Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2757112_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 318 (Alm. del) af 7.
september 2023 stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artiklerne ”Færdig med fuld løn” og ”Smidt ud af
Forsvarsministeriet: Får hyggejob i Finansministeriet” bragt på Ekstra Bladet hen-
holdsvis den 16. august og 1. september 2023, og vil ministeren i forlængelse heraf
tilkendegive sin holdning til det omtalte lønniveau og redegøre for, hvordan en
statslig ansat kan oppebære et personligt kvalifikationstillæg og et såkaldt topchef-
tillæg, når den ansatte tydeligvis ikke har kvalifikationerne og desuden ikke længere
er topchef?
Svar
Artiklen i Ekstra Bladet fra den 16. august 2023 omtaler departementschef Morten
Bæks lønforhold under tjenestefritagelsen fra stillingen som departementschef i
Forsvarsministeriet. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har oplyst mig, at det
er i overensstemmelse med praksis, at statslige arbejdsgivere udbetaler sædvanlig
løn til en tjenestemand, der fritages for tjeneste.
Artiklen fra den 1. september 2023 omtaler blandt andet Morten Bæks ansættelse i
Finansministeriet. Morten Bæk tiltræder den 1. oktober 2023 i en stilling som
kommitteret i Finansministeriets departement, hvor han skal stå i spidsen for Fi-
nansministeriets opgaver på klimatilpasningsområdet i Danmark samt beredskabs-
området, herunder forslag til løsninger, beslutningsoplæg mv. Opgaveporteføljen
indebærer ikke flytning af ressortansvar. Opgaverne og ansvaret kan udvikle sig
løbende. Morten Bæk får reference til Finansministeriets departementschef.
Morten Bæks samlede lønniveau som kommitteret i Finansministeriets departe-
ment er uændret i forhold til det lønniveau, han havde som departementschef i
Forsvarsministeriet, men tillæggene sammensættes på en anden måde. Det hidti-
dige funktionstillæg er konverteret til et personligt tillæg. Morten Bæk vil fortsat
være ansat som tjenestemand.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om kommentar til artiklerne Færdig med fuld løn og Smidt ud af Forsvarsministeriet: Får hyggejob i Finansministeriet bragt på Ekstra Bladet henholdsvis den 16. august og 1. september 2023
Side 2 af 2
Fastholdelsen af det samlede lønniveau er en del af aftalen med Morten Bæks fag-
lige organisation i forbindelse med hans overgang til ansættelse som kommitteret i
Finansministeriet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister