Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 334 (Alm. del) af 22.
september 2023 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål 334
Vil ministeren forholde sig til, om indførelse af de globale stregkodestandarder
ifm. offentlige indkøb kan bidrage til bedre digital lagerstyring, herunder for føde-
vareprodukter og medicin og derved bl.a. bedre mulighed for hurtig hjemkaldelse
af produkter, hvor der opdages fejl?
Svar 334
Jeg har forelagt det konkrete spørgsmål for Staten og Kommunernes Indkøbsser-
vice A/S (SKI), som oplyser følgende:
”Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S er ikke bekendt med, at der i forbindelse med of-
fentlige indkøb skulle være behov for at indføre globale stregkodestandarder for at bidrage til
bedre digital lagerstyring i videre omfang, end det allerede sker i dag. Der findes således allerede i
dag regler vedrørende krav til sporbarhed ift. eksempelvis medicin og visse fødevarer, ligesom der
som led i MDR-forordningen er krav vedrørende UDI-numre på vej på bl.a. genbrugshjælpemid-
delområdet. Inden for disse områder er det obligatorisk, at bestemte produkter påføres et id-num-
mer – eksempelvis et GTIN-nummer (et id-nummer under en stregkode).”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K