Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2651313_0001.png
Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 488
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 488 (Alm. del) af 23.
august 2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser
–
opgjort både som
effekt på den strukturelle saldo, arbejdsudbuddet, den disponible indkomst for
forskellige familietyper og BNP
–
af at ændre §7 og §8 i ferieloven således at
en lønmodtager optjener ret til 2,5 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse
og en lønmodtager fremover har ret til 30 dages ferie om året?
Svar
En indførelse af yderligere 5 feriedage (1 uge)
–
eller 10 feriedage (2 uger),
jf. Fi-
nansudvalgets spørgsmål nr. 489 (Alm. del) af 23. august 2018
–
vil alt andet lige reduce-
re arbejdsudbuddet, mindske de disponible indkomster og svække den strukturelle
saldo.
Som udgangspunkt svarer indførelsen af yderligere 5 feriedage ved fuldt gennem-
slag på den årligt præsterede arbejdstid til en reduktion af arbejdstiden med ca. 2¼
pct. Det svarer til en reduktion af arbejdsudbuddet på ca. 67.000 personer (med
en gennemsnitlig arbejdstid). Den årlige arbejdstidsreduktion vil som udgangs-
punkt være dobbelt så stor ved indførelse af 10 ekstra feriedage.
En eventuel indførelse af yderligere 5 eller 10 feriedage kan imidlertid ikke forven-
tes at have et fuldt gennemslag på den årligt præsterede arbejdstid. Det skal bl.a.
ses i lyset af, at selvstændige i vidt omfang selv tilrettelægger deres arbejdstid og at
lønmodtagere har mulighed for helt eller delvist at fravælge de ekstra feriedage
eller på anden måde øge deres arbejdsindsats for at opretholde indkomsten, fx via
merarbejde eller bijob.
Finansministeriet har tidligere
–
bl.a. på baggrund en analyse baseret på arbejds-
kraftsundersøgelsen
–
med betydelig usikkerhed forudsat, at en ændring i den
aftalte arbejdstid kunne have et gennemslag på den præsterede arbejdstid på ca. 75
pct. Med dette gennemslag ville en indførelse af yderligere 5 eller 10 feriedage
svare til en reduktion af den årligt præsterede arbejdstid med hhv. ca. 1,7 pct. og
3,4 pct.,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om at en afskaffelse af en helligdag vil medføre uændrede offentlige udgifter – frem for højere offentlige udgifter
2651313_0002.png
Side 2 af 3
I denne besvarelse er det lagt til grund, at gennemslaget på den præstede arbejds-
tid er 75 pct. både ved indførelse af 5 og 10 ekstra feriedage. I praksis må det
imidlertid forventes, at gennemslaget vil være faldende jo flere feriedage der indfø-
res.
Tabel 1
Virkning på arbejdsudbud, strukturel saldo og BNP ved indførelse af 5 og 10 ekstra feriedage
5 feriedage
Præsterede arbejdstimer (pct.)
Beskæftigede (personer)
Strukturel saldo (pct. af BNP)
BNP (pct.)
-1,7
-50.000
-0,4
-1,9
10 feriedage
-3,4
-100.000
-0,8
-3,7
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den strukturelle saldo skønnes på den baggrund og med usikkerhed at svækkes
med ca. 0,4 pct. af BNP eller i størrelsesordenen 8-9 mia. kr. ved indførelse af
yderligere 5 feriedage. Svækkelsen afspejler på indtægtssiden, at skatter og afgifter
falder, når der arbejdes færre timer. På den offentlige udgiftsside er det lagt til
grund, at de offentlige serviceudgifter er uændrede, mens indkomstoverførsler via
satsreguleringen mv. falder som følge af den lavere årlige arbejdstid.
Indkomstoverførselssatserne falder svarende til effekten på standardsarbejdstiden,
dvs. med fuldt gennemslag på henholdsvis 2¼ og 4�½ pct. i de to tilfælde. Hvis
satreguleringseffekten neutraliseres vil svækkelsen af den strukturelle saldo
forøges.
BNP vurderes at falde lidt mere end de præsterede årlige arbejdstimer. Det
afspejler, at de offentlige serviceudgifter og dermed antallet af præsterede
arbejdstimer i den offentlige sektor er uændret. Hele arbejdstidstilpasningen
forudsættes dermed at ske i den private sektor, hvor BNP pr. beskæftiget i
henhold til nationalregnskabet er højere end i hele økonomien (hvilket primært
afspejler den højere kapitalintensitet i produktionen i de private erhverv).
Den faldende årlige arbejdstid vil reducere såvel bruttoindkomsten som den di-
sponible indkomst efter skat mv. for de beskæftigede (og via satsreguleringen mv.
som nævnt også for modtagere af indkomstoverførsler). Den samlede virkning på
de disponible indkomster vil
–
foruden den enkeltes valg mellem arbejde og fritid
(ferie)
–
afhænge af, hvorvidt svækkelsen af de offentlige finanser modgås ved
højere skatter eller reducerede offentlige udgifter.
Hvis de offentlige finanser konsolideres ved højere skatter reduceres de disponible
indkomster direkte. Det sker ikke, hvis de offentlige finanser konsolideres ved
lavere offentlige forbrugs- og investeringsudgifter. Lavere offentlige udgifter kan
derimod påvirke den offentlige serviceproduktion og dermed de udvidede for-
brugsmuligheder, der også inkluderer forbrug af offentlig service.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om at en afskaffelse af en helligdag vil medføre uændrede offentlige udgifter – frem for højere offentlige udgifter
Side 3 af 3
Afsluttende skal det bemærkes, at flere af de store reformer, der er gennemført de
seneste årtier, har haft til formål at øge arbejdsudbuddet for at styrke finansie-
ringsgrundlaget for den offentlige sektor i takt med, at der i befolkningen bliver
flere ældre, herunder fordi levetiden stiger, samt at indtægterne fra olie- og gasind-
vinding i Nordsøen falder. En eventuel indførelse af yderligere feriedage vil træk-
ke i den diametralt modsatte retning. Arbejdsudbuddet vil falde og finansierings-
grundlaget for den offentlige sektor vil blive svækket. Samtidig vil færre arbejds-
dage også reducere udbuddet af arbejdskraft, der står til rådighed for at varetage
bl.a. de opgaver med sundhed og ældrepleje, som det stigende antal ældre isoleret
set kan føre med sig.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister