Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. november 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 343 (Alm. del) af 2.
oktober 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
I Dansk Økonomi, efterår 2021, anfører De Økonomiske Råds formandskab i
Kapitel V: ”Den samlede validitet vil være høj, hvis en konsekvensvurdering er
baseret på regneregler og metoder, der har en høj intern validitet og datagrundla-
get samtidig er tæt knyttet til den konkrete problemstilling og den gruppe af bor-
gere eller virksomheder, som er berørt af den betragtede politikændring. Eksem-
pelvis vil der være tale om en høj samlet validitet for en konsekvensvurdering,
hvis den ovenfor nævnte effekt af en aktiveringsordning, der er opgjort ud fra en
randomiseret tildeling, anvendes til en konsekvensvurdering af en lignende ord-
ning på en lignende gruppe af ledige”. Vil ministeren bekræfte, at
denne betragt-
ning fra vismændene indebærer, at validiteten af konsekvensvurderingen af be-
skæftigelsesvirkningen af uddannelsesløft på 110 pct. dagpengesats for visse ledige
ufaglærte og faglærte ville være højere, hvis uddannelsesgennemslaget var baseret
på Humlum m.fl. (2023) fremfor Søgaard (2011), fordi Humlum m.fl. (2023) bl.a.
undersøger beskæftigelsesvirkningen af uddannelsesaktivering i form af ordinær
uddannelse, herunder erhvervsuddannelse og SOSU-uddannelse?
Svar
Det kan ikke umiddelbart bekræftes. Det er forsat Finansministeriets vurdering at
ministeriets skøn for virkningen af 110 pct. dagpenge er retvisende, og at Hum-
lum m.fl. (2023) ikke udgør et bedre udgangspunkt for vurdering af virkningen. Fx
udgør forløb, der klassificeres som erhvervsuddannelser, kun 2 pct. af de samlede
opkvalificeringsforløb i Humlum m.fl. (2023),
jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgs-
mål nr. 341 (Alm. del) af 2. oktober 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K