Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2755747_0001.png
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
Ressortministerierne har i alt konsekvensvurderet 68 lovforslag ift.
Verdensmålene på lovprogrammet for 2021/2022. Det vil sige, at de relevante
fagministerier har vurderet, at de nedenstående lovforslag forventes at få
væsentlige og relevante, positive eller negative, konsekvenser for FN's 17
Verdensmål og de herunder 169 delmål.
En liste over de 68 lovforslag fremgår
jf. tabel 1.
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
Minister
Ministerie
Beskæftigelses-
ministeriet
Beskæftigelses-
ministeren
Lovforslaget vurderes, at have
positive konsekvenser for
opfyldelse af FN’s verdensmål 5
om ligestilling mellem kønnene,
idet lovforslaget vurderes at
tilskynde til en større ligedeling
af orloven mellem forældrene,
som vil bidrage til mere
ligestilling mellem mænd og
kvinder på arbejdsmarkedet og i
familien.
Det henvises desuden til afsnit 5
om ligestillingsmæssige
konsekvenser.
Lovforslaget vurderes, at have
positive konsekvenser for
opfyldelse af FN’s verdensmål 5
om ligestilling mellem kønnene,
herunder delmål 5.4. om
ulønnet omsorgsarbejde og
arbejde i hjemmet skal
anerkendes og værdsættes
gennem tilgængelighed af
offentlige serviceydelser,
infrastruktur og politikker for
Positiv
social beskyttelse samt ved at
fremme delt ansvar i hjemmet
og familien, som nationalt
passende. Lovforslaget
vurderes således, at tilskynde
til, at både mænd og kvinder
tager del i omsorgsforpligtelser i
familien, hvilket på sigt vil kunne
bidrage til mere ligestilling
mellem mænd og kvinder på
arbejdsmarkedet og i familien.
Titel på lovforslag
Verdensmål/
delmål
Positiv/
negativ
påvirkning
Konsekvensvurdering ift.
Verdensmål
Ændring af barselsloven.
(Indførelse af øremærket orlov,
ligedeling af retten til
barselsdagpenge og ret til
overdragelse af barselsdagpenge
til sociale forældre og
nærtstående familiemedlemmer
m.v.).
L 104
5
Positiv
L 172
Ændring af lov om lønmodtageres
ret til fravær fra arbejde af særlige
familiemæssige årsager, lov om
ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v., lov om aktiv
socialpolitik og forskellige andre
love.
(Gennemførelse af
orlovsdirektivets bestemmelser
om omsorgsorlov,
afskedigelsesbeskyttelse m.v.
samt fritagelse for rådighed ved
orlov, bedre orlovsvilkår for
trillingeforældre m.v.).
5, 5.4
Beskæftigelses-
ministeriet
Ministeren for
ligestilling
Ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd, lov om forbud
mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v., straffeloven
og forskellige andre love.
Danmark har tilsluttet sig FN’s
verdensmål, herunder
verdensmål 5 om ligestilling
mellem kønnene. Delmål 5.1
tilsiger at alle former for
diskrimination af alle kvinder og
piger skal stoppes og delmål
5.1.1 omhandler de retlige
rammer for at fremme,
håndhæve og overvåge
ligestilling og ikke-diskrimination
på baggrund af køn.
L 18
(Styrket beskyttelse af lgbti-
personer mod forskelsbehandling,
hadforbrydelser og hadefulde
ytringer og beskyttelse af personer
med handicap mod hadefulde
ytringer)
5, 5.1, 5.1.1
Positiv
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0002.png
Side 2 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
Lovforslaget har til formål at
bidrage til, at alle har mulighed
for til at leve deres liv, som de
ønsker, uanset seksuel
orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk og
kønskarakteristika.
For at sikre effektive
håndhævelsesmuligheder af
forbuddet mod
forskelsbehandling på baggrund
af seksuel orientering, foreslås
det, at der gives klageadgang til
Ligebehandlingsnævnet i
forhold til seksuel orientering,
hvis forskelsbehandlingen eller
chikanen har fundet sted uden
for arbejdsmarkedet. Endelig får
Institut for Menneskerettigheder
et klart mandat til at rejse sager
og lave analyser på området.
Det vurderes således, at
lovforslaget vil have positive
konsekvenser for Danmarks
opfyldelse af FN’s verdensmål 5
om ligestilling mellem kønnene.
Børne- og
Undervisnings-
ministeriet
Børne- og
undervisnings-
ministeren
Formålet med lovforslaget er at
styrke erhvervsuddannelserne,
og at alle elever på
erhvervsuddannelserne får en
læreplads, og dermed at flere
gennemfører
erhvervsuddannelsen.
4, 4.4
Lovforslaget vurderes dermed at
have positive konsekvenser for
Positiv
opfyldelse af verdensmål 4 om
kvalitetsuddannelse, navnlig
delmål 4.4 om at antallet af
unge og voksne, der har
relevante færdigheder, herunder
tekniske og erhvervsrettede
færdigheder og kompetencer,
for beskæftigelse, gode job og
iværksætteri, inden 2030 skal
øges væsentligt.
Lovforslagets yderligere
muligheder for at sikre det
faglige niveau for elever, hvis
undervisning har været negativt
påvirket af håndteringen af
covid-19, vurderes at
understøtte delmål 4.1,
hvorefter det inden 2030 skal
sikres, at alle piger og drenge
gennemfører gratis,
inkluderende
grundskoleundervisning og
ungdomsuddannelse i høj
kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater.
Lovforslagets yderligere
muligheder for at afbøde
effekter af nedlukning eller
foranstaltninger efter
genåbningen som følge af
covid-19 for de berørte børn,
unge, elever, kursister og
deltagere samt dagtilbud, skoler
og uddannelsesinstitutioner
samt folkehøjskoler og den frie
L 34
Ændring af lov om
erhvervsuddannelser, lov om
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og forskellige
andre love.
(Udmøntning af trepartsaftale om
flere lærepladser og entydigt
ansvar).
Ændring af lov om folkeskolen.
L 35
(Frihedsgrader til håndtering af
faglige udfordringer som følge af
covid-19 hos elever i folkeskolen i
skoleåret 2021/22).
4.1
Positiv
L 61
Ændring af lov om midlertidige
foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den
frie folkeoplysende virksomhed til
forebyggelse og afhjælpning i
forbindelse med covid-19.
(Forlængelse af lovens gyldighed).
4.1, 4.2, 4.4,
4.6
Positiv
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0003.png
Side 3 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
folkeoplysende virksomhed,
vurderes at understøtte delmål
4.1, hvorefter det inden 2030
skal sikres, at alle piger og
drenge gennemfører gratis,
inkluderende
grundskoleundervisning og
ungdomsuddannelse i høj
kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater,
delmål 4.2., hvorefter det inden
2030 skal sikres, at alle piger og
drenge har adgang til dagtilbud
af høj kvalitet, så de er klar til
grundskolen, delmål 4.4.,
hvorefter det inden 2030 skal
sikres, at antallet af unge og
voksne, der har relevante
færdigheder, herunder tekniske
og erhvervsrettede færdigheder
og kompetencer, for
beskæftigelse, gode job og
iværksætteri, øges væsentligt
og delmål 4.6., hvorefter det
inden 2030 skal sikres, at alle
unge og en væsentlig del af
voksne, både mænd og kvinder,
have opnået færdigheder i at
læse og regne.
Ændring af lov om ændring af lov
om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, lov om
godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse og lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, lov om
ændring af lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
lov om forberedende
voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne,
lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, lov om
godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse og forskellige
andre love og lov om
forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for
voksne.
(Udskydelse af
solnedgangsklausuler).
Lovforslagets yderligere
muligheder for at afbøde
effekter af nedlukning eller
foranstaltninger efter
genåbningen som følge af
covid-19 for de berørte børn,
unge, elever, kursister og
deltagere samt dagtilbud, skoler
og uddannelsesinstitutioner m.v.
samt folkehøjskoler og den frie
Positiv
folkeoplysende virksomhed,
vurderes at understøtte delmål
4.1, hvorefter det inden 2030
skal sikres, at alle piger og
drenge gennemfører gratis,
inkluderende
grundskoleundervisning og
ungdomsuddannelse i høj
kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater,
Formålet med lovforslaget er at
forlænge de lovbundne
initiativer i VEU-trepartsaftalen,
herunder bl.a. initiativet om
FVU-digital og FVU-engelsk.
4, 4.4
Lovforslaget vurderes dermed at
have begrænsede positive
Positiv konsekvenser for Verdensmål 4
om kvalitetsuddannelse, navnlig
delmål 4.4 om at antallet af
unge og voksne, der har
relevante færdigheder, herunder
tekniske og erhvervsrettede
færdigheder og kompetencer for
beskæftigelse, skal øges
væsentligt inden 2030.
L 69
L 87
Ændring af lov om midlertidige
foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den
frie folkeoplysende virksomhed til
forebyggelse og afhjælpning i
forbindelse med covid-19.
(Forlængelse af lovens gyldighed
og ophævelse af bemyndigelser
om omlagt undervisning og
standpunktskarakter på prøvefrie
skoler).
4.1, 4.2, 4.4,
4.6
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0004.png
Side 4 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
delmål 4.2., hvorefter det inden
2030 skal sikres, at alle piger og
drenge har adgang til dagtilbud
m.v. af høj kvalitet, så de er klar
til grundskolen, delmål 4.4.,
hvorefter det inden 2030 skal
sikres, at antallet af unge og
voksne, der har relevante
færdigheder, herunder tekniske
og erhvervsrettede færdigheder
og kompetencer, for
beskæftigelse, gode job og
iværksætteri, øges væsentligt
og delmål 4.6., hvorefter det
inden 2030 skal sikres, at alle
unge og en væsentlig del af
voksne, både mænd og kvinder,
have opnået færdigheder i at
læse og regne.
Forslaget om at indføre
minimumsnormeringer i
daginstitutioner og styrke det
kommunale tilsyn med
dagtilbud, vurderes at
Positiv
understøtte FN's verdensmål,
delmål 4.2, hvorefter det inden
2030 skal sikres, at alle piger og
drenge har adgang til dagtilbud
af høj kvalitet, så de er klar til
grundskolen.
Forslaget om at indføre
minimumsnormeringer i
daginstitutioner og styrke det
kommunale tilsyn med
dagtilbud, vurderes at
Positiv
understøtte FN's verdensmål,
delmål 4.2, hvorefter det inden
2030 skal sikres, at alle piger og
drenge har adgang til dagtilbud
af høj kvalitet, så de er klar til
grundskolen.
Lovforslaget indebærer, at der
indføres yderligere muligheder
for at aflægge nogle af de
prøver, der afslutter
undervisningen i grundskolen,
og som giver adgang til
erhvervsuddannelserne. Det
vurderes at understøtte delmål
4.1, hvorefter det inden 2030
skal sikres, at alle piger og
drenge gennemfører gratis,
inkluderende
grundskoleundervisning og
ungdomsuddannelse i høj
kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater, samt
delmål 4.3, hvorefter alle
kvinder og mænd inden 2030
skal sikres lige adgang til
teknisk, erhvervs- og
videregående uddannelse,
herunder universiteter, af høj
kvalitet og til en overkommelig
pris.
Ændring af dagtilbudsloven.
L 92 A
(Minimumsnormeringer i
daginstitutioner og styrket tilsyn
med dagtilbud m.v.).
4.2
Ændring af dagtilbudsloven.
L 92 B
(Nedsættelse af minimumstilskud
til privat pasning).
4.2
Ændring af lov om efterskoler og
frie fagskoler.
L 95
(Permanentgørelse af forsøg med
prøver i dansk og matematik på
efterskoler og frie fagskoler
godkendt med et samlet særligt
undervisningstilbud).
4.1, 4.3
Positiv
L 143
Ændring af lov om ændring af lov
om elevers og studerendes
undervisningsmiljø og lov om
folkeskolen.
(Udskydelse af
solnedgangsklausul vedrørende
bestemmelse om antimobning).
4, 4.a
Lovforslaget har til formål at
udskyde solnedgangsklausulen i
tilknytning til
undervisningsmiljølovens
Positiv bestemmelser vedrørende klage
over mobning og dertilhørende
klageinstans med et år.
Målgruppen for lovforslaget er
alle elever m.v. i
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0005.png
Side 5 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
uddannelsessektoren bortset fra
videregående uddannelser og
voksenuddannelser.
Lovforslaget befinder sig
således som udgangspunkt
inden for det tema i FN’s
verdensmål, der vedrører
kvalitetsuddannelse
(verdensmål 4), herunder
navnlig delmål 4.a, hvorefter
uddannelsesinstitutioner skal
bygges og opgraderes, så de
tager hensyn til barnets tarv,
handicap og køn, og så de
skaber et sikkert, ikkevoldeligt,
inkluderende og effektivt
læringsmiljø for alle.
Klageordningen findes at
udgøre et væsentligt bidrag i
den samlede indsats mod
mobning på de omfattede
uddannelser og
uddannelsesinstitutioner.
Uanset, at der er tale om en et
årig forlængelse af en
eksisterende ordning, og at
lovforslagets effekter med
hensyn til opfyldelsen af
verdensmålenes delmål 4.a i et
vist omfang allerede er indtrådt,
vurderes den foreslåede
forlængelse af klageordningen
således alt andet lige at kunne
medvirke til at fastholde et
sikkert, ikkevoldeligt,
inkluderende og effektivt
læringsmiljø, herunder at flere
børn og unge dermed vil få
bedre mulighed for at optimere
deres uddannelsesmæssige
kompetencer.
Lovforslagets yderligere
muligheder for at undlade
erstatning af visse aflyste
undervisningstimer som følge af
covid-19, vurderes at
understøtte delmål 4.1,
hvorefter det inden 2030 skal
sikres, at alle piger og drenge
gennemfører gratis,
inkluderende
grundskoleundervisning og
ungdomsuddannelse i høj
kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater, da
lovforslaget sikrer, at eleverne
ikke skal modtage den aflyste
undervisning i weekender og
ferier, og at eleverne således
ikke pålægges at gennemføre
undervisning på tidspunkter, der
vil reducere elevernes
læringsparathed. Hertil kommer
at skolerne formentlig vil være
nødsaget til at gennemføre
erstatningstimerne med vikarer,
hvilket i sagens natur vil sænke
kvaliteten i undervisningen.
Lovforslaget vurderes at
understøtte delmål 4.1,
hvorefter det inden 2030 skal
sikres, at alle piger og drenge
gennemfører gratis,
inkluderende
Ændring af lov om folkeskolen, lov
om friskoler og private grundskoler
m.v. og lov om efterskoler og frie
fagskoler.
L 144
(Mulighed for at undlade
erstatning for visse aflyste
undervisningstimer som følge af
personalefravær på grund af
covid-19).
4.1
Positiv
L 174
Ændring af lov om folkeskolen, lov
om kommunal indsats for unge
under 25 år og forskellige andre
love.
4.1, 4.6
Positiv
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0006.png
Side 6 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
(Fremtidigt evaluerings- og
bedømmelsessystem i folkeskolen
m.v.).
grundskoleundervisning og
ungdomsuddannelse i høj
kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater. Det
skyldes, at der med det
fremtidige evaluerings- og
bedømmelsessystem skabes et
solidt grundlag for at støtte og
stimulere alle elever, så de får
det bedste ud af deres
skolegang.
Samtidig vurderes lovforslaget
at understøtte delmål 4.6,
hvorefter alle unge og en
væsentlig del af voksne, både
mænd og kvinder, inden 2030
skal have opnået færdigheder i
at læse og regne. Det skyldes
bl.a. forslaget om en tidligere
screening af læsefærdigheder
samt forslaget om en risikotest
for ordblindhed allerede i 1.
klasse, således at skolerne
tidligere kan iværksætte
indsatser, i det omfang, det er
hensigtsmæssigt.
De muligheder som indføres
med lovforslaget for at sikre det
faglige niveau for elever, hvis
undervisning har været negativt
påvirket af håndteringen af
covid-19, vurderes at
understøtte delmål 4.1,
hvorefter det inden 2030 skal
sikres, at alle piger og drenge
gennemfører gratis,
inkluderende
grundskoleundervisning og
ungdomsuddannelse i høj
kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater.
Lovforslaget vurderes at
understøtte delmål 4.1,
hvorefter det inden 2030 skal
sikres, at alle piger og drenge
gennemfører gratis,
inkluderende
grundskoleundervisning og
ungdomsuddannelse i høj
kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater. Det
skyldes, at der med den
foreslåede skoleordning sikres
eleverne adgang til
undervisning, der står mål med
undervisningen i folkeskolen, og
dermed sikrer, at eleverne
modtager undervisning, der
sætter eleverne i stand til at
indgå i det danske samfund,
mens de er her.
Samtidig vurderes lovforslag at
understøtte delmål 4.5,
hvorefter ulighed mellem
kønnene i uddannelser inden
2030 skal afskaffes, og der skal
sikres lige adgang til alle
niveauer af uddannelse og
erhvervsrettet uddannelse for de
mest udsatte grupper, herunder
mennesker med handicap,
oprindelige folk og børn i
udsatte situationer. Det skyldes,
at der med den foreslåede
L 175
Ændring af lov om folkeskolen, lov
om friskoler og private grundskoler
m.v., lov om efterskoler og frie
fagskoler og lov om kommunale
internationale grundskoler.
(Forlængelse af frihedsgrader til
håndtering af faglige udfordringer
som følge af covid-19 i skoleåret
2022/23 og etablering af mulighed
for fjernundervisning).
4.1
Positiv
L 201
Lov om kommunale særlige
grundskoler for børn og unge, der
er fordrevet fra Ukraine.
4.1, 4.5
Positiv
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0007.png
Side 7 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
skoleordning sikres adgang til
vederlagsfri undervisning i
grundskolen for en gruppe børn
og unge, der er kendetegnet
ved deres særlige
opholdsgrundlag, som ellers
ville kunne møde barrierer i det
danske skolesystem på grund af
kapacitetsmæssige
udfordringer.
Erhvervs-
ministeriet
Erhvervs-
ministeren
Lovforslagets del om skærpede
krav om måltal og politikker for
det underrepræsenterede køn
samt øget transparens vurderes
at have positive konsekvenser
for verdensmål nr. 5 ”Ligestilling
mellem kønnene”,
idet formålet
med lovforslaget er at skabe
fremskridt i udviklingen af
andelen af det
underrepræsenterede køn
(typisk kvinder) i danske
virksomheders ledelse. Se også
afsnit 3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Lovforslagets øvrige dele
vurderes ikke at have nogen
konsekvenser for
verdensmålene.
Lovforslagets del om skærpede
krav om måltal og politikker for
det underrepræsenterede køn
samt øget transparens vurderes
at have positive konsekvenser
for verdensmål nr. 5 ”Ligestilling
mellem kønnene”, idet formålet
med lovforslaget er at skabe
fremskridt i udviklingen af
andelen af det
underrepræsenterede køn
(typisk kvinder) i danske
virksomheders ledelse. Se også
afsnit 3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Lovforslagets øvrige dele
vurderes ikke at have nogen
konsekvenser for
verdensmålene.
Lovforslaget forventes at
bidrage positivt til at understøtte
FN’s verdensmål 11, delmål
11.2. Det følger af delmål 11.2.,
at inden 2030 skal der skabes
adgang for alle til sikre,
tilgængelige og bæredygtige
transportsystemer til en
overkommelig pris, og
trafiksikkerheden skal forbedres
bl.a. ved at udbygge den
kollektive trafik med særlig
hensyn til behov hos sårbare
befolkningsgrupper, kvinder,
børn, personer med handicap
og de ældre. Indikatoren i
11.2.1. er andelen af
befolkningen, der har nem
adgang til offentlig transport,
fordelt på køn, alder og
personer med handicap.
Med lovforslaget stilles der
tilgængelighedskrav til en række
Ændring af selskabsloven,
årsregnskabsloven og forskellige
andre love.
L 117 A
(Skærpede krav til måltal og
politikker for det
underrepræsenterede køn)
5
Positiv
L 117 B
Ændring af selskabsloven,
søloven, lov om tjenester i
informationssamfundet, herunder
visse aspekter af elektronisk
handel, og forskellige andre love.
(Styrket grænseoverskridende
håndhævelse over for
tjenesteudbydere etableret i
øvrige EU-lande m.v.)
5
Positiv
L 131
Lov om tilgængelighedskrav for
produkter og tjenester
11, 11.2
Positiv
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0008.png
Side 8 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
elementer af personbefordring
med fly, bus, tog og skib. På
den baggrund forventes det, at
både personer med handicap og
personer med andre varige eller
midlertidige
funktionsnedsættelser, herunder
ældre og gravide, vil få
nemmere adgang til offentlig
transport. Dette skyldes, at
informationen om
transporttjenester skal leve op til
nye tilgængelighedskrav, bl.a.
ved at internettjenester og
applikationer gøres mere
tilgængelige, men også ved at
selve informationen om
forskellige rejsetyper og
muligheden for at købe billet
m.v. bliver lettere at opnå og
gennemføre.
Det bemærkes, at der i
gældende ret findes visse
tilgængelighedskrav i relation til
personbefordring med fly, bus,
tog og skib, nærmere betegnet
passagerrettighedsforordninger
ne, som findes inden for hvert
transportområde.
Passagerrettighedsforordninger
ne vurderes i forvejen at bidrage
til nemmere adgang til offentlig
transport og dermed FN’s
verdensmål 11, delmål 11.2.
Kravene i lovforslaget vil gælde
fuldt ud eller supplere de
eksisterende krav i
passagerrettighedsforordninger
ne, i det omfang der er overlap
mellem reglerne.
Danmarks Eksport- og
Investeringsfond kan igennem
finansiering, investering og
risikodækning til virksomheder
m.v. understøtte
virksomhedernes bidrag til at
opnå FN's verdensmål.
Danmarks Eksport- og
Investeringsfonds konsekvenser
for FN's verdensmål vil afhænge
af aktiviteterne i
virksomhederne, der får
finansiering, investeringer og
risikodækning fra Danmarks
Eksport- og Investeringsfond,
Positiv
men vurderes positivt at
understøtte delmål 2.4 om, at
der inden 2030 skal sikres
bæredygtige
fødevareproduktionssystemer
og implementeres
modstandsdygtige
landbrugspraksisser, og delmål
7.2 om, at andelen af
vedvarende energi i det globale
energimix øges væsentligt. Der
henvises til afsnit 8 om
klimamæssige konsekvenser og
afsnit 9 om miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
L 167
Lov om Danmarks Eksport- og
Investeringsfond
2.4, 7.2
Finansministeriet
Finans-
ministeren
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0009.png
Side 9 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
Lovforslaget medvirker til at
sikre, at Danmark fortsat lever
op til delmål under Verdensmål
16 (Fred, retfærdighed og
stærke institutioner). Det sikres
navnlig ved at hindre, at fattige
og udsatte borgeres adgang til
sociale sikringssystemer
udhules af it-relateret
identitetstyveri.
16
Positiv
Lovforslaget bidrager til at sikre,
at offentlige institutioner opleves
som ansvarlige i forhold til at
tage hånd om borgere, der
rammes af digitaliseringens
skyggesider. Lovforslaget
bidrager således direkte til at
sikre, at der er en høj andel af
befolkningen, der giver udtryk
for at være tilfreds med deres
oplevelse af et offentligt digitalt
system.
Ændring af lov om offentlige
betalinger m.v.
L 165
(Mulighed for økonomisk
kompensation ved udsættelse for
svindel med eller fejl i forbindelse
med Nemkonto)
Forsvars-
ministeriet
-
Indenrigs- og
Boligministeriet
Forsvars-
ministeren
Indenrigs- og
boligministeren
Forslaget skal sikre blandede
boligområder, hvilket kan skabe
mere forståelse blandt
danskerne på tværs af
forskelligheder, medføre
positive sociale effekter og
bidrage til bæredygtige byer.
Det vil understøtte delmål nr.
11.a., hvorefter positive
økonomiske, sociale og
miljømæssige forbindelser
mellem by, opland og
landdistrikter skal støttes ved at
styrke den nationale og
regionale
udviklingsplanlægning.
Lovforslaget forventes at
understøtte delmål 12.2. og
være medvirkende til at kunne
begrænse bygningers
klimapåvirkning i et
livscyklusperspektiv.
Lovforslaget vurderes at kunne
bidrage til opfyldelsen af delmål
nr. 16.3 om at nedbringe
korruption og bestikkelse
betydeligt, da det vil kunne
bidrage til tilliden til demokratiet
og politiske partier, at det ikke er
tilladt at købe sig til en
opstillingsberettigelse til
Folketinget, Europa-Parlamentet,
kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet.
Med forslaget vil sikres flere
billige boliger, herunder boliger
rettet mod særligt udsatte
grupper, hvilket vil understøtte
delmål nr. 11.1., som handler
om, at alle sikres adgang til
egnede og sikre boliger til en
overkommelig pris med adgang
til grundlæggende
Ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger
og lov om kommunal
anvisningsret
L 23
(Indførelse af
forebyggelsesområder, ny
terminologi, aftalt anvisningsret til
private lejemål, bytte og fremleje i
udsatte boligområder m.v.)
11.a
Positiv
Ændring af byggeloven
L 24
(Bemyndigelse til fastsættelse af
krav til bygningers klimapåvirkning
m.v.)
Ændring af lov om valg til
Folketinget, lov om valg af danske
medlemmer til Europa-
Parlamentet og lov om
kommunale og regionale valg
L 25
(Forbud mod betalingfor
vælgererklæringer og
stillerunderskrifter samt krav om
godkendelse af navneændringer
for opstillingsberettigede partier
m.v.)
Ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger
og lov om kommunernes styrelse.
L 136
(Etablering af fonden for blandede
byer og anvendelse af fondens
midler og Landsbyggefondens
driftsstøtte m.v.).
16.3
Positiv
12.2
Positiv
11.1, 11.3,
11.7
Positiv
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0010.png
Side 10 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
tjenesteydelser, og
slumkvarterer skal opgraderes.
Andelen af bybefolkningen, der
lever i uegnede boligforhold, vil
således mindskes.
Forslaget vil endvidere
understøtte delmål nr. 11.3.,
hvorefter byudvikling skal gøres
mere inkluderende og
bæredygtig, og kapaciteten til
en inddragende, integreret og
bæredygtig boligplanlægning og
forvaltning i alle lande skal
styrkes. Eksempelvis vil
fortætning af almene
boligafdelinger sikre en bedre
arealanvendelse.
Forslaget vil endelig understøtte
delmål nr. 11.7. om universel
adgang til sikre, inkluderende og
tilgængelige, grønne og
offentlige rum, især for kvinder
og børn, for ældre mennesker
og for personer med handicap.
Forslag vedrørende
bæredygtige boliger,
tilgængelige og ældrevenlige
almene boliger og almene
boligområder vil bl.a. bidrage til
en tilpasning af eksisterende
almene boliger og almene
boligområder til personer med
handicap og ældre.
Justitsministeriet
Justits-
ministeren
Lovforslaget vurderes at kunne
have en positiv betydning for
opfyldelsen af delmål 5.5. i FN’s
verdensmål om, at kvinder skal
sikres fuld og effektiv deltagelse
og lige muligheder for lederskab
på alle niveauer i
beslutningsprocesser inden for
politik, økonomi og det offentlige
liv.
5.5, 16.4
Positiv Lovforslaget vurderes endvidere
at kunne have en positiv
betydning for opfyldelsen af
delmål 16.4 i FN’s verdensmål
om væsentlig reducering af
ulovlige penge- og
våbenstrømme inden 2030 og
styrkelse af indsatsen for
inddrivelse og tilbagelevering af
stjålne værdier og bekæmpelse
af alle former for organiseret
kriminalitet.
Lovforslaget vurderes at bidrage
til opfyldelsen af delmål nr. 16.a.
Dette delmål vedrører styrkelse af
relevante nationale institutioner,
bl.a. gennem internationalt
samarbejde, for at opbygge
kapacitet på alle niveauer, og i
Positiv særdeleshed i udviklingslande, for
at forhindre vold og bekæmpe
terrorisme og kriminalitet.
Revisionen af reglerne om
registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning)
m.v. har til formål i videst muligt
omfang at medvirke til at sikre, at
politiet og anklagemyndigheden
L 14
Ændring af straffeloven,
retsplejeloven, hvidvaskloven og
forskellige andre love
(Implementering af initiativer i
aftale om politiets og
anklagemyndighedens økonomi
2021-2023, herunder etablering af
National enhed for Særlig
Kriminalitet) (Okt I)
Ændring af retsplejeloven og lov
om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
L 93
(Revision af reglerne om
registrering og opbevaring af
oplysninger om teletrafik (logning)
m.v.)
16.a
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0011.png
Side 11 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
inden for de givne rammer kan
anvende trafikdata m.v. til
bekæmpelse af terrorisme og grov
kriminalitet. Den foreslåede
revision vil alt andet lige medføre,
at politiet ikke får adgang til den
samme mængde data som i dag,
men med revisionen sikres en så
effektiv kriminalitetsbekæmpelse
på baggrund af registreret og
opbevaret trafikdata m.v. som
muligt inden for rammerne af EU-
retten.
En selvstændig bestemmelse
om menneskeudnyttelse i
straffeloven vurderes at
understøtte delmål 8.8 om
beskyttelse af arbejdstagernes
rettigheder og at fremme et
sikkert og stabilt arbejdsmiljø,
herunder for migrantarbejdere,
især kvindelige migranter, og
dem i usikre
beskæftigelsesforhold.
Den foreslåede bestemmelse i
straffeloven vurderes endvidere
at understøtte delmål 16.2,
hvorefter mishandling,
udnyttelse og menneskehandel
og alle former for vold og tortur
mod børn skal stoppes.
Gennemførelse af reform af
politi og anklagemyndighed for
Grønland vurderes at
understøtte delmål nr. 16.6.
(udvikling af effektive,
ansvarlige og gennemsigtige
institutioner på alle niveauer) i
FN’s verdensmål, idet loven skal
bidrage til at sikre en væsentlig
bedre understøttelse af de
udøvende myndigheder i
Positiv
Grønland. Dette gælder bl.a. i
forhold til de praktiske
arbejdsgange.
Den del af lovforslaget, der
vedrører forbedring af
retsstillingen for ofre for
forbrydelser, vurderes at kunne
have en positiv betydning for
opfyldelsen af delmål 16.3
(fremme retssikkerhed og lige
adgang til retfærdig rettergang) i
FN’s verdensmål.
L 111
Ændring af straffeloven,
retsplejeloven og
udlændingeloven.
(Styrket indsats mod
menneskeudnyttelse)
16.2
Positiv
Ændring af retsplejelov for
Grønland, kriminallov for Grønland
og forskellige andre love
(Gennemførelse af politireform og
etablering af ny politiklageordning,
indførelse af behandlingspladser
for seksualforbrydere i Anstalten i
Nuuk, forhøjelse af
foranstaltningsniveauet for
voldtægt af mindreårige, styrkelse
af retsstillingen for ofre for
forbrydelser m.v.)
L 126
16.3, 16.6
Klima-, Energi- og
Forsynings-
ministeriet
Klima-, energi-
og forsynings-
ministeren
De klimamæssige konsekvenser
ved ophævelsen af synergikravet,
indførelsen af frit teknologivalg og
klare regler for
myndighedsgodkendelse af
kommunale fjernkølingsprojekter
vurderes at understøtte delmål
Positiv
7.3 om forbedring af
energieffektiviteten. Der henvises
til punkt 7. om klimamæssige
konsekvenser og punkt 8. om
miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
Ændring af lov om fjernkøling.
(Geografisk afgrænsning og
myndighedsgodkendelse af
kommunal
fjernkølingsvirksomhed,
dataindberetningskrav og
ophævelse af synergikrav).
L 28
7.3
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0012.png
Side 12 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
Det er vurderingen, at
projektering og anlæg af en
energiø i Nordsøen vil
understøtte en række
verdensmål og delmål. Det er
herefter vurderingen, at
lovforslaget vil have relevante
og væsentlige konsekvenser på
følgende områder vedrørende
særligt verdensmål 7,
verdensmål 9, verdensmål 13,
verdensmål 14 og verdensmål
17. Det forventes, at lovforslaget
vil påvirke verdensmålene i
overvejende positiv retning, og
selvom det ikke vil ske inden
2030, vil projektet bidrage hertil
på langsigtet og afgørende
vedvarende vis.
Verdensmål 7 angår bæredygtig
energi, herunder adgang til
pålidelig og moderne
energiforsyning til en
overkommelig pris og væsentlig
forøgelse af andelen af
vedvarende energi i det globale
energimix. Lovforslaget vil
udgøre rammen for et
kommende omfattende
anlægsprojekt i form af en
energiø i Nordsøen. Formålet
med energiøen er at udbygge
havvind, og set i dette
perspektiv er der tale om et
konkret initiativ til reduktion af
Danmarks
drivhusgasudledninger. Som det
Positiv/negativ fremgår af verdensmål 7, delmål
7.2, skal andelen af vedvarende
energi i det globale energimix
øges væsentligt inden 2030. Set
i projektets brede sammenhæng
bidrager lovforslaget til positive
konsekvenser i delmålets ånd.
Herudover vil lovforslaget også
have positive konsekvenser for
opnåelse af verdensmål 9 om
industri, innovation og
infrastruktur. Det samlede
etablerede projekt i form af
energiøen og havvindmøller vil
således være toneangivende og
afgørende for omstilling til
bæredygtig energi og for
klimaindsats i Danmark og
blandt naboer. Dette
understøtter delmål 9.1. om at
udvikle pålidelig, bæredygtig og
robust infrastruktur af høj
kvalitet, herunder regionale og
grænseoverskridende
infrastruktur.
I forhold til verdensmål 13 om
klimaindsats har lovforslaget
positive konsekvenser i forhold
til det konkrete delmål 13.2, der
fordrer, at tiltag mod
klimaforandringer integreres i
nationale politikker, strategier og
planlægning. Lovforslaget vil
således bidrage positivt til den
danske klimaindsats ved at
skabe rammerne for
projektering og anlæg af en
energiø i Nordsøen som
L 29
Lov om projektering og anlæg af
en energiø i Nordsøen
7, 7.2, 9, 9.1,
13, 13.2, 14,
14.c, 17
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0013.png
Side 13 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
afgørende infrastruktur i en
historisk udbygning af
vedvarende energi.
Verdensmål 14 angår livet i
havet. Delmål 14.c. udstikker,
hvordan beskyttelse og
bæredygtigt brug af havene og
deres ressourcer skal øges ved
at implementere den
internationale lovgivning, som
afspejlet i Havretskonventionen,
der angiver de juridiske rammer
for bevarelse og bæredygtigt
brug af havene og deres
ressourcer. Danmark har
ratificeret Havretskonventionen
Afsnit 3.1. om forholdet til
Havretskonventionen beskriver,
hvordan Danmark har adgang til
at udnytte ressourcerne i den
danske eksklusive økonomiske
zone. Energiøen og siden de
tilkoblede havvindmøller vil blive
placeret i den eksklusive
økonomiske zone, jf.
oversigtskortet over energiøens
forventede placering i Nordsøen
(bilag 1 til den foreslåede lov),
med sigte på at udnytte
havvindressourcerne for at
levere vedvarende energi til
Danmark og til de deltagende
lande.
Projektets perspektiv er således
i verdensmålets ånd, men som
beskrevet i lovforslagets afsnit 9
om miljø- og naturmæssige
konsekvenser kan dets
gennemførelse have såvel
positive som negative miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
Miljøpåvirkninger fra
konstruktion af en inddæmmet ø
i Nordsøen er ikke velkendte,
men eksempelvis tab af habitat
og fjernelse af levesteder, hvor
øen placeres, og hvor råstoffer
indvindes, kan have negative
konsekvenser for livet i havet,
og anlægsfasen vil påvirke
marinepattedyr og andre arter
negativt. Skulle energiøen
komme til at fungere som
kunstigt rev, ville det have en
positiv effekt for livet i havet.
De potentielle miljøpåvirkninger
vil blive kortlagt i forbindelse
med miljøvurdering af planen for
energiøen (SMV) og
miljøkonsekvensvurdering
(VVM) for det konkrete projekt.
Miljøvurderingerne har bl.a. til
formål at minimere
miljøpåvirkningerne gennem
planlægning, Planlægningen
sker også i regi af havplanen og
dermed i koordination med
andre myndigheder, som også
benytter havet.
Som beskrevet i lovforslagets
afsnit 2.2. forventes energiøen
og de dertil koblede 3 GW
havvindmøller således placeret i
et af de områder i Nordsøen,
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0014.png
Side 14 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
der er indmeldt til havplanen
som egnede arealer.
Ejerskabsmodellen for
energiøen, hvor private aktørers
ekspertise og innovationskraft
aktiveres, vil bidrage til at give
de bedste muligheder for at
indfri ambitionerne for
vedvarende energi. Denne
tilgang er en afgørende
udmøntning af verdensmål 17
om partnerskaber for handling,
der understreger betydningen af
offentlig-private partnerskaber i
opgaven med at løfte og
implementere verdensmålene.
Dette vil også være reflekteret i
lovforslagets bestemmelser med
tanke på et udbud og
retsgrundlaget for vilkår for
anlægstilladelse til en
projektansøger. Således vil
lovforslaget have positive
konsekvenser i forhold til
verdensmål 17.
Lovforslaget sætter en slutdato
for efterforskning og indvinding
af kulbrinter i 2050. Samtidig
begrænses det område, der kan
meddeles tilladelser i, og
mulighederne for at der på
regeringens initiativ kan
indledes procedurer, der kan
føre til meddelelse af tilladelser,
fjernes.
Ændring af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund.
(Stop for efterforskning og
indvinding af kulbrinter efter 2050,
stop for nye udbudsrunder
vedrørende efterforskning og
indvinding af kulbrinter,
indskrænkning af olie- og
gasområdet i Nordsøen m.v.).
13, 13.2,
13.2.1
Lovforslaget understøtter
Danmarks grønne omstilling,
vejen mod 70 pct.
reduktionsmålet i 2030, og
målet om klimaneutralitet i 2050.
Dette vurderes at være
Positiv
væsentligt og relevant i forhold
til verdensmål 13: Klimaindsats,
delmål 13.2: Tiltag mod
klimaforandringer skal
integreres i nationale politikker,
strategier og planlægning.
Lovforslaget vurderes at
understøtte opfyldelse af delmål
13.2.1, da lovforslaget fremmer
udviklingen mod et samfund
med lav udledning af
drivhusgasser.
Der henvises til afsnit 7 om
klimamæssige konsekvenser for
den nærmere vurdering af
lovforslagets konsekvenser for
klimaet.
Lovforslaget medfører ikke i sig
selv igangsættelse af konkrete
initiativer til reduktion af
Danmarks eller andre landes
drivhusgasudledninger, men vil
skabe et grundlag herfor. Dertil
kan lovforslaget bidrage til at
øge ambitionerne globalt samt
inspirere og påvirke andre
lande. Lovforslaget har ikke
direkte positive konsekvenser
for FN’s verdensmål, men der
forventes på sigt at opstå
afledte positive konsekvenser
for en række af FN’s
verdensmål, herunder
L 30
L 31
Ændring af lov om klima. 7, 7.2, 7.3, 13,
13.2
(Indikativt klimamål for 2025).
Neutral/positiv
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0015.png
Side 15 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
verdensmål 7 for bæredygtig
energi og verdensmål 13 for
klimaindsats.
I forhold til verdensmål 7 kan
der være afledte positive
konsekvenser specifikt i forhold
til delmål 7.2, hvorefter andelen
af vedvarende energi i det
globale energimix skal øges
væsentligt inden 2030, og
delmål 7.3, hvorefter den
globale hastighed for forbedring
af energieffektivitet skal
fordobles inden 2030.
Opfyldelse af
drivhusgasreduktionsmålet på
50-54 pct. i 2025 i forhold til
niveauet i 1990 kræver
omstilling i alle sektorer. Derfor
må det forventes også at have
betydning for den danske
energisektor, herunder andelen
af vedvarende energi.
I forhold til verdensmål 13 kan
der være afledte positive
konsekvenser i forhold til delmål
13.2, om at tiltag mod
klimaforandringer skal
integreres i nationale politikker,
strategier og planlægning.
Lovforslaget er med til at danne
rammerne for den danske
klimaindsats med et
drivhusgasreduktionsmål på 50-
54 pct. i 2025, som underbygger
målsætningen om, at Danmark
skal reducere udledningen af
drivhusgasser i 2030 med 70
pct. i 2030 i forhold til niveauet i
1990 og klimaneutralitet i senest
2050, hvilket på sigt kan
medføre, at tiltag mod
klimaforandringer kan blive
integreret i nationale politikker,
strategier og planlægning.
Ændring af lov om
varmeforsyning, lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. og lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
(Prisregulering af og
energieffektiviseringsordning med
afgiftsfritagelse for
overskudsvarme)
L 60
7.3
De klimamæssige konsekvenser
ved lovforslaget vurderes at
understøtte delmål 7.3 om
Positiv forbedring af energieffektiviteten.
Der henvises til punkt 7 om
klimamæssige konsekvenser.
Jævnfør delmål 7.2 skal
andelen af vedvarende energi i
det globale energimix øges
væsentligt.
Ændring af lov om varmeforsyning
og lov om planlægning
L 120
(Afskaffelse af tilslutningspligt til
naturgas og videregivelse af
oplysninger om produktions- og
driftsmæssige forhold m.v.)
7.2
Udmøntes de med lovforslaget
foreslåede hjemler ved i
bekendtgørelse at fastsætte
krav om offentliggørelse og
Positiv
videregivelse af oplysninger om
produktions- og driftsmæssige
forhold m.v., forventes det at
kunne skabe et øget forbruger-
og markedspres på
varmeforsyningsvirksomhedern
es fortsatte grønne omstilling.
Derved vurderes forslaget om
offentliggørelse og videregivelse
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0016.png
Side 16 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
af oplysninger om produktions-
og driftsmæssige forhold m.v. at
understøtte delmål nr. 7.2,
hvorefter andelen af vedvarende
energi i det globale energimix
skal øges væsentligt inden
2030.
Herudover vurderes lovforslaget
ikke at have en væsentlig
påvirkning i forhold til
verdensmålene.
Lovforslaget vurderes ikke i sig
selv at have positive eller
negative konsekvenser for FN´s
verdensmål.
Lovforslaget indeholder bl.a. en
bemyndigelse til at klima-,
energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om
geologisk lagring af CO2 på
under 100 kilotons med henblik
på forskning, udvikling eller
afprøvning af nye produkter og
processer.
Den foreslåede bemyndigelsen
vil således, såfremt
bemyndigelsen udnyttes,
bidrage til at fremme udviklingen
af sikker og miljømæssig
forsvarlig lagring af CO2 i
undergrunden. Lovforslaget
Neutral
understøtter dermed, såfremt
bemyndigelsen udnyttes,
Danmarks grønne omstilling,
vejen mod 70 pct.
reduktionsmålet i 2030 og målet
om klimaneutralitet i 2050.
Dette vurderes at være
væsentligt og relevant i forhold
til verdensmål 13: Klimaindsats,
og vurderes at understøtte
opfyldelse af delmål 13.2: Tiltag
mod klimaforandringer skal
integreres i nationale politikker,
strategier og planlægning samt
opfyldelse af delmål 13.2.1, der
skal bidrage til at fremme
udviklingen mod et klimaneutralt
samfund.
Lovforslagets øvrige elementer
indeholder ikke konsekvenser
for FN´s verdensmål.
Lovforslaget kan have direkte
positive konsekvenser for
opnåelse af FN’s verdensmål 7
for bæredygtig energi, verdens
mål 9 om innovation og
verdensmål 13 for klimaindsats.
Lovforslaget kan have negative
konsekvenser for verdensmål
14 om livet i havet.
Positiv/negativ
I forhold til verdensmål 7 kan
der være direkte positive
konsekvenser specifikt for
delmål 7.2, idet produktionen af
vedvarende energi fra nye
elproducerende anlæg med
vedvarende energikilder vil
forøges ved opstilling af nye
åben dør-projekter. Desuden
gøres ordningen
teknologineutral, som ligeledes
vil øge produktionen af
Ændring af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund
L 137
(Geologisk lagring af CO2 på
under 100 kt med henblik på
forskning, udvikling eller afprøving
af nye produkter og processer og
statslig deltagelse i CO2-
lagringstilladelser)
13, 13.2,
13.2.1
Ændring af lov om fremme af
vedvarende energi
L 138
(Justering af rammer for etablering
af vedvarende energi-anlæg på
havet uden for udbud og udvidelse
af VE-ordningerne til at omfatte
solcelleanlæg på havet og visse
solcelleanlæg på søer m.v.)
7, 7.2, 9, 9.5,
9.b., 13, 13.2,
14, 14.2
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0017.png
Side 17 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
vedvarede energi fra nye VE-
anlæg, der anvender nye VE-
teknologier, herunder
solcelleanlæg på havet.
I forhold til verdensmål 9 har
lovforslaget positive
konsekvenser i forhold til de
konkrete delmål 9.5 og 9.b, idet
åben dør-ordningen gøres
teknologineutral og åbner op for
udviklingen og fremme af nye
VE-teknologier, såsom
solcelleanlæg på havet.
I forhold til verdensmål 13 har
lovforslaget positive
konsekvenser i forhold til det
konkrete delmål 13.2, idet
justeringen af åben dør-
ordningen er en del af den
nationale politik for tiltag mod
klimaforandringer og
målsætningen om, at Danmark
skal reducere udledningen af
drivhusgasser i 2030 med 70
pct. i 2030 i forhold til niveauet i
1990.
I forhold til verdensmål 14 kan
lovforslaget have negative
konsekvenser specifikt for
delmål 14.2 i forhold til, at hav-
og kystnære økosystemer
beskyttes og forvaltes
bæredygtigt for undgå større
negative indvirkning på
biodiversiteten. Overordnet er
det dog erfaringen, at
havvindmølleparker i drift ikke
medfører væsentlige negative
konsekvenser for havmiljøet og i
visse tilfælde kan have positive
effekter på flere arter.
Lovforslaget vil medføre
justering af åben dør-ordningen,
som vil bidrage til at gøre
ordningen mere tydelig i forhold
til placeringen af fremtidige VE-
anlæg under ordningen.
Justeringen vil bl.a. medføre en
afgrænsning af ordningen til
områder beliggende 0-15 km fra
kysten og teknologineutralitet,
således at flydende
solcelleanlæg vil blive omfattet
af ordningen. Derudover
foreslås det at indføre en vetoret
for de berørte kystkommuner,
hvor VE-anlæggene ønskes
placeret, hvilket forventes at
fremme kommunikationen
mellem kommuner, borgere og
opstillere. Endelig foreslås det,
at solcelleanlæg på havet og
visse solcelleanlæg på søer vil
blive omfattet af VE-
ordningerne.
Om justeringen vil medføre
etablering af flere eller færre
åben dør-projekter er usikkert,
da de enkelte delelementer
trækker i hver sin retning. Den
foreslåede
afstandsbegrænsning og
kommunale vetoret vil isoleret
set kunne føre til færre åben
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0018.png
Side 18 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
dør-projekter, imens en eventuel
ophævelse af relevante statslige
arealreservationer samt
muligheden for at opstille f.eks.
solcelleanlæg på havet isoleret
vil kunne føre til flere åben dør-
projekter. Den foreslåede
ændring om, at solcelleanlæg
på havet vil blive omfattet af VE-
ordningerne, vil kunne fremme
åben dør-projekter. Ændringen
vil medføre øgede omkostninger
for opstiller, men kan samtidig
potentielt bidrage til øget lokal
accept af projekter. Den
samlede udvikling i antallet og
omfanget af åben dør-
projekterne vil i sidste ende
afhænge af bl.a. den
teknologiske udvikling. De
foreslåede ændringer vil dog
kunne få positiv betydning for
test- og demonstration af nye,
grønne produktionsteknologier,
idet ordningen gøres
teknologineutral og åbner op for
udviklingen af nye VE-
teknologier på havet.
Den foreslåede ændring
vedrørende, at visse
solcelleanlæg på søer vil blive
omfattet af VE-ordningerne,
vurderes at ville have marginal
positiv effekt på antallet af
sådanne projekter, idet
ændringen potentielt kan
bidrage til øget lokal accept af
projekter. Uafhængigt af den
foreslåede ændring forventes
potentialet for projekter med
solcelleanlæg på søer i
Danmark at være småt.
Lovforslaget kan overordnet
have indirekte positive
konsekvenser for opnåelse af
FN’s verdensmål 7 for
bæredygtig energi og
verdensmål 13 for klimaindsats.
De nærmere konsekvenser vil
først følge af en eventuel
udmøntning af en ny
støtteordning, som forudsætter
udstedelse af en
bekendtgørelse herom og vil
blive vurderet i forbindelse
hermed.
Positiv
I forhold til verdensmål 7 kan
der således være direkte
positive konsekvenser specifikt
for delmål 7.2 og 7.3 om
henholdsvis forøgelse af
andelen af vedvarende energi i
det globale energimix væsentligt
og fordobling af den globale
hastighed for forbedring af
energieffektiviteten inden 2030,
idet lovforslaget bl.a.
understøtter udviklingen og
udbredelsen af energieffektive
løsninger i Danmark.
Forslaget vurderes at
understøtte delmål 13.2 under
L 211
Ændring af lov om fremme af
besparelser i energiforbruget og
ligningsloven og om ophævelse af
lov om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse
virksomheder med et stort
energiforbrug. 7, 7.2, 7.3, 13,
13.2
(Udvidelse af formålet med lov om
fremme af besparelser i
energiforbruget til at omfatte
fremme af drivhusgasreduktion,
udvidelse af ministerens mulighed
for at fremme aktiviteter inden for
lovens formål m.v.).
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0019.png
Side 19 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
FN’s verdensmål om integration
af nationale politiker, strategier
og planlægning som tiltag mod
klimaforandringer, idet
forslagets vil danne et forbedret
hjemmelsgrundlag for at fremme
reduktioner i udledningen af
drivhusgasser, hvilket,
afhængigt af den nærmere
udmøntning af lovforslaget i
konkrete støtteordninger og
bevillinger, vil bidrage til at
fremme lav udledning af
drivhusgasser på en måde, der
ikke truer fødevareproduktion.
Kirkeministeriet
-
Kulturministeriet
Kulturministeren
Lovforslaget vurderes at kunne
have en positiv betydning for
opfyldelsen af delmål 16.4. om
bl.a. bekæmpelse af organiseret
kriminalitet i FN’s verdensmål.
FN’s verdensmål nr.
16 går ud
på at støtte fredelige og
inkluderende samfund, give alle
adgang til retssikkerhed og
opbygge effektive, ansvarlige og
inddragende institutioner på alle
niveauer.
Dette mål søges opfyldt bl.a.
gennem delmål 16.4., som har
fokus på, at ulovlige penge- og
våbenstrømme væsentligt skal
Positiv reduceres inden 2030, og på at
indsatsen for inddrivelse og
tilbagelevering af stjålne værdier
og bekæmpelse af alle former
for organiseret kriminalitet skal
styrkes. FN’s delmål 16.4.
vurderes særligt at kunne
opfyldes gennem dette
lovforslags § 3, som forpligter
Slots- og Kulturstyrelsens
ansatte til at hemmeligholde
oplysninger, der har tilknytning
til underretninger vedrørende
covid-19-
kompensationsordninger mv. på
Kulturministeriets område, og
som hidrører fra
Hvidvasksekretariatet.
Lovforslaget vurderes at kunne
have en positiv betydning for
opfyldelsen af delmål 16.2 i
FN's verdensmål.
Lovforslaget bidrager til
opfyldelsen af delmål 11.4:
Indsatsen for at beskytte og
bevare verdens kultur- og
naturarv skal styrkes. Ulovlig
handel med kulturarv er en
markant årsag til ødelæggelse
af verdens kulturarv, da ulovligt
handlede genstande ofte
erhverves ved ulovlige
arkæologiske udgravninger eller
plyndring af monumenter.
Bekæmpelsen af denne handel
Kirkeministeren
L 26
Lov om Slots- og Kulturstyrelsens
kontrol og tilsyn med covid-19-
kompensationsordninger m.v. på
Kulturministeriets område.
16.4
L 119
Ændring af lov om indhentelse af
børneattest i forbindelse med
ansættelse af personale m.v.
(Indførelse af orienteringspligt for
politiet).
16.2
Positiv
L 164
Ændring af lov om sikring af
kulturværdier i Danmark.
(Straf m.v. for indførsel af ulovligt
udførte kulturgenstande).
11.4
Positiv
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0020.png
Side 20 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
bidrager således til at beskytte
og bevare kulturarven på
verdensplan.
Miljøministeriet
Miljøministeren
Lovforslaget vil betyde, at
miljøministeren bemyndiges til
at kunne fastsætte regler, som
skal sikre, at havmiljøloven ikke
forhindrer lagring, transport og
import/eksport af CO2 med
henblik på geologisk lagring
under havbunden, hvorfor det
vurderes, at lovforslaget vil
bidrage til positive
klimamæssige effekter.
Lovforslaget vurderes således
at bidrage til efterlevelsen af
FN´s verdensmål nr. 13 om
bedre klimaindsats.
De miljømæssige konsekvenser
af indførelse af skærpede
miljøzoner i de berørte byer
vurderes at understøtte delmål
3.9, om reducering af dødsfald
og sygdomstilfælde som følge af
udsættelse for luftforurening,
delmål 11.6, om at den negative
miljøbelastning pr. indbygger
skal reduceres inden 2030 og
delmål 12.b, om udvikling og
indføring af værktøjer til at
overvåge indvirkningerne af
bæredygtig udvikling på
bæredygtig turisme, idet
luftkvaliteten forbedres og
dermed vil de negative
helbredspåvirkninger mindskes.
For nærmere herom henvises til
pkt. 8 om de miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
Lovforslaget vurderes ligeledes
at medføre en marginal positiv
afledt effekt for delmål 14.1, om
at alle former for
havforureninger inden 2025
forhindres og væsentligt
Positiv
reduceres, især forurening
forårsaget af landbaserede
aktiviteter, som følge af, at NOx-
udledningen vil blive mindsket.
Derved vil afsætning af kvælstof
på sårbar hav og natur blive
reduceret.
En skærpelse af
miljøzonereglerne vil omfatte
ejere af dieseldrevne
personbiler uden partikelfilter.
For at modvirke, at regler med
krav til de ældste dieseldrevne
personbiler vil medføre en afledt
lille negativ indvirkning på
uligheden, vil der parallelt med
miljøzonereglerne blive
etableret en tilskudsordning til
eftermontering af partikelfiltre for
lavindkomstgrupper og hermed
understøttes delmål 10.3, om at
alle skal sikres lige muligheder. I
medfør af midler afsat på
Finansloven for 2022 forventes
bilejere i lavindkomstgrupper at
kunne modtage ca. 2.000 kr. i
tilskud til eftermontering af et
L 79
Ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet.
(Geologisk lagring af CO2 under
havbunden).
13
Positiv
Ændring af lov om
miljøbeskyttelse.
L 114 A
(Mulighed for kommunal
beslutning om, at dieseldrevne
personbiler skal være omfattet af
eksisterende miljøzoner).
3.9, 10.3,
11.6, 12.b,
14.1
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0021.png
Side 21 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
partikelfilter. Et åbent
partikelfilter koster typisk ca.
6.000 kr. inklusiv montering.
Herudover vil bilejeren
fremadrettet undgå at skulle
betale 1.000 kr. årligt i
partikeludledningsafgift.
Tilskudspuljen er på i alt 25 mio.
kr. (heraf 5 mio. kr. til
administration).
De fleste dieseldrevne
personbiler uden partikelfilter er
i dag lokaliseret i Aarhus,
København, Aalborg, Viborg,
Vejle og Odense Kommuner.
De miljømæssige konsekvenser
af indførelse af skærpede
miljøzoner i de berørte byer
vurderes at understøtte delmål
3.9, om reducering af dødsfald
og sygdomstilfælde som følge af
udsættelse for luftforurening,
delmål 11.6, om at den negative
miljøbelastning pr. indbygger
skal reduceres inden 2030 og
delmål 12.b, om udvikling og
indføring af værktøjer til at
overvåge indvirkningerne af
bæredygtig udvikling på
bæredygtig turisme, idet
luftkvaliteten forbedres og
dermed vil de negative
helbredspåvirkninger mindskes.
For nærmere herom henvises til
pkt. 8 om de miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
Lovforslaget vurderes ligeledes
at medføre en marginal positiv
afledt effekt for delmål 14.1, om
at alle former for
havforureninger inden 2025
forhindres og væsentligt
reduceres, især forurening
forårsaget af landbaserede
Positiv aktiviteter, som følge af, at NOx-
udledningen vil blive mindsket.
Derved vil afsætning af kvælstof
på sårbar hav og natur blive
reduceret.
En skærpelse af
miljøzonereglerne vil omfatte
ejere af dieseldrevne
personbiler uden partikelfilter.
For at modvirke, at regler med
krav til de ældste dieseldrevne
personbiler vil medføre en afledt
lille negativ indvirkning på
uligheden, vil der parallelt med
miljøzonereglerne blive
etableret en tilskudsordning til
eftermontering af partikelfiltre for
lavindkomstgrupper og hermed
understøttes delmål 10.3, om at
alle skal sikres lige muligheder. I
medfør af midler afsat på
Finansloven for 2022 forventes
bilejere i lavindkomstgrupper at
kunne modtage ca. 2.000 kr. i
tilskud til eftermontering af et
partikelfilter. Et åbent
partikelfilter koster typisk ca.
6.000 kr. inklusiv montering.
Herudover vil bilejeren
fremadrettet undgå at skulle
L 114 B
Ændring af lov om
miljøbeskyttelse.
(Fremrykning af trinkrav for
dieseldrevne varebiler).
3.9, 10.3,
11.6, 12.b,
14.1
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0022.png
Side 22 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
betale 1.000 kr. årligt i
partikeludledningsafgift.
Tilskudspuljen er på i alt 25 mio.
kr. (heraf 5 mio. kr. til
administration).
De fleste dieseldrevne
personbiler uden partikelfilter er
i dag lokaliseret i Aarhus,
København, Aalborg, Viborg,
Vejle og Odense Kommuner.
De foreslåede
bemyndigelsesbestemmelser
medfører ikke i sig selv
konsekvenser for opfyldelsen af
FN’s verdensmål. Det påtænkte
forbud mod salg, anvendelse og
besiddelse med hjemmel i de
foreslåede
bemyndigelsesbestemmelser,
der forventes fastsat ved
bekendtgørelser, vil give en
reduktion i den samlede
miljøbelastning fra
plantebeskyttelsesmidler. Det
vurderes, at det påtænkte
forbud mod salg, anvendelse og
besiddelse vil kunne støtte
delmål 6.3. om, at
vandkvaliteten skal forbedres
ved at reducere forurening. Der
henvises til afsnit 8 om de miljø-
og naturmæssige
konsekvenser.
En konkret vurdering af mulige
konsekvenser ved en
udmøntning af den foreslåede
bemyndigelse til alene at
fastsætte regler om
begrænsning i anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler til
anvendelse på befæstede eller
stærkt permeable arealer beror
på en udmøntning af
bestemmelser herom.
De miljømæssige konsekvenser
af muligheden for, at
kommunerne kan vedtage
forskrifter om udskiftning eller
nedlæggelse af brændeovne og
pejseindsatse installeret senest
den 1. juni 2008 vurderes at
understøtte særligt delmål 3.9
(inden 2030 skal antallet af
dødsfald og sygdomstilfælde som
følge af udsættelse for farlige
kemikalier samt luft-, vand- og
jordforurening væsentligt
Positiv
reduceres) samt delmål 11.6
(inden 2030 skal den negative
miljøbelastning pr. indbygger
reduceres, herunder ved at lægge
særlig vægt på luftkvalitet og på
husholdnings- og anden
affaldsforvaltning). Baggrunden
herfor er, at luftkvaliteten
forbedres, når de ældste og mest
forurenende brændeovne
udskiftes eller nedlægges, og
dermed vil de negative miljø- og
helbredspåvirkninger mindskes.
Ændring af lov om kemikalier.
L 129
(Begrænsning i eller forbud mod
anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler på
befæstede eller stærkt permeable
arealer).
6.3
Neutral
Ændring af lov om
miljøbeskyttelse.
L 141
(Bemyndigelse til fastsættelse af
regler om kommunalbestyrelsens
adgang til at vedtage forskrifter
om udskiftning eller nedlæggelse
af visse fyringsanlæg i visse
geografiske områder).
3.9, 11.6
Ministeriet for
Fødevarer,
Landbrug og
Fiskeri
Minister for
fødevarer,
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0023.png
Side 23 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
landbrug og
fiskeri
Lovforslaget har ikke umiddelbart
direkte, væsentlige eller relevante
konsekvenser for opfyldelsen af
FN’s verdensmål i en dansk
kontekst. Det vurderes dog, at en
forlængelse af det midlertidige
Neutral/positiv
forbud mod hold af mink til 31.
december 2022 vil have positive
afledte sundheds-, klima-, miljø-
og naturmæssige konsekvenser
indbefattet i henholdsvis
verdensmål 3, 13, 14 og 15. Der
henvises i øvrigt til
bemærkningerne i pkt. 7 og 8.
L 81
Ændring af lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af
mink.
(Forlængelse af det midlertidige
forbud mod hold af mink).
3, 13, 14, 15
Social- og Ældre-
ministeriet
Social- og
ældreministeren
Særligt forslagene indeholdt i
lovforslagets anden del om
styrkelse af det økonomiske tilsyn
med sociale tilbud vurderes at
understøtte delmål nr. 16.6,
hvorefter der skal udvikles
effektive, ansvarlige og
gennemsigtige institutioner på alle
Positiv
niveauer. Forslagene vurderes
således at kunne medvirke til, at
der skabes øget gennemsigtighed
i sociale tilbuds anvendelse af
offentlige midler, da tilbuddene
bl.a. vil skulle offentliggøre en
række yderligere økonomiske
regnskabsnøgletal på
Tilbudsportalen.
Danmark har tilsluttet sig FN’s
17 verdensmål for bæredygtig
udvikling, herunder verdensmål
5 om ligestilling mellem
kønnene. Efter delmål 5.1 skal
alle former for diskrimination af
alle kvinder og piger stoppes.
5, 5.1
Positiv
Forslaget om smidiggørelse af
registreringen af medmoderskab
vil medvirke til opfyldelse af
delmål 5.1, og det vurderes
derfor, at lovforslaget vil have
positive konsekvenser for
Danmarks opfyldelse af
verdensmål 5 om ligestilling
mellem kønnene.
L 64
Ændring af lov om lov om
socialtilsyn og lov om social
service.
(Styrkelse af socialtilsynet og
styrkelse af det økonomiske tilsyn
med sociale tilbud).
16.6
Ændring af børneloven,
navneloven og forskellige andre
love.
L 65
(Smidiggørelse af registrering af
medmoderskab, fastsættelse af
transpersoners forældreskab og
navneændring for transpersoner
m.v.).
Skatteministeriet
-
Sundheds-
ministeriet
Skatte-
ministeren
Sundheds-
ministeren
Ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v. og
sundhedsloven.
(Notatpligt for den faste vagt for
bæltefikserede patienter, interval
mellem lægelige vurderinger m.v.)
Ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v.
(Husordener på psykiatriske
afdelinger, sikkerhedskontroller i
L 84 A
De foreslåede ændringer i
lovforslaget forventes ikke at have
Neutral
konsekvenser for FN’s
verdensmål.
L 84 B
De foreslåede ændringer i
lovforslaget forventes ikke at have
Neutral
konsekvenser for FN’s
verdensmål
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0024.png
Side 24 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
retspsykiatrien, særlige regler for
surrogatanbragte m.v.).
Lovforslaget vurderes at
understøtte delmål 3.4, hvorefter
tidlig død som følge af ikke-
smitsomme sygdomme reduceres
med en tredjedel gennem
forebyggelse og behandling inden
2030. Målet opnås ved at bringe
gebyrordningen i
overensstemmelse med
forudsætningerne i den nationale
Positiv handleplan mod børn og unges
rygning samt i højere grad at
sætte ind over for ulovlige
produkter. Initiativet vurderes alt
andet lige at kunne medvirke til at
nedsætte dødeligheden som følge
af de skadelige konsekvenser,
som brugen af tobaks- og
nikotinprodukter har.
Lovforslaget har ingen
ligestillingsmæssige
konsekvenser.
Med lovforslaget foreslås det, at
der etableres en ny midlertidig
forsøgsordning for tildeling af
medicintilskud på vilkår om
risikodeling, eftersom den
nuværende forsøgsordning er
udløbet. Formålet med den
tidligere ordning har bl.a. været at
bidrage til, at flere patienter, der
efter Lægemiddelstyrelsens
vurdering er berettigede til tilskud
til de lægemidler, der er dækket af
forsøgsordningen, får tilskuddet.
På den baggrund finder
Sundhedsministeriet, at
lovforslaget potentielt vil kunne
bidrage til opfyldelse af FN’s
delmål 3.8 om, at der skal opnås
universel sundhedsdækning,
herunder beskyttelse mod
økonomiske risici, adgang til
essentielle sundhedsydelser af
høj kvalitet, og adgang til sikker
Positiv
og effektiv livsvigtig
kvalitetsmedicin og vacciner til en
overkommelig pris for alle.
Med Naloxon-delen af
lovforslaget, kan læger og
sygeplejersker, uden
Lægemiddelsstyrelsens tilladelse,
udlevere næsespray med naloxon
til brug for behandling af
opioidoverdosis. Ændringen gør
det muligt for personer med et
misbrug, pårørende, politibetjente
og andre personer tæt på
stofmisbrugsmiljøet at have
naloxon på sig og dermed være
klar til at behandle personer, som
har fået en opioidoverdosis. Den,
der bliver behandlet med det
receptpligtige lægemiddel, er
altså en anden end den, der har
fået lægemidlet udleveret. På den
baggrund finder
Sundhedsministeriet, at
lovforslaget vil kunne bidrage til
opfyldelse af FN’s delmål 3.5 om,
at forebyggelse og behandling af
Ændring af lov om elektroniske
cigaretter m.v. og lov om
tobaksvarer m.v.
L 85 B
(Tilpasning af gebyrmodellerne for
produkter omfattet af lov om
elektroniske cigaretter m.v. og lov
om tobaksvarer m.v.)
3.4
Ændring af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed, lov
om lægemidler,
blodforsyningsloven, vævsloven
og sundhedsloven.
L 142
(Behandling af professionelle
sportsudøvere og personer fra
fremmede militære styrker,
udlevering og anvendelse af
næsespray med naloxon til
behandling af opioidoverdosis og
indførelse af en ny forsøgsordning
med medicintilskud på vilkår om
risikodeling).
3.5, 3.8
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0025.png
Side 25 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
rusmiddelmisbrug, herunder
narkotikamisbrug og skadelig
brug af alkohol, skal styrkes.
Lovforslaget tager bl.a. sigte på
at præcisere Statens Serum
Instituts pligt til at sikre
forsyningen af vacciner og
beredskabsprodukter og f.eks.
nedbringe risikoen for spild af
vacciner og mangel på vacciner
til udpegede målgrupper i de
Positiv
offentlige
vaccinationsprogrammer. På
den baggrund vurderes det, at
lovforslaget vil kunne bidrage til
at understøtte delmål 3.8 om
universel sundhedsdækning,
adgang til vacciner m.v.
Lovforslaget tager bl.a. sigte på
at præcisere Statens Serum
Instituts pligt til at sikre
forsyningen af vacciner og
beredskabsprodukter og f.eks.
nedbringe risikoen for spild af
vacciner og mangel på vacciner
til udpegede målgrupper i de
Positiv
offentlige
vaccinationsprogrammer. På
den baggrund vurderes det, at
lovforslaget vil kunne bidrage til
at understøtte delmål 3.8 om
universel sundhedsdækning,
adgang til vacciner m.v.
Lovforslaget tager bl.a. sigte på
at præcisere Statens Serum
Instituts pligt til at sikre
forsyningen af vacciner og
beredskabsprodukter og f.eks.
nedbringe risikoen for spild af
vacciner og mangel på vacciner
til udpegede målgrupper i de
Positiv
offentlige
vaccinationsprogrammer. På
den baggrund vurderes det, at
lovforslaget vil kunne bidrage til
at understøtte delmål 3.8 om
universel sundhedsdækning,
adgang til vacciner m.v.
Med lovforslaget foreslås det, at
der etableres sundhedsklynger
omkring akutsygehusene, og
den nuværende politiske
samarbejdsstruktur forenkles og
styrkes. Formålet er bl.a. at
imødegå udfordringer som følge
af den demografiske udvikling,
der medfører flere ældre og
flere borgere med kroniske
sygdomme og øget
behandlingsbehov. På den
Positiv
baggrund vurderes det, at
lovforslaget vil kunne bidrage til
at understøtte delmål 3.8 om
universel sundhedsdækning,
herunder beskyttelse mod
økonomiske risici, adgang til
essentielle sundhedsydelser af
høj kvalitet, og adgang til sikker
og effektiv livsvigtig
kvalitetsmedicin og vacciner til
en overkommelig pris for alle.
Ændring af sundhedsloven.
L 147 A
(Statens Serum Instituts virke i
internationale samarbejder og drift
og forvaltning af MiBa).
3.8
Ændring af sundhedsloven, lov
om lægemidler og lov om
apoteksvirksomhed.
(Lægers varetagelse af
vaccinationsopgaver, Statens
Serum Instituts forsyningspligt,
hvad angår vacciner og
beredskabsprodukter, og
sygehusapoteker m.fl.s.
distribution og håndtering af
lægemidler til brug ved
vaccination).
L 147 B
3.8
L 147 C
Ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet.
(Regulering og forrentning af
erstatnings- og
godtgørelsesbeløb)
3.8
Ændring af sundhedsloven.
L 191
(Etablering af sundhedsklynger og
sundhedssamarbejdsudvalg m.v.).
3.8
Transport-
ministeriet
Ministeren for
ligestilling
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0026.png
Side 26 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
En styrkelse af de eksisterende
regler om måltal og politikker for
kønssammensætningen og en
udvidelse af målgruppen til at
omfatte en større del af den
offentlige sektor vurderes
positivt at understøtte delmål
5.5. om, at kvinder skal sikres
fuld og effektiv deltagelse og
lige muligheder for lederskab på
alle niveauer i
beslutningsprocesser inden for
politik, økonomi og det offentlige
liv.
5.5
Positiv
Lovforslaget vurderes at
medvirke til at kunne sikre en
mere ligelig
kønssammensætning i
bestyrelser og ledelse i den
offentlige sektor.
Der henvises til pkt. 3 om
ligestillingsmæssige
konsekvenser.
Regeringens handlingsplan for
FN’s Verdensmål
indeholder en
selvstændig målsætning om at
fremme ligestillingen af det
underrepræsenterede køn i de
øverste ledelseslag på de
private og statslige
arbejdspladser.
Transport-
ministeriet
Transport-
ministeren
Reglerne for virksomheder, der
udstationerer førere til Danmark,
vurderes at understøtte delmål nr.
8.8, om anstændige jobs og
økonomisk vækst, hvorefter det
bl.a. følger, at arbejdstagernes
rettigheder skal beskyttes og et
sikkert og stabilt arbejdsmiljø for
Positiv alle arbejdstagere skal fremmes,
samt delmål nr. 10.4, om
vedtagelse af politikker (især
finans-, løn- og socialpolitik),
hvorefter der opnås større lighed.
Der er med reglerne fokus på
arbejdstagerrettigheder i form af
en anstændig løn i
udstationeringsperioden.
Reglerne for virksomheder, der
udstationerer førere til Danmark,
vurderes at understøtte delmål nr.
8.8, om anstændige jobs og
økonomisk vækst, hvorefter det
bl.a. følger, at arbejdstagernes
rettigheder skal beskyttes og et
sikkert og stabilt arbejdsmiljø for
Positiv alle arbejdstagere skal fremmes,
samt delmål nr. 10.4, om
vedtagelse af politikker (især
finans-, løn- og socialpolitik),
hvorefter der opnås større lighed.
Der er med reglerne fokus på
arbejdstagerrettigheder i form af
en anstændig løn i
udstationeringsperioden.
Lovforslaget vurderes at
understøtte FN’s verdensmål 9.1
Positiv og mål 13 om klimaindsats. Der
henvises til afsnit 9 og 10 om
lovforslagets klimamæssige
Ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd.
L 124
(Måltal og politik for
kønssammensætningen i ledelse
og bestyrelser for offentlige
institutioner og virksomheder
m.v.).
Ændring af lov om godskørsel, lov
om buskørsel og lov om
udstationering af lønmodtagere
m.v.
L 62 A
(Tilladelsesordning for
international godskørsel i
varebiler, ændrede betingelser for
udøvelse af national godskørsel i
varebiler, udstationering af førere i
vejtransporten m.v.).
8.8, 10.4
Ændring af lov om godskørsel.
L 62 B
(Hævelse af vægtgrænsen fra
2.000 kg til 2.500 kg for
tilladelsesordningen for national
godskørsel i varebiler).
8.8, 10.4
L 112
Lov om infrastruktur for alternative
drivmidler til transport.
9.1, 13
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0027.png
Side 27 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
konsekvenser og miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
Lovforslaget vurderes at
understøtte opfyldelse af FN’s
verdensmål i forhold til mål 8 om
anstændige jobs og økonomisk
vækst samt især for så vidt
angår mål 9 om industri,
innovation og infrastruktur.
I forhold til mål 8 om
anstændige jobs og økonomisk
vækst vil projektet forventeligt
have afledte positive
konsekvenser for så vidt angår
delmål 8.1, hvorefter den årlige
økonomiske vækst pr.
indbygger skal fastholdes i
overensstemmelse med
nationale forhold.
Anlægsprojektet vil således
forventeligt have afledte positive
konsekvenser i forhold til dette
delmål, idet et kommende
udbud af entreprenøropgaver vil
bidrage til øget vækst samt
skabe jobs inden for bygge- og
anlægsbranchen under
projektets anlægsfase. Efter
anlægsprojektet er gennemført
vil mobiliteten ved jernbanen
blive forbedret regionalt og
nationalt i området omkring
Aarhus, hvilket vil give en positiv
effekt for bl.a. pendlere.
I forhold til mål 9 om industri,
innovation og infrastruktur kan
projektet have positive
konsekvenser for så vidt angår
delmål 9.1, hvorefter der skal
udvikles pålidelig, bæredygtig
og robust infrastruktur af høj
kvalitet, herunder regionale og
grænseoverskridende
infrastruktur, for at støtte den
økonomiske udvikling og
menneskelig trivsel, med fokus
på lige adgang for alle til en
overkommelig pris.
Særligt vil elektrificeringen
bidrage til at udledning af
forurening fra dieseltog kan
erstattes af forbrug af strøm og
udledninger fra kraftværker eller
andre energikilder, herunder
bæredygtige. Når
signalprogrammet er udrullet og
ibrugtaget, vil det desuden være
muligt at betjene strækningen
med ERTMS (nyt signalsystem
på fjernbanen), hvilket ligeledes
vil bidrage til udviklingen af
pålidelig, bæredygtig og robust
infrastruktur af høj kvalitet, både
i forhold til regional- og national
togtrafik samt i forhold til
grænseoverskridende togtrafik.
Ændring af færdselsloven og lov
om private fællesveje.
L 123
(Fjernelse af køretøjer, regulering
af færdslen ved akutte hændelser,
fastsættelse af en lavere
hastighedsgrænse for et nærmere
afgrænset område uden for
3.6
Positiv
Fjernelse af akut trafikfarlige
køretøjer fra statsvej, A/S
Storebælts og A/S Øresunds
fjernelse af køretøjer fra private
broer og veje samt regulering af
færdslen ved pludseligt
opståede hændelser til fare for
færdslen på motorveje og
L 122
Lov om ombygning af Aarhus H.
8, 8.1, 9, 9.1
Positiv
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0028.png
Side 28 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
tættere bebygget område, forbud
mod standsning og parkering i
skillerabat m.v. og
vintervedligeholdelsesordninger
på private fællesveje).
motortrafikveje vurderes at
understøtte
trafiksikkerhedsmæssige formål
og understøtter i øvrigt
fremadrettet indsatsen i
forlængelse af delmål 3.6.,
hvorefter at antallet af globale
dødsfald og tilskadekomster
som følge af trafikulykker skal
halveres inden 2020.
Initiativerne vurderes alt andet
lige at kunne medvirke til at øge
trafiksikkerheden. Den
foreslåede ændring hvor A/S
Storebælt og A/S Øresund får
en tilsvarende kompetence som
politiet og Vejdirektoratet til at
fjerne køretøjer, når disse står
henstillet på et af selskaberne
ejet vejareal, vurderes herefter
ligeledes at understøtte den
trafiksikkerhedsmæssige
indsats i forlængelse af delmål
3.6 i forhold til bl.a.
genopretningen af trafikken,
fremkommeligheden samt
trafiksikkerheden.
Ved den foreslåede ændring om
regulering af færdslen ved
pludseligt opståede hændelser
til fare for færdslen på motorveje
og motortrafikveje indebærer
ændringen således, at akutte
hændelser, f.eks. tabt gods,
havarerede køretøjer, påkørte
dyr og lignende, også bliver
omfattet, hvorefter
vejmyndigheden eller vej- og
broejeren kan foretage den
nødvendige regulering af
færdslen. Dette vurderes
ligeledes at understøtte delmål
3.6 i forhold til trafiksikkerheden.
Lovforslaget understøtter
således generelt
trafiksikkerhedsmæssige formål.
L 148
Lov om udvikling af statsvejnettet
3, 3.6, 3.9, 8,
8.2, 9, 9.1,
9.4, 11, 11.4,
11.6, 12, 12.2,
12.5, 15, 15.5
Positiv/negativ
Ved at udbygge vejene som
omtalt i lovforslaget vil
kapaciteten blive forbedret.
Dette vil være medvirkende til at
sikre en bedre trafikafvikling på
vejene samt en højere
regularitet i rejsetiden og
dermed være en gevinst for
såvel pendlere som erhvervsliv.
Dette vil understøtte mål 9
Industri, innovation og
infrastruktur, herunder
delmålene 9.1 (udvikling af god,
pålidelig, bæredygtig og robust
infrastruktur af hensyn til
økonomisk udvikling og
menneskelig trivsel).
Forbedringerne vil også
medvirke til at reducere
rejsetiden på strækningen og
dermed kunne bidrage til at
gøre det mere attraktivt at søge
job og drive/etablere
virksomhed i områderne. Dette
vil understøtte mål 8
Anstændige jobs og økonomisk
vækst gennem delmål 8.2
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0029.png
Side 29 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
(Højere økonomisk produktivitet
gennem diversificering,
teknologisk opgradering og
innovation, blandt andet
gennem fokus på høj
værditilførsel og
arbejdskraftintensive sektorer)
blive understøttet.
Udbygningerne forbedrer
trafiksikkerheden på
strækningerne, hvilket vil
understøtte mål 3 Sundhed og
trivsel via delmål 3.6 (reduktion
af antallet af dødsfald og
tilskadekomster som følge af
trafikulykker).
Luftforurening som følge af
projekterne vurderes minimale,
hvorfor projekterne ikke direkte
har negative konsekvenser i
forhold til delmål 3.9 (reduktion
af dødsfald og sygdom som
følge af udsættelse for farlige
kemikalier samt luft-, vand- og
jordforurening). I forhold til
sundhed og trivsel generelt vil
den øgede støjbelastning, trods
planlagte støjværn, dog påvirke
negativt.
Anlæg og efterfølgende drift af
motorvejen kræver både
råstoffer og energi. I såvel
anlæg som drift vil der imidlertid
blive arbejdet med råstof- og
ressourcebesparende tiltag
samt CO2-reducerende
løsninger gennem krav til
leverandører, hvilket vurderes at
understøtte delmål 9.4
(opgradering af infrastrukturen
med henblik på øget
bæredygtighed og brug af rene
og miljøvenlige teknologier og
industrielle processer samt
mere effektiv udnyttelse af
ressourcer). Dette vil også
understøtte mål 12 Ansvarligt
forbrug og produktion gennem
delmål 12.2 (bæredygtig
forvaltning og effektiv udnyttelse
af naturressourcer) samt delmål
12.5 (reducering af
affaldsgenerering gennem
forebyggelse, reduktion,
genvinding og genbrug).
Udbygningerne har i flere
tilfælde konsekvenser for
kulturarv i områderne i form af
påvirkning af f.eks. diger og
gravhøje og vil for flere af
projekterne medføre, at der
køres flere ture i de berørte
områder, hvilket giver mere støj
og samtidig have
negative
konsekvenser for mål 11
Bæredygtige byer og
lokalsamfund, herunder delmål
11.6 (negative miljøbelastning
pr. indbygger skal reduceres)
samt delmål 11.4 (Indsatsen for
at beskytte og bevare verdens
kultur- og naturarv skal
styrkes.). Der henvises til afsnit
8 Klimamæssige konsekvenser
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0030.png
Side 30 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
og afsnit 9 Miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
Afværgeforanstaltninger, der er
foreslået i form af f.eks.
faunapassager og
erstatningsnatur vil understøtte
mål 15 Livet på land, særligt
delmål 15.5 (begrænse
forringelse af naturlige
levesteder og stoppe tab af
biodiversitet). Der henvises i
øvrigt til afsnit 9 Miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
Reglerne om kontrol af
arbejdstid, vurderes at
understøtte delmål nr. 8.8,
hvorefter det bl.a. følger, at
arbejdstagernes rettigheder skal
beskyttes og et sikkert og stabilt
arbejdsmiljø for alle
arbejdstagere skal fremmes om
Positiv anstændige jobs og økonomisk
vækst, samt delmål nr. 10.4, om
vedtagelse af politikker (især
finans-, løn- og socialpolitik),
hvorefter der opnås større
lighed. Der er med reglerne
fokus på arbejdstagerrettigheder
i form af kontrol med
overholdelse af reglerne om
arbejdstid.
L 160
Ændring af lov om godskørsel, lov
om buskørsel og lov om arbejdstid
for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren.
(Kontrol af arbejdstid for mobile
lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren)
8.8, 10.4
Uddannelses- og
Forskningsminist
eriet
Uddannelses-
og forsknings-
ministeren
De foreslåede ændringer, der
har til formål at øge ligestilling
mellem kønnene i SU-systemet i
forbindelse med fødsel eller
adoption vurderes at
understøtte delmål nr. 4.5,
hvorefter ulighed mellem
kønnene i uddannelser skal
afskaffes inden 2030, og der
skal sikres lige adgang til alle
niveauer af uddannelse og
erhvervsrettet uddannelse for de
mest udsatte grupper, herunder
mennesker med handicap,
oprindelige folk og børn i
Positiv
udsatte situationer.
De ovenfornævnte foreslåede
ændringer vurderes ligeledes at
understøtte verdensmål nr. 5,
herunder særligt delmål nr. 5.c,
hvorefter der skal vedtages
velfunderede politikker og
lovgivning, der kan håndhæves,
og som fremmer ligestilling
mellem kønnene og styrker alle
kvinders og pigers rettigheder
og muligheder på alle niveauer.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger pkt.
3 om ligestillingsmæssige
konsekvenser.
Med lovforslaget lægges der op
til at sikre, at
uddannelsessøgende med en
funktionsnedsættelse også
Positiv
fremover vil være berettiget til
SPS i hele den periode, hvori de
er indskrevet på og gennemgår
en støtteberettigende
Ændring af SU-loven og lov om
statens voksenuddannelsesstøtte.
L 32
(Ligestilling ved tildeling af ekstra
SU i forbindelse med fødsel eller
adoption m.v.).
4.5, 5, 5.c
L 139
Ændring af lov om
specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelser.
(Ophævelse af bestemmelser om
støtteramme, støttetid og
maksimal forsinkelse m.v.).
4.4, 4.5
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0031.png
Side 31 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
uddannelse, som er omfattet af
SPS-loven, således at de
uddannelsessøgende har
mulighed for at gennemføre
deres uddannelse på lige fod
med andre
uddannelsessøgende. De
foreslåede ændringer vurderes
dermed at understøtte delmål
4.4, hvorefter antallet af unge og
voksne, der har relevante
færdigheder, herunder tekniske
og erhvervsrettede færdigheder
og kompetencer, for
beskæftigelse, gode job og
iværksætteri, skal øges
væsentligt inden 2030.
Lovforslaget vurderes endvidere
at understøtte delmål 4.5,
hvorefter der inden 2030 skal
sikres lige adgang til alle
niveauer af uddannelse og
erhvervsrettet uddannelse for de
mest udsatte grupper, herunder
mennesker med handicap,
oprindelige folk og børn i
udsatte situationer.
Ændring af lov om videregående
uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for
voksne.
(Midlertidig ændring af visse
adgangskrav til en
diplomuddannelse i skat).
Udenrigs-
ministeren /
Ministeren for
udviklings-
samarbejde
L 152
Neutral
Lovforslaget vurderes ikke at
have konsekvenser for FN’s
verdensmål.
Udenrigsministeri
et
-
Udlændinge- og
Integrations-
ministeriet
Udlændinge- og
integrations-
ministeren
Lovforslagets muligheder for at
afbøde effekter af krigen i
Ukraine for de berørte børn,
unge, elever, kursister og
deltagere vurderes at
understøtte delmål 4.1,
hvorefter det inden 2030 skal
sikres, at alle piger og drenge
gennemfører gratis,
inkluderende
grundskoleundervisning og
ungdomsuddannelse i høj
kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater,
Positiv
delmål 4.2, hvorefter det inden
2030 skal sikres, at alle piger og
drenge har adgang til dagtilbud
mv. af høj kvalitet, så de er klar
til grundskolen, delmål 4.4,
hvorefter det inden 2030 skal
sikres, at antallet af unge og
voksne, der har relevante
færdigheder, herunder tekniske
og erhvervsrettede færdigheder
og kompetencer, for
beskæftigelse, gode job og
iværksætteri, øges væsentligt
og delmål 4.6, hvorefter det
Ændring af lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der
er fordrevet fra Ukraine, lov om
individuel boligstøtte, lov om
børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag og
integrationsloven.
L 169
(Kommunal indkvartering og
forplejning og tilpasning af regler
på integrationsområdet, børne- og
undervisningsområdet, social- og
ældreområdet, indenrigs- og
boligområdet og
sundhedsområdet som følge af
modtagelse af personer, der er
fordrevet fra Ukraine).
4.1
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet udvalgt til egentlig konsekvensvurdering i forhold til verdensmålene mv.
2755747_0032.png
Side 32 af 32
Tabel 1
Konsekvensvurderede lovforslag på lovprogrammet 2021/2022
inden 2030 skal sikres, at alle
unge og en væsentlig del af
voksne, både mænd og kvinder,
have opnået færdigheder i at
læse og regne.
Kilde: Folketingets hjemmeside (https://www.ft.dk/dokumenter/dokumentlister/lovforslag?session=20211&caseStatus=ST)