Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2755418_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
27. september 2023
Folketingets Finansudvalg har den 30. august 2023 stillet mig følgende spørgsmål nr.
312 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren udarbejde en opgørelse over, hvor mange gange Danmarksdemokraterne
har henvist til kulturmidler ifm. finansiering af politiske udspil, større interviews m.v.?
Ministeren bedes samtidig opgøre det samlede beløb, som Danmarksdemokraterne har
foreslået at spare på kulturen. I forlængelse heraf bedes ministeren pr. kommune op-
gøre, hvad det ville indebære af nedgang i statslige kulturmidler prioriteret til områder
uden for de store byer (København, Aarhus, Aalborg og Odense), hvis det lægges til
grund, at der ville være en ligelig nedgang i kulturmidler rundt i hele landet. Der bedes
endvidere udarbejdet et skøn for betydningen for arbejdspladser uden for de store byer.
Svar:
Der føres ikke en samlet oversigt over politiske udmeldinger fra politiske partier, her-
under Danmarksdemokraternes udspil på kulturområdet. Det har derfor ikke været
muligt at lave en samlet opgørelse over Danmarksdemokraternes foreslåede initiativer,
der vil have indvirkning på kulturområdet.
Det kan dog fremhæves, at Danmarksdemokraterne i september 2022 over for Jyllands-
Posten tilkendegav, at partiet ønskede at reducere bevillingen på kulturområdet med
samlet set 800 mio. kr. Eftersom der ikke er fremlagt et forslag til en konkret udmønt-
ning af udspillet, har det ikke været muligt at foretage en vurdering af det førnævnte
udspils konsekvenser.
Det kan i øvrigt bemærkes, at en årlig besparelse på 800 mio. kr. på kulturområdet sva-
rer til, at tilskuddene fra Kulturministeriet (§ 21) til eksempelvis mindretal i danske
grænseområder (ca. 571 mio. kr.), fredede og bevaringsværdige bygninger (ca. 46 mio.
kr.), egnsteatre og små storbysteatre (ca. 118 mio. kr.) samt grundtilskud til folkehøj-
skoler (ca. 58 mio. kr.) bliver fjernet.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 123214