FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om at initiativerne i regeringsgrundlaget og reformprogrammet Velfærd 2.0 vil øge arbejdskraftudbuddet med 31.500 fuldtidspersoner og øge BNP med 1 pct.

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

9. februar 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 41 (Alm. del) af 12. januar

2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

I regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, december 2022, omtales planen

”Velfærd 2.0 – et reformprogram der udvikler Danmark”. Vil ministeren

oversende denne plan, og i tabelform redegøre for de initiativer i planen, som

bidrager til at øge arbejdsudbud, BNP og råderum?

Svar

”Velfærd 2.0 – et reformprogram der udvikler Danmark”, som fremgår af kapitel

3 i ”Ansvar for Danmark”, består af otte spor, som på forskellige områder skal bi-

drage til at udvikle og fremtidssikre Danmark og det danske vedfærdssamfund.

De otte spor sætter en ambitiøs retning for reformarbejdet, og regeringen vil

komme med forslag til konkret udmøntning på de enkelte områder og delinitiati-

ver. Der foreligger derfor ikke en særskilt plan for de enkelte delinitiativer og den

konkrete virkning på beskæftigelse, BNP, det finanspolitiske råderum og de of-

fentlige finanser. De konkrete tiltag vil bl.a. tage afsæt i regeringsgrundlaget og vil

løbende blive præsenteret i forbindelse med politiske udspil. Der henvises til kapi-

tel 3 i ”Ansvar for Danmark” for en nærmere beskrivelse af reformprogrammet.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen har et mål om at øge den struk-

turelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner i 2030. Der henvises til

svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Alm. del) af 19. december 2022

for opgørelse af delele-

menter, der skal bidrage til at opfylde målsætningen.

Yderligere kan det oplyses, at reformprogrammet mv. skønnes at øge strukturel

BNP i 2030 med i størrelsesorden 26 mia. kr. eller 1 pct. af BNP.

For tiltagene i reformprogrammet mv. er velstandsvirkningerne opgjort med ud-

gangspunkt i den lønsumsændring, der følger af de skønnede ændringer i arbejds-

buddet. Lønsumsændringerne er herefter omregnet til en virkning målt ved BNP.

Det skal ses i sammenhæng med, at tiltagene som udgangspunkt er antaget ikke at

påvirke produktiviteten. For omlægning af kandidatuddannelserne kan der, af-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om at initiativerne i regeringsgrundlaget og reformprogrammet Velfærd 2.0 vil øge arbejdskraftudbuddet med 31.500 fuldtidspersoner og øge BNP med 1 pct.

Side 2 af 2

hængig af den konkrete implementering, eventuelt være en virkning på produktivi-

teten, som således ikke er indregnet i opgørelsen. Endelig skal det bemærkes, at

virkningen på BNP vil afhænge af den konkrete udformning af forslagene.

Der er ikke skønnet over virkningen på strukturelt BNP af

måltal for erhvervsstøtte

potentiale for at øge strukturel beskæftigelse,

da der endnu ikke foreligger konkrete initia-

tiver til at indfri disse.

Herudover vil regeringen bl.a. arbejde for gode vækst- og konkurrencevilkår for

erhvervslivet og fremme udenlandske investeringer i Danmark. Regeringen vil

derfor understøtte eksisterende og nye styrkepositioner.

I takt med at regeringen fremlægger konkrete initiativer hertil, vil der, såfremt det

er muligt, blive offentliggjort skøn for tiltagenes effekt på strukturelt BNP gen-

nem øget produktivitet.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister