FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvordan skattereformer de seneste 30 år har været finansieret

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

6. oktober 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 320 (Alm. del) af 8.

september 2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Spørgsmål

Vil ministeren

–

i forlængelse af samrådet om Økonomisk Redegørelse, august

2023 afholdt den 6. september 2023, jf. FIU alm. del

–

samrådsspørgsmål L

–

re-

degøre for, hvordan skattereformer de seneste 30 år har været finansieret? Svaret

bedes opstillet i skematiskform.

Svar

Der er spurgt til, hvordan tidligere skattereformer er finansieret. Spørgsmålet for-

stås på den baggrund som refererende til reformer, hvor et eller flere centrale ele-

menter er personskattelempelser, der kræver finansiering. På den baggrund tager

opgørelsen udgangspunkt i følgende reformer:

•

En ny reformpakke for dansk økonomi

(2022)

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

(2018)

Aftale om skattereform

(2012)

Forårspakke 2.0

(2009)

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst

(2003)

Pinsepakken

(1999)

Ny kurs mod bedre tider

(1994)

I besvarelsen er der taget udgangspunkt i den økonomi, der er gengivet i de en-

kelte aftaletekster. For nogle af aftalerne præsenteres saldovirkninger efter tilbage-

løb og adfærd, mens der for andre opgørelser alene præsenteres umiddelbare virk-

ninger. Dette er angivet i anmærkningerne til tabellerne. Desuden er virkninger

opgjort i samme niveau som ved indgåelse af aftalen. Sammenligninger af aftale-

elementer på tværs af aftaler skal derfor tages med forbehold.

Det bemærkes desuden, at det fra prioriteringssiden alene er skattelempelser i hver

enkelt aftale, der præsenteres. Andre lempelser fremgår ikke, hvormed der ikke

nødvendigvis er balance mellem de præsenterede mindreprovenuer og den sam-

lede aftalefinansiering i tabellerne.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvordan skattereformer de seneste 30 år har været finansieret

Side 2 af 8

Finansiering af aftaler

Med aftalen om

En ny reformpakke for dansk økonomi

(2022) indgik en række priori-

teringer, herunder afskaffelsen af modregning af partners arbejdsindkomst i før-

tids- senior- og folkepension, men desuden også en gradvis lempelse af elafgiften

og en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag. Dertil indeholdt aftalen

en permanent forhøjelse af FoU-fradraget til 130 pct. og en yderligere forhøjelse

af det maksimale beskæftigelsesfradrag, såfremt yderligere finansiering kunne fin-

des via sanering af erhvervsstøtten. Finansieringen af den samlede aftale er vist i

tabel 1.

Tabel 1

Finansiering af

En ny reformpakke for dansk økonomi

(2022)

2023

Mia. kr. (2022-niveau)

Prioriterede skattelempelser i alt

Forhøjet fradrag for fagforeningskontingenter

Grøn check til børn fastholdes og forhøjes til 240

kr.

Nedsættelse af elafgiften

Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag

Forhøjet permanent FoU-fradrag på 130 pct.

Finansieringselementer i samlet aftale

Reduktion af dimittendsatserne

Forkortelse af dagpengeperioden for dimittenddag-

pengemodtagere

Krav om dansk sprogkundskab eller beskæftigelse

for dimittenddagpenge

Afskrivningssatsen på ejendomme nedsættes fra 4

til 3 pct.

Afskaffelse af den grønne check for ikke-pensioni-

ster

Udmøntning af reserve til sikring af gode rammebe-

tingelser for dansk erhvervsliv

Justering af rammen for de offentlige investeringer

Sanering af erhvervsstøtte

-3,1

-0,1

-1,2

-1,0

-0,9

7,0

0,4

0,1

0,0

0,1

1,6

0,0

1,3

3,5

-3,3

-0,1

-0,2

-1,3

-1,0

-0,9

7,5

1,5

0,6

0,2

0,1

1,6

0,0

3,5

-3,5

-0,1

-0,2

-1,2

-0,9

8,4

1,5

1,1

0,2

1,5

0,2

0,0

3,5

-3,4

-0,1

-1,2

-0,8

8,6

1,5

1,3

0,2

0,5

1,3

0,2

0,0

3,5

2024

2025

2030

Anm.: Tabellen angiver den isolerede virkning på den offentlige saldo af de forskellige initiativer. Virkningen af

opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Kilde: Aftaletekst vedr.

En ny reformpakke for dansk økonomi

(2022).

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

(2018) in-

deholder bl.a. et nyt skattefradrag for indbetalinger til pension, introduktion af

jobfradraget, en udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradrag, nedsættelse af

bundskatten. Reformen er samlet set provenuneutral, og finansieringen kan pri-

mært henføres til puljen fra

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, jf. tabel 2.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvordan skattereformer de seneste 30 år har været finansieret

Side 3 af 8

Tabel 2

Finansiering af

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for

pensionsindbetalinger

(2018)

2019

Mia. kr. (2018-niveau)

Prioriterede skattelempelser i alt

Ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension

Nyt jobfradrag

Udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradra-

get til også at omfatte pensionsindbetalinger

Forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget

Nedsættelse af bundskatten

Finansieringselementer i samlet aftale

Jobreform I reserve

Pulje fra

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Midler fra ikke-udmøntet pulje til skattenedsættelse

i kommunerne

Deltagerbetaling for danskuddannelse til udenland-

ske arbejdstagere m.fl.

Opholdskrav for ret til dagpenge

Opholdskrav for at opnå ret til fuld ressourcefor-

løbsydelse, fleks-løn-tilskud og ledighedsydelse

Strammere opholdskrav på 9 ud af 10 år for kon-

tanthjælp og beskæftigelseskrav for ret til uddan-

nelses- eller kontanthjælp

En reduceret forøgelse af rammen til offentlige in-

vesteringer afsat i 2025-planen

Råderumsfinansiering i øvrigt

-3,9

-2,2

-0,8

-0,5

-0,3

-0,2

3,9

0,4

2,0

0,2

0,1

0,0

0,1

0,0

1,1

-5,1

-3,1

-1,0

-0,5

-0,3

-0,2

5,1

0,4

2,0

0,2

0,1

0,0

0,1

0,0

2,1

-5,0

-3,1

-1,0

-0,5

-0,3

-0,2

5,0

0,3

2,1

0,2

0,1

0,2

0,0

0,2

0,5

1,4

-5,0

-3,1

-1,0

-0,5

-0,3

-0,2

5,0

0,4

2,5

0,2

0,1

0,2

0,0

0,4

0,5

0,7

2020

2021

2025

Anm.: Tabellen angiver den isolerede virkning på den offentlige saldo af de forskellige initiativer. Virkningen af

opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Kilde: Aftaletekst vedr.

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

(2018).

Aftale om skattereform

(2012) indeholdte bl.a. en forhøjelse af beskæftigelsesfradra-

get, en indførelse af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere og en

forhøjelse af indkomstgrænsen. Skattereformen indeholder også ændringer til

visse pensionsydelser. Finansieringen af den samlede aftale er vist i

tabel 3.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvordan skattereformer de seneste 30 år har været finansieret

Side 4 af 8

Tabel 3

Finansiering af

Aftale om skattereform

(2012)

Varig virkning

Mia. kr. (2013-niveau)

Prioriterede skattelempelser

Beskæftigelsesfradrag forhøjes

Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere

Topskattegrænse forhøjes

Ophævelse af ”iværksætterskatten”

(beskatning af selskabers avancer af unoterede por-

teføljeaktier)

Lempelige afskrivningsregler for driftsmidler frem til udgangen af 2013

Finansieringselementer i samlet aftale

Regulering af visse afgifter 2013-2020

Nedsættelse af loft over rejsefradrag

Beskatning af arbejdsudleje

Beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst

Ophævelse af fradrag for grundforbedringer

Øget beskatning af fri bil

Forhøjelse af udligningsafgiften for dieselbiler

Strammere regler for kontrol (øget efterretlighed)

Øget beskatning af finansielle institutioner

Fremrykning af kapitalpensionsbeskatning

Mindre opregulering af overførselsindkomst

Aftrapning af børne- og ungeydelse for familier med høje indkomstskatter

Besparelser forsvar (offentligt konsum)

Besparelser EU-bidrag

-7,8

-5,2

-0,2

-1,9

-0,4

-0,1

11,5

1,6

0,1

0,3

0,4

0,1

0,3

0,7

0,4

0,0

3,8

0,1

2,7

1,0

Anm.: Tabellen angiver den isolerede virkning på den offentlige saldo af de forskellige initiativer. Virkningen af

opgjort efter tilbageløb og adfærd.

Kilde: Aftaletekst vedr.

Aftale om skattereform

(2012)

Med

Forårspakke 2.0

(2009) blev mellemskatten afskaffet, topskattesatsen nedsat

med 1,5 pct.-point og topskattegrænsen forhøjet med 36.000 kr. Finansieringen af

den samlede aftale er vist i

tabel 4.

Det bemærkes, at man ved indgåelse af aftalen

vurderede, at reformen over en længere årrække ville være fuldt finansieret.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvordan skattereformer de seneste 30 år har været finansieret

Side 5 af 8

Tabel 4

Finansiering af

Forårspakke 2.0

2010

Mia. kr. (2009-niveau)

Prioriterede skattelempelser

Afskaffelse af mellemskatten på 6 pct.

Forhøjelse af topskattegrænsen med 36.000 kr.

Nedsættelse af topskattesatsen med 1�½ pct.-enheder

Bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst på 40.000 kr.

Skat af aktieindkomst nedsættes til 25 og 40 pct.

Aldersgrænse af aktieindkomst for hævning af kapitalpen-

sioner øges 5 år.

Nedsættelse af bundskattesatsen med 0,5 pct.-enheder

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 7,0 pct.

Øget økonomisk friplads i dagsinstitutioner

Forhøjelse af personfradraget med 1.000 kr.

”Grøn check”

på 700 kr. til personer, der fylder 18 år

Finansieringselementer i samlet aftale

Lavere værdi af rentefradrag

Loft over indbetaling på ratepension

Udligningsskat for større private pensionsudbetalinger

Lavere værdi af ligningsmæssige fradrag

Multimediebeskatning mv.

Grønne afgifter mv. (inkl. sundhed)

Erhvervslivet generelt udover grønne afgifter

Auktionering af CO

-kvoter

Skattekompensationsordning

-21,6

-5,8

-2,1

-1,0

-0,0

-0,4

-4,5

-2,6

-0,2

-1,6

-3,0

8,9

0,0

0,5

0,2

0,0

1,2

4,2

2,8

0,0

-24,2

-5,8

-3,9

-1,5

-0,3

--0,5

-0,4

-4,5

-2,6

-0,2

-1,6

-2,9

15,4

0,0

0,5

0,2

0,0

1,3

9,3

4,1

0,0

-24,5

-5,8

-3,9

-1,5

-0,3

-0,5

-0,4

-4,5

-3,0

-0,2

-1,6

-2,8

16,6

0,2

0,5

0,2

1,0

1,3

9,2

4,2

0,0

-25,2

-5,8

-3,9

-1,5

-0,3

-0,5

-0,0

-4,5

-4,3

-0,2

-1,6

-2,5

23,9

0,8

0,5

0,2

3,9

1,3

8,8

4,9

3,7

-0,2

2011

2012

2015

Anm.: Tallene angiver umiddelbare provenuvirkninger.

Kilde: Aftaletekst vedr.

Forårspakke

(2009)

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst

(2003) blev mellemskattegrænsen hævet

samtidig med at beskæftigelsesfradraget blev introduceret. I forbindelse med afta-

len blev det vurderet, at begge initiativer kunne rummes inden for de finanspoliti-

ske rammer i den daværende fremskrivning frem mod 2010, herunder en reduk-

tion i den planlagte offentlige forbrugsvækst. Det er således svarende til, at initiati-

verne blev finansieret af råderummet inden for rammerne frem mod 2010.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvordan skattereformer de seneste 30 år har været finansieret

Side 6 af 8

Tabel 5

Provenuvirkning af

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst

(2003)

2004

Mia. kr. (2003-niveau)

Prioriterede skattelempelser

Forhøjelse af mellemskattegrænsen

Beskæftigelsesfradrag

Finansiering

Finansiering inden for rammerne af revideret 2010-frem-

skrivning (råderum).

7�½

9�½

10�½

-6,1

-1,8

-4,3

-7,6

-3,3

-4,3

-9,4

-4,6

-4,8

-10,6

-5,7

-4,9

2005

2006

2007

Anm.: Tallene angiver umiddelbare provenuvirkninger.

Kilde: Aftaletekst vedr.

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst

(2003).

Pinsepakken

(1999) indgik skattelettelser til de laveste indkomster, højere mellem-

skattegrænse, sænkning af skattesatserne på lønindkomst, højere skatteloft, forhø-

jelse af en række grønne afgifter samt reduktion af rentefradragets skatteværdi til

kommuneskatteniveau,

jf. tabel 6.

Tabel 6

Finansiering af

Pinsepakken

(1999)

1999

Mia. kr. (1998-niveau)

Prioriterede skattelempelser

Bundskatten sænkes med 0,5 pct. årligt i 1999-2002, og

bundskattegrundlaget udvides.

Mellemskattegrænsen forhøjes med 32.000 kr.

Bortfald af overskud af ejerbolig fra 2000

Forhøjelse af pensionstillæg til gifte pensionister

Fordobling af aftrapningsintervallet for daginstitutionsbeta-

ling

Finansieringselementer i samlet aftale

Negativ nettokapitalindkomst udgår af mellemskattegrund-

laget fra 1999

Fradrag for kapitalpensionsindskud i topskattegrundlaget

fjernes i 1999

Skrå skatteloft forhøjes fra 58 til 59 pct.

Positiv nettokapitalindkomst medregnes fuldt ud til tops-

kattegrundlaget i 1999

Forhøjelse af beskatningsprocenten for fri firmabil til rådig-

hed fra 23 pct. til 24 pct. i 1999 og 25 pct. i 2000

Ny ejendomsværdiskat fra 2000

Skatteindbetalinger fra forhøjet pensionstillæg

Realrenteafgift erstattes af kapitalafkastbeskatning på 26

pct.

Engangsprovenu ved overgang til lagerværdiopgørelse

samt afvikling af realisationssaldoen

Afskaffelse af afgiftsfri ejendomskvoter

-4,2

-2,6

-1,2

-0,1

-0,3

4,4

2,2

1,3

0,4

0,1

0,0

0,1

0,0

-12,3

-3,7

-2,2

-5,8

-0,3

11,7

2,2

1,3

0,8

0,4

0,2

6,6

0,1

0,0

-14,1

-5,0

-3,2

-5,4

-0,3

14,4

2,2

1,3

1,2

0,4

0,2

6,8

0,1

0,2

2,0

0,0

-15,9

-6,0

-4,0

-5,4

-0,3

16,3

2,3

1,3

1,5

0,4

0,2

7,0

0,1

0,5

3,1

0,0

2000

2001

2002

Anm.: Tallene angiver umiddelbare provenuvirkninger.

Kilde: Aftaletekst vedr.

Aftale om skattejusteringer

(1998) og Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvordan skattereformer de seneste 30 år har været finansieret

Side 7 af 8

Ny kurs mod bedre tider

(1994) indførtes bl.a. arbejdsmarkedsbidraget, visse grønne

afgifter og en sænkelse af bundskatten,

jf. tabel 7.

Aftalen indeholder også en brut-

toficering af kontanthjælp og sociale pensioner.

Tabel 7

Finansiering af

Ny kurs mod bedre tider

(1994)

1994

Mia. kr. (1993-priser/niveau)

Prioriterede skattelettelser

Skalaomlægning og 3 pct.-fradrag

Ophævelse af 6 pct. skat, omlægning af 12 pct. skat og

skatteloft

Børnefamilieydelse

Nedsat lejeværdi

Ophævelse af kapitaltilførselsafgift og halvering af ak-

tieomsætningsafgift

Kontantlån

Finansiering

Øremærkede arbejdsmarkedsbidrag (netto efter skat)

Aftrapning af udlandslempelse

Sanering af goodwill-beskatning

Sanering af varelagernedskrivning

Sanering af fradrag for investeringsfonde

Omlægning af befordringsfradrag

Ombygning af lejede lokaler

Kontantomregning af anskaffelsessummer

Igangværende arbejder

Nedskrivning af husdyrbesætninger

Sanering af fradrag for firmabiler

Sanering af fradrag for personalegoder

Sort arbejde og effektiviseret ligning

Øvrig fradragssanering

Energiafgift af mineralolieprodukter

Afgift af stenkul, brunkul, koks m.v.

Afgift af elektricitet

Afgift af ledningsført vand

Øvrige grønne afgifter

-20,1

-18,2

0,1

-0,2

-1,2

-0,5

-0,1

16,2

10,5

0,1

0,2

0,0

0,1

0,0

0,2

0,0

0,1

0,5

1,9

0,6

0,5

0,4

1,1

-26,5

-22,9

-1,0

-0,4

-1,2

-0,8

-0,2

23,0

13,4

0,2

0,3

0,1

0,0

0,1

1,0

2,2

2,1

0,1

1,0

-32,0

-26,1

-3,1

-0,6

-1,2

-0,8

-0,2

30,4

16,7

0,2

0,4

0,6

0,1

0,0

0,1

1,5

2,4

3,3

0,2

1,6

1,0

-38,5

-31,8

-3,7

-0,9

-1,1

-0,8

-0,2

38,8

20,5

0,3

1,2

0,9

0,1

0,0

0,1

1,8

2,7

3,6

0,4

2,3

2,1

1,6

-47,0

-39,8

-4,1

-1,0

-1,1

-0,8

-0,2

47,1

21,9

0,4

0,2

2,4

1,6

0,1

0,0

0,1

2,5

2,8

3,8

0,5

3,3

2,7

2,0

1995

1996

1997

1998

Anm.: Tallene angiver umiddelbare provenuvirkninger.

1):

Inkluderer øget beskatning af aktie- og ejendomsavancer, indgreb over for skattearrangementer og øvrige

afledede virkninger af sammenhængende skattesystem m.v.

2):

Inkluderer afgift af affald og råstoffer og hævet registreringsafgift m.v.

Kilde: Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 320: Spm. om, hvordan skattereformer de seneste 30 år har været finansieret

Side 8 af 8

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister