Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2765899_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. oktober 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 322 (Alm. del) af 8.
september 2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at en skattereform, der hovedsageligt finansieres af råderum-
met, er ”fugle på taget”? Endvidere bedes oplyst, hvilke risici der er forbundet
med at finansiere en skattereform via råderummet. Der henvises til samrådet om
Økonomisk Redegørelse, august 2023 afholdt den 6. september 2023, jf. FIU alm.
del
samrådsspørgsmål L.
Svar
Tilrettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken tager afsæt i de mellemfristede
fremskrivninger af dansk økonomi. I de mellemfristede fremskrivninger foretages
blandt andet en vurdering af, hvor stor en vækst i det offentlige forbrug, der højst
er plads til frem mod planlægningshorisonten i 2030, inden for rammerne af det
mellemfristede mål for den offentlige saldo (det finanspolitiske råderum). Råde-
rummet omsættes løbende til bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regio-
ner (på budget form), der udmøntes i forbindelse med den løbende tilrettelæggelse
af udgiftspolitikken med de årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner
og regioner mv.
Finansministeriet offentliggør normalt en mellemfristede fremskrivning to gange
årligt, og der indregnes løbende ændrede forudsætninger og nye oplysninger mv.
om de offentlige finanser og dansk økonomi i øvrigt, som kan påvirke råderum-
met. I fremskrivningen indregnes desuden politiske tiltag, der kan foretages skøn
for, og som der allerede er fundet flertal for i Folketinget, og altså ikke tiltag, her-
under på skatteområdet,
der har karakter af ”fugle på taget”.
Det bemærkes desuden, at en evt. risiko for en op- eller nedjustering af råderum-
met er den samme uanset om råderummet anvendes til finansiering af en evt. skat-
tereform, klimatiltag eller flerårige løft af offentlige udgifter mv. Hvis råderummet
i sidste ende skulle vise sig større eller mindre, vil der i alle tilfælde være mulig-
hed/behov for ændrede politiske prioriteringer for at overholde de mellemfristede
saldomål og kravet om langsigtet finanspolitisk holdbarhed.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om, hvilke risici der er forbundet med at finansiere en skattereform via råderummet
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister