Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
8. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (Alm. del) af 12. januar
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af kritikken fra flere økonomer redegøre for, hvorvidt
Danmarks Statistiks seneste revisioner er indarbejdet tilstrækkeligt i beregningerne
af råderummet frem mod 2030? Der henvises til artiklen ”Økonomer undrer sig:
Ny regerings råderum kan være milliarder større end Finansministeriet opgør det
til” bragt på Altinget den 19. december 2022.
Svar
Finansministeriet udarbejder løbende opdaterede prognoser og fremskrivninger af
dansk økonomi og de offentlige finanser, der ligger til grund for opgørelsen af det
finanspolitiske råderum.
Den mellemfristede fremskrivning opdateres som udgangspunkt to gange årligt
ifm. Danmarks Konvergensprogram til EU i foråret og i forbindelse med frem-
sættelsen af finanslovforslaget i august, hvor den mellemfristede fremskrivning
udgør grundlaget for fastsættelsen af udgiftslofter for det nye fjerde år. I forbin-
delse med de løbende opdateringer indregnes konsekvenserne af nye oplysninger,
herunder virkningen af politiske aftaler samt øvrige opdaterede udgifts- og ind-
tægtsskøn mv.
Opgørelsen af det finanspolitiske råderum er forbundet med usikkerhed, som
grundlæggende kan gå begge veje. Det håndteres på linje med almindelig praksis i
den løbende finanspolitiske planlægning.
Den seneste mellemfristede fremskrivning, der lå til grund for den tidligere
regerings
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026
(august 2022) og
DK2030 - et
grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030
(september 2022), er baseret på prognosen
for 2022-23 i
Økonomisk Redegørelse,
august 2022. Prognosen, der blev offentliggjort
d. 31. august, bygger oven på Danmarks Statistiks regnskabstal for 2021, der blev
offentliggjort d. 3. juni 2022.
Danmarks Statistiks har efterfølgende i september 2022 offentliggjort reviderede
regnskabstal for de offentlige finanser i 2021, der viser et større overskud på den
faktiske offentlige saldo. Forbedringen kan især henføres til højere indtægter fra
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K