Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2658004_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 29 (Alm. del) af 11. januar
2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Af faktaarket "Finansministeriets vurdering af effekten ved afskaffelse af en hellig-
dag", jf. FIU alm. del – bilag 27, fremgår det, at beregningen af effekten ved at af-
skaffe en helligdag følger de beregningsprincipper, der blev udviklet i forlængelse
af Arbejdsmarkedskommissionens rapport, og som tidligere har været anvendt. Af
faktaarket fremgår desuden en række teoretiske argumenter for at forvente et øget
arbejdsudbud ved afskaffelsen af en helligdag. Er det korrekt forstået, at der såle-
des ikke foreligger empirisk evidens for en effekt på arbejdsudbuddet ved afskaf-
felse af en helligdag, herunder i forbindelse med Arbejdskommissionens arbejde,
men at beregningen i stedet er baseret på disse tidligere anvendte regneprincipper
og argumenter?
Svar
Finansministeriet har anvendt det samme beregningsprincip i vurdering af effek-
terne ved indførelse eller afskaffelse af fri- og helligdage siden 2012.
Finansministeriet står løbende i situationer, hvor det er nødvendigt at skønne over
et tiltag, hvor det ikke er muligt at trække på empiri fra direkte sammenlignelige
tidligere ændringer.
I sådanne situationer kan det være vanskeligt at skønne over tiltagets samlede virk-
ning, og derfor kan det i de tilfælde være mest retvisende alene at basere et skøn
på forslagets umiddelbare mekaniske virkning og se bort fra dynamiske effekter
(adfærdsvirkninger).
I andre tilfælde vil det dog være sådan, at størrelsen af de virkninger, der ligger ud
over den mekaniske virkning (adfærdsvirkningen), vil have et entydigt teoretisk
fortegn. Det er Finansministeriets vurdering at afskaffelsen af store bededag er et
eksempel på en sådan situation,
jf. nedenfor.
Hvis adfærdseffekterne entydigt peger i en retning, vil det
ikke
være retvisende
(middelret) at lægge den mekaniske virkning til grund for vurderingen af et tiltag. I
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, hvilke empirisk og teoretisk litteratur antagelsen om det varige provenu til statskassen ved den foreslåede afskaffelse af Store Bededag hviler på
Side 2 af 2
sådanne situationer tilstræber Finansministeriet, at give de bedst mulige skøn base-
ret på en samlet vurdering af tilsvarende tiltag med tilgængelig empiri, økonomisk
teori og erfaringer på området.
I forhold til afskaffelsen af store bededag som helligdag bemærker finansministe-
riet, at den mekaniske virkning på arbejdsudbuddet vil være, at beskæftigede som
udgangspunkt arbejder en dag mere om året. Det svarer til at antage, at afskaffel-
sen af Store bededag vil have fuldt gennemslag på de faktiske timer.
Erfaringer fra bl.a. tidligere ændringer af den aftalte arbejdstid peger dog på, at en
del af de beskæftigede vil tilpasse deres arbejdstid, så gennemslaget bliver mindre
end en-til-en på den faktiske arbejdstid. Der er derfor behov for at skønne over
denne adfærdsvirkning, for at kunne give en retvisende vurdering af forslaget om
at afskaffe store bededag.
Som Finansministeriet fx har redegjort for i en teknisk gennemgang af lovforslag
L13 Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag
for be-
skæftigelsesudvalget mandag d. 30. januar og i en faglig briefing for journalister og
organisationer tirsdag den 31. januar, så skønnes det, at der er tilstrækkeligt empi-
risk og teoretisk belæg for at forudsætte et gennemslag på ¾ på den faktiske ar-
bejdstid.
På briefingen blev der også redegjort for, hvordan fx arbejdstidsreformer via de
såkaldte normeffekter kan påvirke arbejdstiden varigt. Det afspejles bl.a. i, at ar-
bejdstiden på tværs af lande ikke nærmer sig det samme niveau over tid og i takt
med velstandsstigninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister