Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2646007_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. januar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Alm. del) af 19.
december 2022 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Det fremgår af regeringsgrundlaget, ”Ansvar for Danmark”, december 2022, at
”(…) der bliver truffet konkrete politiske beslutninger, der i 2030 øger den
strukturelle beskæftigelse med ca. 31.500 fuldtidspersoner (…)”. Vil ministeren
oplyse, hvor meget hvert af de konkrete tiltag, der omtales i regeringsgrundlaget,
bidrager hertil, herunder at afskaffe en helligdag, at indføre 1-årige
kandidatuddannelser, at sløjfe det ekstra SU-år, at fjerne seniorjobordningen og
erstatte seniorpensionen med en ny gren af Arnepensionen? Endvidere ønskes
oplyst, hvordan arbejdsudbuddet kan øges (med 4.000 fultidspersoner) ved at
”Etablere et nyt erhvervsstøttesystem (…)”, herunder redegøre for på hvilken
måde og gennem hvilke kanaler erhvervsstøtten påvirker arbejdsudbuddet.
Svar
Som det fremgår af
Ansvar for Danmark - Det politiske grundlag for Danmarks regering
har regeringen et mål om at øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtids-
personer i 2030,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor meget hvert af de konkrete politiske tiltag, der omtales i regeringsgrundlaget, til finansministeren
2646007_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Strukturel beskæftigelse
Fuldtidspersoner i
2030
Samlet beskæftigelsesmål i regeringsgrundlag
- Heraf strukturelementer besluttet i regeringsgrundlag (A+B)
- Heraf måltal for erhvervsstøtte
- Heraf potentiale for at øge strukturel beskæftigelse
45.000
27.500
4.000
13.500
Reformprogram Velfærd 2.0 (A)
- Heraf uddannelse
- Heraf skat
1)
- Heraf tilbagetrækning
- Heraf ydelser
2)
18.500
11.000
4.000
2.500
1.000
Øvrige (B)
- Heraf afskaffelse af helligdag
- Heraf andet
3)
1)
9.000
8.500
500
Skattereform med forhøjelse af beskæftigelsesfradraget (4. mia. kr.), forhøjelse af det særlige beskæftigelsesfra-
drag for enlige forsørgere (0,3 mia. kr.) og nedsættelse af topskattesatsen med 7,5 pct.-point (før arbejdsmar-
kedsbidrag) op til 750.000 kr. og samtidig forhøjelse af topskattesatsen med 5 pct.-point for indkomster (før
arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr.
2) Kommende reform med afsæt i Ydelseskommissionens samlede anbefalinger (2025-effekt).
3) Udvidelse af IGU (3-part), 37-timers arbejdspligt, flyafgift mv.
Strukturel beskæftigelse er afrundet til nærmeste 500 fuldtidspersoner på delinitiativer.
Kilde: Egne beregninger
Med afsæt i
Velfærd 2.0 - et reformprogram, som udvikler Danmark
vil regeringen træffe
konkrete politiske beslutninger, der i 2030 øger den strukturelle beskæftigelse med
i størrelsesordenen 31.500 fuldtidspersoner, heraf 4.000 fuldtidspersoner fra en ny
prioritering i erhvervsstøtten.
Ændringerne i erhvervsstøtten skal ske på baggrund af anbefalinger fra ”Ekspert-
udvalget for fremtidens erhvervsstøtte”
og med virkemidler, som giver bedre vil-
kår for erhvervslivet bredt set. De eksisterende erhvervsstøtteordninger kan fx på-
virke arbejdsudbuddet gennem særlige skatteregler. Ekspertgruppens kommende
afrapportering vil give mere viden om, hvordan de forskellige ordningerne virker.
Det vurderes, at en 50 pct. omlægning af kandidatuddannelser til 1-årige kandidat-
uddannelser isoleret set vil øge arbejdsudbuddet med ca. 6.000 fuldtidspersoner i
2030, mens SU til normeret studietid med en maksimal SU-klipramme på 58 klip
isoleret set vil øge arbejdsudbuddet med 5.500 fuldtidspersoner i 2030. Der vil
være en negativ krydseffekt mellem de to forslag, hvorfor den samlede arbejdsud-
budsvirkning af de to forslag skønnes at udgøre ca. 11.000 fuldtidspersoner i
2030.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor meget hvert af de konkrete politiske tiltag, der omtales i regeringsgrundlaget, til finansministeren
Side 3 af 3
Det angivne skøn for arbejdsudbudsvirkningen af ændringer i tilbagetræknings-
ordningerne på 2.500 fuldtidspersoner afspejler modsatrettede effekter, hvor for-
bedringen af tidlig pension trækker i retning af lavere arbejdsudbud, mens ændrin-
gerne for dem, der fremadrettet ikke skal på seniorpension, men i stedet bliver
omfattet af den nye indgang for tidlig pension, trækker i retning af øget arbejdsud-
bud. Derudover omfatter den opgjorte virkning en positiv arbejdsudbudsvirkning
af afskaffelse af seniorjobordningen. Der er tale om et foreløbigt skøn, som vil
blive konsolideret yderligere i forbindelse med den endelige udformning af de nye
regler.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister