FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvor stor en del af effekten af at hæve pensionsalderen, der er et resultat af en normdannende effekt

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

14. marts 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 31 (Alm. del) af 11. januar

2023 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af effekten af at hæve pensionsalderen, der

er et resultat af en ”normdannende effekt”, og hvor meget af effekten som skyldes

ændrede økonomiske incitamenter som følge af en begrænsning af adgangen til en

offentlig ydelse? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om det er kor-

rekt, at der er forskel på at afskaffe en helligdag med fuld lønkompensation og at

hæve pensionsalderen, da sidstnævnte udgør en begrænsning i en offentlig ydelse

og ændrer de økonomiske incitamenter, mens det ikke sker i førstnævnte tilfælde.

Svar

Normeffekten ved folkepensionsalderen kan observeres både ved givne regler og

ved forhøjelser af aldersgrænsen.

Der er relativt mange af de beskæftigede seniorer

, der trækker sig helt eller delvist

tilbage lige omkring folkepensionsalderen på trods af, at de økonomiske incita-

menter til at trække sig præcist på denne alder er små. På den ene side, så følger

det lave incitament af muligheden for opsat pension for personer, som trækker sig

tilbage efter folkepensionsalderen. Og på den anden side, så har beskæftigede se-

niorer under folkepensionsalderen, der ønsker det, mulighed for at veksle arbejds-

indkomst til fritid ved at trække sig tidligere tilbage uden at miste folkepensions-

rettigheder. Det vil sige, at både før og efter pensionsalderen er beslutningen om

arbejdsomfang grundlæggende bestemt af afvejningen mellem efter-skat arbejds-

indkomsten i forhold til fritid.

Der er dog en tendens til, at tilbagetrækningstidspunktet for beskæftigede seniorer

i vidt omfang er bestemt af folkepensionsalderen, uagtet at de økonomiske incita-

menter til at vælge præcist denne alder er små. Dette er tegn på, at folkepensions-

alderen fungerer som et referencepunkt eller en social norm.

Omfatter personer, der ikke benytter sig at de førtidige tilbagetrækningsordninger eller andre indkomster-

stattende ydelser.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvor stor en del af effekten af at hæve pensionsalderen, der er et resultat af en normdannende effekt

Side 2 af 3

Det bemærkes i forlængelse heraf, at incitamentet til at arbejde en dag mere eller

mindre om året med fuld lønkompensation indebærer en lignende afvejning mel-

lem efter-skat arbejdsindkomst i forhold til fritid. Også her er vurderingen, at gæl-

dende regler vil påvirke normen og derigennem arbejdsudbuddet.

Ved en forhøjelse af folkepensionsalderen udsættes muligheden for at modtage

folkepension, hvilket påvirker det økonomiske incitament til tilbagetrækning. Er-

faringerne med de gennemførte ændringer i folkepensionsalderen peger imidlertid

på, at disse ændringer har en større virkning på tilbagetrækningstidspunktet, end

hvad der umiddelbart kan forklares med ændringer i de økonomiske incitamenter.

Hvis ændringen i det økonomiske incitament som følge af fx �½ eller 1 års senere

modtagelse af folkepension skulle kunne forklare den observerede adfærd de se-

nere år, ville det forudsætte en indkomsteffekt på arbejdsudbuddet, som er langt

større, end hvad man kan finde empirisk belæg for på andre områder

. Det er såle-

des Finansministeriets vurdering, at ændringen i det økonomiske incitament ikke i

sig selv kan forklare den observerede adfærd

Tendensen til, at flere trækker sig tilbage ved den officielle tilbagetrækningsalder

end ændrede økonomiske incitamenter i sig selv kan forklare, finder ligeledes sted

i andre lande, og henføres ofte i faglitteraturen til normeffekter

Finansministeriet vurderer på baggrund af ovenstående, at de økonomiske incita-

menter til at trække tilbage præcist ved folkepensionsalderen ikke står alene som

forklaring på den observerede adfærd. Der er således klare tegn på, at den gæl-

dende folkepensionsalder påvirker normen for tilbagetrækningstidspunktet.

I Finansministeriets fremskrivninger af virkningen af stigende folkepensionsalder

skelnes der i praksis ikke mellem bidrag fra den normdannende effekt og fra æn-

drede økonomiske incitamenter. Finansministeriet har derfor umiddelbart ikke

grundlag for at lave en opsplitning i de to effekter. Det kan dog nævnes, at virk-

ningen på beskæftigelsesfrekvensen af den stigende folkepensionsalder i frem-

skrivningen har et gennemslag på ca. 85 pct. af den fulde mekaniske effekt, og så-

ledes større end det gennemslag, som Finansministeriet lægger til grund i forbin-

delse med, at store bededag gøres til almindelig arbejdsdag.

En indkomsteffekt ved en reduceret adgang til en offentlig ydelse udtrykker virkningen på arbejdsudbuddet

som følge af, at der alt andet lige skal arbejdes mere, hvis man vil opretholde den samme (livs)indkomst.

Ud over indkomsteffekter kan likviditetsbegrænsninger blandt de berørte også spille en rolle for udsættelse

af tilbagetrækningstidspunktet. Dette skal dog ses i lyset af, at beskæftigede seniorer generelt har en formue

og en adgang til likviditet, der ligger væsentligt over gennemsnittet af befolkningen.

Se fx Behaghel og Blau (2012), Framing Social Security Reform: Behavioral Responses to Changes in the

Full Retirement Age,

American Economic Journal: Economic Policy,

https://docs.iza.org/dp5310.pdf

og Seibold

(2021), Reference Points for Retirement Behavior: Evidence from German Pension Discontinuities,

American

Economic Review 2021,

https://eml.berkeley.edu/~saez/course/seiboldAER21.pdf

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvor stor en del af effekten af at hæve pensionsalderen, der er et resultat af en normdannende effekt

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister