Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2741624_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
25. august 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 51 (alm. del) af 13.
januar stillet efter ønske af ikkemedlem af udvalget (MFU)
Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan ”Ambitio-
ner for Danmark fra august 2022, herunder
hvor det er relevant
hvert af for-
slagenes effekt på indkomstdecilernes ækvivalerede disponible indkomster?
Svar
I besvarelsen indgår de initiativer i Dansk Industris (DI) 2030-plan fra august
2022,
Ambitioner for Danmark,
som skønnes at have en virkning på befolkningens
disponible indkomster og afgiftsbetalinger samt initiativer målrettet erhvervsli-
vet, der indirekte påvirker de disponible indkomster.
Der er som udgangspunkt kun indregnet virkninger af de initiativer, som er til-
strækkeligt beskrevet til, at det har været muligt at foretage en vurdering af de
fordelingsmæssige konsekvenser. Virkningerne er udarbejdet med udgangspunkt
i de initiativbeskrivelser, der fremgår af de metodenotater, DI har udarbejdet,
hvor detaljerne i initiativerne er udfoldet.
Ministeriernes regneprincipper og sædvanlige tilgang til skøn for de fordelings-
mæssige konsekvenser tager udgangspunkt i, at der i eksisterende systemer ind-
føres marginale ændringer. Udspillet indeholder initiativer, der hver især og sam-
let set medfører markante ændringer i både skatte- og overførselssystemerne.
Det er derfor forbundet med usikkerhed at skønne over de samlede fordelings-
virkninger.
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.
Forslagene skønnes at indebære betydelige adfærdsændringer, som efter de sæd-
vanlige regneprincipper ikke indregnes ved opgørelse af de fordelingsmæssige
konsekvenser, da der ikke findes oplysninger om hvilke konkrete personer, der
vil ændre adfærd. Det skal derudover bemærkes, at der i opgørelserne ikke er ta-
get højde for alle samspilseffekter, da fordelingsvirkningerne hovedsageligt er
opgjort enkeltvis. De samlede fordelingsmæssige virkninger er således opgjort
som summen af de isolerede virkninger.
De indregnede initiativer er i besvarelsen opdelt i tre kategorier:
1. Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter
3. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet
Fordelingsvirkningerne i besvarelsen er opgjort i forhold til gældende regler.
1. Initiativer, der har direkte virkning på de disponible indkomster
Udspillet indeholder en række initiativer, som enten påvirker ydelsessystemet,
indkomstbeskatningen eller på anden måde har umiddelbar virkning på de di-
sponible indkomster.
Initiativerne med direkte virkning på disponibel indkomst skønnes samlet set at
øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 2,0 pct.-point. Det af-
spejler blandt andet, at initiativerne øger den disponible indkomst med knap 7
pct. for personer i 10. indkomstdecil, mens den disponible indkomst reduceres
med knap 10 pct. for personer i 1. indkomstdecil,
jf. tabel 1.
Det skal bemærkes, at virkningen af prisregulering af beløbsgrænserne i bolig-
ydelsen afhænger af opgørelsestidspunktet, da virkningen på de disponible ind-
komster vil blive mere negativ over tid. I opgørelsen tages der udgangspunkt i
virkningen opgjort i 2030.
Nedgangen i 1. indkomstdecil kan især tilskrives omlægningen af SU fra stipendie
til lån, hvilket indebærer en afskaffelse af SU-stipendier for studerende på videre-
gående uddannelser (fraset de første 12 SU-klip). Da SU-lån ikke indgår i opgørel-
sen af disponibel indkomst, vil forslaget medføre en nedgang i disponibel ind-
komst blandt størstedelen af de studerende på videregående uddannelser.
Forsørgertillægget for studerende er fastholdt i beregningen, da det fremgår af
forslaget, at mulighederne for tillæg til forsørgere skal bevares. Derudover frem-
Side 2 af 7
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.
2741624_0003.png
går det, at studerende med handikap eller funktionsnedsættelser skal have mu-
lighed for at søge fuldt stipendie og handikaptillæg afhængigt af den specifikke
situation. Beregningsteknisk forudsættes det, at studerende, der på nuværende
tidspunkt modtager et handikaptillæg, vil få tildelt både et handikaptillæg og et
fuldt stipendie. Dermed er studerende med et handikaptillæg upåvirket af initia-
tivet i beregningen.
Tabel 1
Virkning af initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster
Gini-
koeffi-
cient
7.
8.
9.
10.
Pct.-
point
0,18
0,00
1,17
0,00
6,61
0,00
2,00
0,03
0,05
0,01
0,22
0,02
0,01
0,18
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Pct. af disponibel indkomst
Direkte virkning i alt
Afskaffelse af aktivitetstillæg
1)
Afskaffelse af grøn check
Afskaffelse af mediecheck
Behov for en ambitiøs kapitalskatte-
reform
4)
Beløbsgrænserne i boligydelsen skal
fremover reguleres med prisudviklin-
gen
De forhøjede dagpenge bør ikke
træde i kraft
Fortsat mindreregulering af overfør-
selsindkomst frem til 2030 - dog ikke
dagpenge og pension
Styrket formuemålretning af den sup-
plerende pensionsydelse (ældre-
check)
Sænk marginalskatten og afskaf tops-
katten
Økonomisk tilskyndelse til at øge
timetallet på fleksjob
2)
Nyt SU-system - SU'en omlægges til
lån
Øvrige i alt
Udvidelse af retten til seniorpræmie
3)
-9,64 -3,78 -2,42 -1,77 -1,24 -0,82 -0,36
-0,48 -0,07 -0,02 -0,01 -0,01
0,00
0,00
-0,14 -0,30 -0,33 -0,21 -0,14 -0,10 -0,07 -0,05 -0,03 -0,01
-0,03 -0,10 -0,10 -0,04 -0,01 -0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
1,19
0,00
-0,02 -0,17 -0,18 -0,24 -0,28 -0,30 -0,31 -0,29 -0,23
-0,01 -0,07 -0,18 -0,10 -0,05 -0,01
0,00
0,00
0,00
-0,03 -0,04 -0,04 -0,04 -0,04 -0,03 -0,03 -0,02 -0,02 -0,01
-1,84 -0,96 -0,57 -0,45 -0,33 -0,24 -0,17 -0,11 -0,06 -0,01
-0,01 -0,06 -0,08 -0,02
0,05
0,01
0,03
0,05
0,00
0,10
0,00
0,21
0,00
0,43
0,00
0,81
0,00
1,61
0,00
5,49
0,01
0,96
0,03
0,48
-0,05 -0,19 -0,22 -0,17 -0,14 -0,12 -0,09 -0,08 -0,06 -0,03
-7,09 -1,82 -0,73 -0,53 -0,33 -0,22 -0,14 -0,08 -0,04 -0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,01
0,01
0,02
0,02
0,03
0,03
0,04
0,04
0,04
0,04
0,02
0,02
Samlet fordelingsvirkning
-9,64 -3,78 -2,42 -1,76 -1,24 -0,81 -0,34
0,21
1,21
6,61
2,02
Anm.: Fordelingsvirkningerne er opgjort ud fra den familieækvivalerede disponible indkomst. Virkningerne er opgjort enkeltvis og beregnet på
baggrund af forskelligt datagrundlag.
1) Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 af 19. september 2019.
2)
Det foreslås, at det maksimale fleksløntilskud nedsættes fra 98 pct. til 89 pct. af den maksimale dagpengesats, samtidigt med at
modregningen af arbejdsindkomst hæves til 55 pct. Virkningen af ændringen af fleksløntilskuddet er baseret på en skematisk be-
regning på baggrund af oplysninger om beskæftigelse for lønmodtagere (månedsløn og betalte løntimer), da der ikke foreligger et
beregningsgrundlag for fleksløntilskud i datagrundlaget.
3)
Virkningen af en udvidelse af seniorpræmien er baseret på en skematisk beregning på baggrund af beskæftigelse for lønmodtagere
(betalte løntimer) og oplysninger om virksomhedsindkomst. Der er ikke taget højde for, at udbetalingstidspunktet af seniorpræ-
mien varierer fra optjeningsperioden.
4)
Baseret på oplysninger om aktie- og kapitalindkomster fra 2019 fremskrevet til 2023-niveau.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
Side 3 af 7
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.
Det er ikke muligt at tilskrive en fordelingsvirkning af eftergivelse af SU-lån ved
færdiggørelse af en uddannelse. Det skal ses i lyset af, at eftergivelse af SU-lån
ikke påvirker de disponible indkomster, men i stedet påvirker de berørtes netto-
formue. Derudover kan der ikke opgøres en ækvivalent virkning på disponibel
indkomst, da det ikke er muligt at identificere hvilke personer, der vil gøre brug
af lånet, og hvilke personer, der ikke vil. Dermed er det ikke muligt at identificere
hvilke personer, der opnår en ækvivalent forøgelse af disponibel indkomst som
følge af eftergivelse af lån, når de færdiggør deres uddannelse.
Nedgangen i de disponible indkomster blandt studerende på videregående ud-
dannelser skal ses i lyset af, at mange af disse personer er potentielle topskatte-
ydere i fremtiden og derved får gavn af en afskaffelse af topskatten. Virkningen
på de berørtes livtidsindkomster er således uklar,
jf. svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 179 (Alm. del) af 15. marts 2022.
For så vidt angår initiativer vedrørende en ambitiøs kapitalskattereform, er det
lagt til grund, at aktieindkomst, der kan henføres til noterede aktier, udgør ca.
23,4 mia. kr., mens aktieindkomst, der kan henføres til unoterede aktier under
progressionsgrænsen, udgør ca. 7,2 mia. kr. Begge indkomstkomponenter over-
går fra aktieindkomstbeskatning til kapitalindkomstbeskatning med en beskat-
ning svarende til DI’s
foreslåede satser.
Aktieindkomst fra unoterede aktier over progressionsgrænsen udgør ca. 52,5
mia. kr. Lægges det beregningsteknisk til grund, at 35 pct. af aktieindkomsten
overgår til kapitalindkomstbeskatning, jf. DI’s beregningsantagelse, vil det med-
føre en lavere beskatning og dermed have provenu- og fordelingsmæssige konse-
kvenser.
Der er ikke indregnet fordelingsvirkninger af, at aktieindkomst fra unoterede ak-
tier over progressionsgrænsen overgår til lønindkomst med fradrag for selskabs-
skat. Fordelingsvirkningerne heraf vurderes at være forholdsvist begrænsede.
Det skyldes, at marginalbeskatningen er omtrent uændret, idet beskatningen for
personer omfattet af det skrå skatteloft er tæt på 42 pct.,
1
der svarer til den nu-
værende aktieindkomstskat over progressionsgrænsen. Der vil dog være nogen
Marginalskatten af lønindkomst for topskatteydere opgøres som arbejdsmarkedsbidraget tillagt
det skrå skatteloft, hvor indkomstgrundlaget tager udgangspunkt i den personlige indkomst, som
opgøres efter arbejdsmarkedsbidrag. Det svarer til 0,08+(1-0,08)*52,07= ca. 56 pct. for personer
omfattet af det skrå skatteloft. Når der indregnes et fradrag for selskabsskatten på 22 pct., svarer
marginalskatten til ca. 42 pct., hvilket er (næsten) det samme som den progressive aktieindkomst-
skattesats.
1
Side 4 af 7
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.
grad af kommunal variation, så personer i kommuner med lave kommunale skat-
tesatser vil have en relativt større gevinst.
Der opgøres generelt ikke fordelingsvirkninger af initiativer, hvor virkningen på
den disponible indkomst forventes at optræde via en ændret arbejdsmarkedstil-
knytning. Der skønnes således ikke over fordelingsvirkninger af afskaffelse af se-
niorjobordningen og af tidlig pension. Dertil skønnes ikke over fordelingsvirknin-
ger af ændringer i skattevilkår ved generationsskifte grundet utilstrækkeligt da-
tagrundlag.
I tabel 1 indgår også virkningen af en udvidelse af retten til seniorpræmie med en
skattefri præmie på 60.000 kr. (2022-niveau) i tre år efter folkepensionsalderen.
Seniorpræmien vedrører befolkningens indkomster, men det indgår ikke i opgø-
relsen af de disponible indkomster, og ændringer i seniorpræmien vil derfor ikke
direkte ændre indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten. Initiativet skøn-
nes dog at medføre en ækvivalent stigning i Gini-koefficienten på 0,02 pct.-point.
2. Initiativer, der vedrører forbrugsafgifter
Udspillet indeholder også en række initiativer, der ændrer forbrugsafgifterne.
Ændrede forbrugsafgifter påvirker ikke befolkningens disponible indkomster di-
rekte, men påvirker i stedet befolkningens forbrugsmuligheder. På den baggrund
kan afgiftsændringerne beregningsteknisk betragtes som en ækvivalent ændring
i den disponible indkomst.
Man skal være opmærksom på, at forbrugsafgifter ofte er begrundet med et øn-
ske om at understøtte en bestemt adfærd. Hertil kommer, at der ikke er højkvali-
tetsdata om befolkningens forbrug på individniveau. De tilgængelige oplysninger
om befolkningens betaling af afgifter er således generelt behæftet med betydelig
usikkerhed.
Hvis afgiftsændringerne i udspillet beregningsteknisk betragtes som en ækviva-
lent ændring i de disponible indkomster, medfører det, at indkomstforskellene
målt ved Gini-koefficienten mindskes en smule med 0,02 pct.-point. Det dækker
over, at forbrugsmulighederne øges forholdsvist mest for personer i den nederste
del af indkomstfordelingen. For personer i 1. decil medfører initiativerne en
ækvivalent stigning i disponibel indkomst på 0,82 pct., mens personer i 10. decil
opnår en ækvivalent stigning på 0,54 pct.,
jf. tabel 2.
Side 5 af 7
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.
2741624_0006.png
Tabel 2
Virkning af afgiftsændringer opgjort som ækvivalent virkning på disponibel indkomst
Gini-
koeffi-
cient
7.
8.
9.
10.
Pct.-
point
0,65
0,52
0,63
0,51
0,54
0,47
-0,02
0,02
0,01
-0,05
0,00
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Pct. af disponibel indkomst
Afgifter i alt
Bilbeskatningen skal være grønnere
1)
Udfasning af nedslaget i ejendoms-
skatten for folkepensionister
Sanering af punktafgifter
2)
Forhøjelse af dieselafgift (husholdnin-
ger)
0,82
0,39
0,57
0,33
0,50
0,35
0,54
0,41
0,60
0,45
0,64
0,49
0,64
0,49
-0,05 -0,09 -0,15 -0,14 -0,10 -0,08 -0,08 -0,07 -0,08 -0,06
0,50
0,35
0,32
0,30
0,28
0,26
0,25
0,24
0,22
0,16
-0,02 -0,02 -0,02 -0,02 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03
Anm.: Ændringer i afgiftsbetaling er indregnet som ækvivalent ændring i disponible indkomster.
1)
Fastholdelse af bundfradrag for elbiler på 2022-niveau (165.000 kr.) og fastfrysning af indfasningsprocent for registreringsafgiften
på 40 pct.
2)
Sanering af punktafgifter omfatter en afskaffelse af afgiften på chokolade- og sukkervarer, is, engangsservice, glødelamper, kaffe,
mousserende vin, lysttøjsforsikringer, PVC og ftalater samt PVC-folier.
Kilde: Skatteministeriet.
3. Initiativer, der er målrettet erhvervslivet
Initiativer målrettet erhvervslivet, herunder selskabsskatter, skattekreditter, af-
gifter mv., antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i indkomster i bred for-
stand, og vil dermed beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutrale (alle di-
sponible indkomster påvirkes proportionalt lige meget). Det skal blandt andet ses
i sammenhæng med, at en ændring i lønnen for privatansatte afspejler sig i en
ændring i overførslerne via satsreguleringsprincipperne samt i en ændring i de
offentlige lønninger via reguleringsmekanismen i de offentlige overenskomster.
Det skønnes på den baggrund, at initiativer målrettet erhvervslivet kan bidrage
til en stigning i de disponible indkomster på 2,42 pct. på tværs af alle indkomst-
deciler,
jf. tabel 3.
Udspillet indeholder også en afskaffelse af kildeskatten på udbytter til institutio-
nelle investorer. Den danske udbyttebeskatning af udenlandske institutionelle in-
vestorer vurderes imidlertid kun i begrænset omfang at påvirke danske selska-
bers realinvesteringer, og forslaget skønnes således ikke at påvirke produktivitet
eller befolkningens disponible indkomster.
Derudover afsættes i udspillet en pulje til yderligere sanering af skatter og afgif-
ter på virksomheder. Der er imidlertid ikke peget på specifikke initiativer, hvor-
for det ikke er muligt at skønne over de heraf afledte virkninger på befolkningens
disponible indkomster.
Side 6 af 7
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om de fordelingspolitiske effekter af DI’s 2030-plan Ambitioner for Danmark fra august 2022 mv.
2741624_0007.png
Tabel 3
Indirekte virkninger på disponibel indkomst af initiativer målrettet erhvervslivet
Gini-
koeffi-
cient
7.
8.
9.
10.
Pct.-
point
2,42
0,05
0,01
0,16
0,06
0,03
0,10
1,56
0,06
0,19
0,22
2,42
0,05
0,01
0,16
0,06
0,03
0,10
1,56
0,06
0,19
0,22
2,42
0,05
0,01
0,16
0,06
0,03
0,10
1,56
0,06
0,19
0,22
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Pct. af disponibel indkomst
Indirekte virkning (erhvervsliv) i alt
Afskaf arbejdsskadeafgiften
Afskaf NOx-afgiften
Afskaf samfundsbidraget på den fi-
nansielle sektor
Fjern loftet over virksomheders fra-
drag for høje lønninger
Fradrag for eksterne omkostninger
ved udvidelse og omstrukturering
Gradvis normalisering af regler for
virksomheders restaurationsmoms
1)
Konkurrencedygtig selskabsskat (15
pct. i 2030)
Ophæv begrænsningen på at udnytte
underskud
Afskaf dækningsafgiften
Tilbagerulning af den kilometerbase-
rede lastbilsafgift
Forhøjelse af dieselafgift (erhverv)
2,42
0,05
0,01
0,16
0,06
0,03
0,10
1,56
0,06
0,19
0,22
2,42
0,05
0,01
0,16
0,06
0,03
0,10
1,56
0,06
0,19
0,22
2,42
0,05
0,01
0,16
0,06
0,03
0,10
1,56
0,06
0,19
0,22
2,42
0,05
0,01
0,16
0,06
0,03
0,10
1,56
0,06
0,19
0,22
2,42
0,05
0,01
0,16
0,06
0,03
0,10
1,56
0,06
0,19
0,22
2,42
0,05
0,01
0,16
0,06
0,03
0,10
1,56
0,06
0,19
0,22
2,42
0,05
0,01
0,16
0,06
0,03
0,10
1,56
0,06
0,19
0,22
-0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03 -0,03
Anm.: I beregningerne er det lagt til grund, at initiativernes umiddelbare provenu fuldt ud nedvæltes i de disponible indkomster.
1)
Fradragsbegrænsningen på 25 pct. er en særlig undtagelse, som Danmark har i forhold til EU’s momsregler
-
en såkaldt ”stand still”
bestemmelse.
”Stand-still” betyder, at Danmark kan beholde reglen, men hvis der indføres fuldt momsfradrag, vil begrænsningen
på 25 pct. ikke kunne genindføres.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.
Det skal bemærkes, at udspillet også indeholder en række midlertidige og varige
puljer målrettet forskellige dele af erhvervslivet, som ikke indgår i besvarelsen,
da virkningen afhænger af den konkrete udmøntning.
Med venlig hilsen
Jakob Ellemann-Jensen
Økonomiminister
Side 7 af 7