FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om talepapir fra orienteringen om revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) og nye egne indtægtskilder til EU’s budget på Finansudvalgets møde den 29. september 2023

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

29. september 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 340 (Alm. del) af 29.

september 2023 stillet efter ønske fra Simon Kollerup (formand)

Spørgsmål

Vil ministeren oversende sit talepapir fra orienteringen om revision af EU’s fler-

årige finansielle ramme (MFF) og nye egne indtægtskilder til EU’s budget på Fi-

nansudvalgets møde den 29. september 2023?

Svar

Finansministerens talepapir er vedlagt som bilag.

Det bemærkes, at det talte ord gælder.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om talepapir fra orienteringen om revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) og nye egne indtægtskilder til EU’s budget på Finansudvalgets møde den 29. september 2023

Side 2 af 6

Bilag

Tak for ordet.

Jeg vil senere i dag tage to forhandlingsoplæg i Europaudvalget.

Vi skal fastlægge Danmarks position til to forslag, som har betydelige statsfinan-

sielle konsekvenser.

Derfor har det været mit ønske, også at komme forbi finansudvalget for at orien-

tere om forslagene.

Det første

er Kommissionens forslag om en revision af

EU’s flerårige finansielle

ramme. Den såkaldte MFF-aftale.

Det andet

er Kommissionens forslag om Nye egne indtægtskilder til EU’s budget.

Kommissionens forslag til revision af MFF’en

Jeg vil starte med forslaget om en revision af MFF-aftalen.

Den nuværende MFF-aftale blev efter to års forhandlinger indgået ved enstem-

mighed mellem EU’s stats-

og regeringschefer i sommeren 2020.

Aftalen kom i stand i lyset af COVID-pandemien, som medførte et omfattende

økonomisk tilbageslag for hele Europa. På et tidspunkt, hvor der i forvejen var

store udfordringer med at håndtere klima- og migrationsudfordringerne.

Overordnet blev vi enige om et historisk budget i 2020. Sammen med EU’s gen-

opretningslån er budgettet på i alt mere end 2.000 mia. euro for perioden 2021 til

2027.

Blandt andet på grund af de svære forhandlinger blev man enige om, at der

ikke

skulle være en midtvejsrevision af MFF-aftalen.

Alligevel er Kommissionen den 20. juni 2023 kommet med et forslag til en revi-

sion af MFF-aftalen.

Forslaget bliver begrundet

med, at EU’s budget ikke længere har tilstrækkeligt

med ressourcer og fleksibilitet til at adressere fælles udfordringer.

Jeg vil generelt henvise til det oversendte samlenotat for en uddybende beskrivelse

af forslaget. Men i overskriftsform vedrører Kommissionens forslag seks områder:

For det første

indgår en Ukraine-facilitet med en blanding af lån og tilskud for i alt

50 mia. euro til finansiel støtte af Ukraine.

Side 3 af 6

For det andet

indgår en forhøjelse af udgifterne til migration og eksterne anliggen-

der på i alt 15 mia. euro.

For det tredje

indgår

en ny platform kaldet ’STEP’, der skal styrke europæisk kon-

kurrenceevne for i alt 10 mia. euro.

For det fjerde

foreslår Kommissionen finansiering af de stigende renteomkostninger

til EU’s genopretningslån via et

nyt instrument uden for loft og uden en øvre

grænse. Kommissionen skønner, at renteudgifterne er ca. 19 mia. euro dyrere end

ventet.

For det femte

indgår en stigning i midlerne til EU’s administration for i alt 2 mia.

euro.

Og endelig

–

og for det sjette

–

indgår en forhøjelse af EU’s fleksibilitetsinstrument

på i alt 3 mia. euro, der kan bruges til at finansiere uforudsete merudgifter.

Samlet er der tale om et omfattende forslag for i alt cirka 100 mia. euro i perioden

2024 til 2027.

Der udestår stadig tekniske afklaringer med Kommissionen om de statsfinansielle

konsekvenser. Men på nuværende tidspunkt skønnes forslaget isoleret set

–

med betydelig usikkerhed

–

at medføre øgede udgifter via EU-bidraget for i alt ca.

11 mia. kr. i perioden 2024 til 2027.

Ved siden af forslaget til en revision af MFF’en har EU’s Fælles Udenrigstjeneste

foreslået en forøgelse af den såkaldte Europæiske Fredsfacilitet på op til 21 mia.

euro, der øremærkes til militær støtte til Ukraine.

Det forslag skønnes at medføre udgifter for i alt ca. 3,4 mia. kr. i perioden 2024 til

2027.

Det er altså potentielt meget væsentlige udgifter for de næste fire år, der skal fin-

des finansiering til.

Hvad den endelige regning bliver, vil dog afhænge af de tekniske afklaringer og

selvfølgelig af resultatet af forhandlingerne.

Det spanske formandskab og Kommissionen har lagt op til en meget hurtig be-

handling af forslaget.

De ønsker, at vi bliver enige i Det Europæiske Råd i oktober eller på et ekstraordi-

nært møde i november.

Det skal blandt andet ses i lyset af behovet for at fortsætte den finansielle støtte til

Ukraine. Om det så lykkes at nå til hurtig enighed er svært at sige.

Side 4 af 6

[Regeringens holdning til revision af MFF’en]

Så vil jeg sige lidt om regeringens holdning til forslaget.

Regeringen ønsker at give sin fulde støtte til Ukraine. Det er centralt at sikre, at

Ukraine får den fornødne finansielle assistance og ressourcer til at genopbygge

landet.

EU skal i samarbejde med relevante aktører sikre, at støtten er forudsigelig og sta-

bil. Og støtten skal knyttes til reformer i Ukraine. Ikke mindst skal EU sikre en

fortsættelse af den militære støtte til Ukraine.

Fælleseuropæiske udfordringer kræver fælleseuropæiske svar.

Det gælder også i forhold til migrationsindsatsen og europæisk konkurrenceevne -

herunder den grønne omstilling.

Disse områder er også centrale. Men ikke alle gode formål, kræver nye penge.

Regeringen taler kraftigt imod en justering af MFF-aftalens udgiftslofter. Vi me-

ner, at en styrkelse bør finansieres inden for den eksisterende aftales udgiftslofter.

Både på grund af de umiddelbare afledte statsfinansielle konsekvenser. Men også

på grund af fremtidige MFF-aftalers troværdighed.

Det skal være muligt at omprioritere inden for eksisterende rammer.

Det var, hvad jeg havde at sige om forslaget om en revision af MFF-aftalen.

Kommissionens forslag til nye indtægter til EU-budgettet

Jeg vil nu orientere om forslagspakken om nye indtægtskilder til EU’s budget.

Jeg vil også for dette forslag generelt henvise til det oversendte samlenotat for en

uddybende beskrivelse af forslagspakken.

Men i overordnede linjer:

Kommission fremsatte i juni 2023 et ændret forslag til deres forslag fra december

2021. I det nye forslag indgår i alt fire nye indtægtskilder:

For det første

indtægtskilde baseret på EU’s kvotehandelssystem. Det såkaldte

ETS.

For det andet

en indtægtskilde baseret på en CO2-grænsetilpasningsmekanismen.

For det tredje

en indtægtskilde baseret på spor 1 i OECD’s aftale om international

selskabsbeskatning.

Side 5 af 6

Og endelig

for det fjerde

en indtægtskilde baseret på statistikdata om selskabers

overskud i EU-landene.

Kommissionen anslår, at forslagspakken kan indebære indtægter til finansiering af

EU-budgettet for 36 mia. euro årligt fra 2028, når fuld indfaset. Skønnene er be-

hæftet med betydelig usikkerhed, fordi de blandt andet afhænger af kvoteprisen på

-kvoter.

Når vi taler om nye indtægtskilder til EU-budgettet, er det værd at minde om, at

indtægtskilderne ikke i sig selv giver mulighed for at afholde flere udgifter.

Nye indtægtskilder ændrer grundlæggende kun i balancen i finansieringsbyrden

mellem landene.

Det skyldes, at EU’s budget i dag finansieres af bidrag fra EU-landene

baseret på

landenes toldindtægter, landenes momsgrundlag og omfanget af ikke-genanvendt

plastic i landene. Når de bidrag er opgjort, beregnes et bidrag baseret på landenes

andel af EU’s BNI, som sikrer balance mellem indtægter og udgifter i EU’s bud-

get.

Nye indtægtskilder reducerer derfor blot den del af bidraget, der finansieres efter

BNI-andelen. Og dermed er det

–

som nævnt

–

kun balancen i finansieringsbyr-

den imellem landene, der ændres.

Jeg vil ikke her gå i nærmere detaljer med, hvordan hvert af de fire forslag er ind-

rettet. I stedet vil jeg sige lidt om, hvad vi foreløbigt skønner, at konsekvenserne

vil være for Danmark.

De skønnede statsfinansielle konsekvenser for de enkelte indtægtsforslag dækker

over store spænd.

Vi ved derfor ikke endnu om forslagene vil øge eller sænke det danske bidrag.

Vi skønner

foreløbigt og med meget betydelig usikkerhed,

at forslagene samlet kan sænke

det årlige danske EU-bidrag med i gennemsnit 100 mio. kr.

eller

øge det med 200

mio. kr. fra 2024.

Det store spænd afspejler, at der stadig udestår substantielle tekniske afklaringer.

En række lande har derfor også udtrykt behov for yderligere tekniske afklaring om

forslagets konsekvenser inden egentlige substansdrøftelser.

Det spanske formandskab har dog ikke villet afvise en hurtig behandling, eller

koblingen til forhandlingerne om MFF-revision.

Side 6 af 6

[Regeringens holdning til forslaget om nye indtægtskilder]

Det leder mig til at præsentere regeringens holdning.

Regeringen forholder sig konstruktivt til forslag til nye EU-indtægtskilder, hvis de

er en statsfinansiel fordel for Danmark.

I det lys er det også vores holdning, at der er behov for yderligere teknisk afklaring

af forslagene. For det er vanskeligt at tage endelig stilling til forslagene, når vi ikke

er mere sikre på konsekvenserne.

Endelig finder regeringen det centralt, at forhandlingerne om nye indtægtskilder

ikke foregriber andre forhandlinger. Dette gælder særligt om MFF-revision.

Det var de store linjer i de to forslag fra Kommissionen, som jeg senere til for-

middag forelægger til forhandlingsoplæg for Europaudvalget.

Det er to store forslag med potentielt betydelige statsfinansielle konsekvenser, og

jeg er derfor glad for at have muligheden for at orientere Finansudvalget om dem

og er derfor også meget villig til at drøfte forslagene, hvis udvalgets medlemmer

har nogen spørgsmål.