.

Der opgøres generelt ikke fordelingsvirkninger af initiativer, hvor virkningen på

den disponible indkomst forventes at optræde via en ændret arbejdsmarkedstil-

knytning. Der skønnes således ikke over fordelingsvirkninger af afskaffelse af se-

niorjobordningen og af tidlig pension. Dertil skønnes ikke over fordelingsvirknin-

ger af ændringer i skattevilkår ved generationsskifte grundet utilstrækkeligt da-

tagrundlag.

I tabel 1 indgår også virkningen af en udvidelse af retten til seniorpræmie med en

skattefri præmie på 60.000 kr. (2022-niveau) i tre år efter folkepensionsalderen.

Seniorpræmien vedrører befolkningens indkomster, men det indgår ikke i opgø-

relsen af de disponible indkomster, og ændringer i seniorpræmien vil derfor ikke

direkte ændre indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten. Initiativet skøn-

nes dog at medføre en ækvivalent stigning i Gini-koefficienten på 0,02 pct.-point.

2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter

Udspillet indeholder også en række initiativer, der ændrer forbrugsafgifterne.

Ændrede forbrugsafgifter påvirker ikke befolkningens disponible indkomster di-

rekte, men påvirker i stedet befolkningens forbrugsmuligheder. På den baggrund

kan afgiftsændringerne beregningsteknisk betragtes som en ækvivalent ændring

i den disponible indkomst.

Man skal være opmærksom på, at forbrugsafgifter ofte er begrundet med et øn-

ske om at understøtte en bestemt adfærd. Hertil kommer, at der ikke er højkvali-

tetsdata om befolkningens forbrug på individniveau. De tilgængelige oplysninger

om befolkningens betaling af afgifter er således generelt behæftet med betydelig

usikkerhed.

Hvis afgiftsændringerne i udspillet beregningsteknisk betragtes som en ækviva-

lent ændring i de disponible indkomster, medfører det, at indkomstforskellene

målt ved Gini-koefficienten mindskes en smule med 0,02 pct.-point. Det dækker

over, at forbrugsmulighederne øges forholdsvist mest for personer i den nederste

del af indkomstfordelingen. For personer i 1. decil medfører initiativerne en

ækvivalent stigning i disponibel indkomst på 0,82 pct., mens personer i 10. decil

opnår en ækvivalent stigning på 0,54 pct.,

jf. tabel 2.

Side 5 af 7

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.

Tabel 2

Virkning af afgiftsændringer opgjort som ækvivalent virkning på disponibel indkomst

Gini-

koeffi-

cient

10.

Pct.-

point

0,65

0,52

0,63

0,51

0,54

0,47

-0,02

0,02

0,01

-0,05

0,00

Indkomstdecil

Pct. af disponibel indkomst

Afgifter i alt

Bilbeskatningen skal være grønnere

Udfasning af nedslaget i ejendoms-

skatten for folkepensionister

Sanering af punktafgifter

Forhøjelse af dieselafgift (husholdnin-

ger)

0,82

0,39

0,57

0,33

0,50

0,35

0,54

0,41

0,60

0,45

0,64

0,49

0,64

0,49

-0,05 -0,09 -0,15 -0,14 -0,10 -0,08 -0,08 -0,07 -0,08 -0,06

0,50

0,35

0,32

0,30

0,28

0,26

0,25

0,24

0,22

0,16

-0,02 -0,02 -0,02 -0,02 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03

Anm.: Ændringer i afgiftsbetaling er indregnet som ækvivalent ændring i disponible indkomster.

Fastholdelse af bundfradrag for elbiler på 2022-niveau (165.000 kr.) og fastfrysning af indfasningsprocent for registreringsafgiften

på 40 pct.

Sanering af punktafgifter omfatter en afskaffelse af afgiften på chokolade- og sukkervarer, is, engangsservice, glødelamper, kaffe,

mousserende vin, lysttøjsforsikringer, PVC og ftalater samt PVC-folier.

Kilde: Skatteministeriet.

3. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet

Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, skattekreditter, af-

gifter mv., antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i indkomster i bred for-

stand, og vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (alle di-

sponible indkomster påvirkes proportionalt lige meget). Det skal blandt andet ses

i sammenhæng med, at en ændring i lønnen for privatansatte afspejler sig i en

ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i en ændring i de

offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige overenskomster.

Det skønnes på den baggrund, at initiativer målrettet erhvervslivet kan bidrage

til en stigning i de disponible indkomster på 2,42 pct. på tværs af alle indkomst-

deciler,

jf. tabel 3.

Udspillet indeholder også en afskaffelse af kildeskatten på udbytter til institutio-

nelle investorer. Den danske udbyttebeskatning af udenlandske institutionelle in-

vestorer vurderes imidlertid kun i begrænset omfang at påvirke danske selska-

bers realinvesteringer, og forslaget skønnes således ikke at påvirke produktivitet

eller befolkningens disponible indkomster.

Derudover afsættes i udspillet en pulje til yderligere sanering af skatter og afgif-

ter på virksomheder. Der er imidlertid ikke peget på specifikke initiativer, hvor-

for det ikke er muligt at skønne over de heraf afledte virkninger på befolkningens

disponible indkomster.

Side 6 af 7

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.

Tabel 3

Indirekte virkninger på disponibel indkomst af initiativer målrettet erhvervslivet

Gini-

koeffi-

cient

10.

Pct.-

point

2,42

0,05

0,01

0,16

0,06

0,03

0,10

1,56

0,06

0,19

0,22

2,42

0,05

0,01

0,16

0,06

0,03

0,10

1,56

0,06

0,19

0,22

2,42

0,05

0,01

0,16

0,06

0,03

0,10

1,56

0,06

0,19

0,22

0,00

Indkomstdecil

Pct. af disponibel indkomst

Indirekte virkning (erhvervsliv) i alt

Afskaf arbejdsskadeafgiften

Afskaf NOx-afgiften

Afskaf samfundsbidraget på den fi-

nansielle sektor

Fjern loftet over virksomheders fra-

drag for høje lønninger

Fradrag for eksterne omkostninger

ved udvidelse og omstrukturering

Gradvis normalisering af regler for

virksomheders restaurationsmoms

Konkurrencedygtig selskabsskat (15

pct. i 2030)

Ophæv begrænsningen på at udnytte

underskud

Afskaf dækningsafgiften

Tilbagerulning af den kilometerbase-

rede lastbilsafgift

Forhøjelse af dieselafgift (erhverv)

2,42

0,05

0,01

0,16

0,06

0,03

0,10

1,56

0,06

0,19

0,22

2,42

0,05

0,01

0,16

0,06

0,03

0,10

1,56

0,06

0,19

0,22

2,42

0,05

0,01

0,16

0,06

0,03

0,10

1,56

0,06

0,19

0,22

2,42

0,05

0,01

0,16

0,06

0,03

0,10

1,56

0,06

0,19

0,22

2,42

0,05

0,01

0,16

0,06

0,03

0,10

1,56

0,06

0,19

0,22

2,42

0,05

0,01

0,16

0,06

0,03

0,10

1,56

0,06

0,19

0,22

2,42

0,05

0,01

0,16

0,06

0,03

0,10

1,56

0,06

0,19

0,22

-0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03

Anm.: I beregningerne er det lagt til grund, at initiativernes umiddelbare provenu fuldt ud nedvæltes i de disponible indkomster.

Fradragsbegrænsningen på 25 pct. er en særlig undtagelse, som Danmark har i forhold til EU’s momsregler

en såkaldt ”stand still”

bestemmelse.

”Stand-still” betyder, at Danmark kan beholde reglen, men hvis der indføres fuldt momsfradrag, vil begrænsningen

på 25 pct. ikke kunne genindføres.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Det skal bemærkes, at udspillet også indeholder en række midlertidige og varige

puljer målrettet forskellige dele af erhvervslivet, som ikke indgår i besvarelsen,

da virkningen afhænger af den konkrete udmøntning.

Med venlig hilsen

Jakob Ellemann-Jensen

Økonomiminister

Side 7 af 7