Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. januar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 37 (Alm. del) af 12. januar
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere AE’s rapport ”Arbejdsudbuddet
er sandsynligvis højere, end
politikerne tror”
offentliggjort
den 30. december 2022? Endvidere bedes oplyst, om
ministeren er enig i, at den strukturelle beskæftigelse undervurderes, og at råde-
rummet formentlig er større end det, som Finansministeriet angiver.
Svar
Opgørelsen af den strukturelle beskæftigelse baseres på et sæt af økonomiske mo-
deller, som bygger på data for blandt andet ledighed, lønudvikling, priser, udvik-
lingen i demografiske grupper med konjunkturfølsom tilknytning til arbejdsmarke-
det (fx studerende) og virkningen af strukturreformer.
Der skønnes regelmæssigt over den strukturelle beskæftigelse og det finanspoliti-
ske råderum i forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger. Næste opgø-
relse af den strukturelle beskæftigelse ventes offentliggjort med den kommende
Økonomiske Redegørelse.
I analysen
Arbejdsudbuddet er sandsynligvis højere, end politikerne tror
(30. december
2022) argumenterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) for, at Finansministe-
riet (FM) sandsynligvis undervurderer den strukturelle beskæftigelse. Analysen
fremhæver primært, at lønstigningerne er lavere og indikatoren for kapacitetsud-
nyttelsen i industrien også er lavere end op til finanskrisen. Analysen fra AE-rådet
peger med det udgangspunkt på, at presset på arbejdsmarkedet er mindre end
skønnet af Finansministeriet i
Økonomisk Redegørelse, august 2022
(beskæftigelsesgab
på 3,2 pct. af arbejdsstyrken eller op mod 100.000 personer i 2022 mod 3 pct. i
2008). De nævnte indikatorer indgår dog begge i Finansministeriets økonomiske
modeller.
Det er Finansministeriets vurdering, at der i 2022 var stort pres på arbejdsmarke-
det. Arbejdsløsheden var på samme lave niveau som i opløbet til finanskrisen i
2008, og beskæftigelsen voksede kraftigt. Omtrent 40 pct. af danske virksomheder
i industri, byggeri og serviceerhverv oplevede mangel på arbejdskraft,
jf. figur 1.
I
byggeriet var andelen af virksomheder, der rapporterede mangel på arbejdskraft,
lidt større end før finanskrisen og i industrien var andelen cirka tre gange højere
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K