Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2654045_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. januar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (Alm. del) af 12. januar
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vismændene vurderer i deres rapport ”Dansk Økonomi, efterår 2022”, at
tilbagebetalingen af for meget betalte ejendomsskatter vil bidrage positivt til
aktiviteten på 0,2 pct. af BNP i 2023 (s. 132). Det er dog kommet frem, at en del
af tilbagebetalingen udskydes til 2024 som følge af forsinkede ejendomsvurderin-
ger. Mener ministeren, at der dermed sker et fald i finanseffekten for 2023, som
giver rum til yderligere inflationshjælp til borgere og virksomheder, uden at det bi-
drager til yderligere inflation?
Svar
Det følger af
Forlig om tryghed om boligbeskatningen
(maj 2017), at der skal tilbagebeta-
les ejendomsskat til de boligejere, der har betalt skat af en for høj ejendomsvurde-
ring. I forbindelse med
Økonomisk Redegørelse,
august 2022 blev tilbagebetalingen
forudsat at udgøre 1,4 mia. kr. i 2022 og 13,4 mia. kr. i 2023. Virkningen af tilba-
gebetalingen af ejendomsskat er inkluderet i skønnet for den ét-årige finanseffekt i
2023 på -0,9 pct. af BNP fra
Økonomisk Redegørelse,
august 2022.
Såfremt dele af tilbagebetalingen i 2023 udskydes til 2024, vil den ét-årige finansef-
fekt i 2023 isoleret set blive strammet (dvs. blive mere negativ) ift. den skønnede
virkning i
Økonomisk Redegørelse,
august 2022. Det skal bemærkes, at en eventuel
udskydelse af tilbagebetalingen af ejendomsskat fra 2023 til et senere år tilsvarende
vil udskyde aktivitetsvirkningen af udbetalingen til et senere tidspunkt.
Der udarbejdes opdaterede skøn for finanseffekterne i forbindelse med den næst-
kommende konjunkturvurdering. De opdaterede skøn for finanseffekterne vil af-
spejle virkningen af den samlede finanspolitik, og dermed ikke kun isolerede virk-
ninger af forudsætningerne om tilbagebetalingen af ejendomsskatter.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K