Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2750998_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. september 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 304 (Alm. del) af 29.
august 2023 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om der er sket ændringer til oplysningerne i tabel 1
”Oversigt over samfundsøkonomisk diskonteringsrate i udvalgte lande, realrente”
i bilag 2 i dokumentationsnotatet vedr. den samfundsøkonomiske
diskonteringsrente fra den 7. januar 2021.
Svar
Nedenfor fremgår en opdatering af de samfundsøkonomiske diskonteringsrenter i
udvalgte lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Opdateringen er
baseret på offentligt tilgængelige kilder.
Diskonteringsrenterne er ændret for Frankrig og Finland ift. tabel 1 i bilag 2 i
FM’s dokumentationsnotat
vedr. den samfundsøkonomiske diskonteringsrente fra
d. 7. januar 2021. Derudover er der tilføjet en diskonteringsrente for Nederlan-
dene.
Det bemærkes, at ændringen i diskonteringsrenten for Finland skyldes, at den tid-
ligere opgjorte diskonteringsrente har været anvendt ifm. beregninger inden for
pensionsområdet og umiddelbart ikke i praksis har været anvendt i formaliserede
samfundsøkonomiske analyser. Renten er derfor justeret på baggrund af den sene-
ste diskonteringsrente til brug for samfundsøkonomiske analyser, som det har
været mulig at identificere på baggrund af offentlige kilder. Diskonteringsrenterne
for Finland i tabel 1 nedenfor er derfor ikke sammenlignelige.
For så vidt angår Norge, Sverige og Storbritannien, er værdierne for diskonte-
ringsrenterne fastholdt ift. de værdier, der var angivet i dokumentationsnotatets
bilag 2,
jf. tabel 1.
Der er ikke fundet nye oplysninger om diskonteringsrenten i
Tyskland.
Det bemærkes, at den samfundsøkonomiske diskonteringsrente ikke umiddelbart
kan observeres, og at der ikke findes en entydigt korrekt metode for, hvordan den
bør fastsættes.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 304: MFU spm. om der er sket ændringer til oplysningerne i tabel 1 Oversigt over samfundsøkonomisk diskonteringsrate i udvalgte lande, realrente i bilag 2 i dokumentationsnotatet vedr. den samfundsøkonomiske diskonteringsrente fra den 7. januar 2021
2750998_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Oversigt over samfundsøkonomisk diskonteringsrente i udvalgte lande, realrente
Lande
Norge
Sverige
Tyskland
Frankrig
Diskonteringsrenter
4 pct. fra år 0-40
3 pct. i år 40-75
2 pct. efter år 75
3,5 pct.
-
1)
Diskonteringsrenter fra FM’s
dokumentationsnotat.
4 pct. fra år 0-40
3 pct. i år 40-75
2 pct. efter år 75
3,5 pct.
3 pct.
4,5 pct.
3,5 pct. fra år 0-30
3 pct. fra år 31-75
2,5 pct. fra år 76-125
2 pct. fra år 126-200
1,5 pct. fra år 201-300
1 pct. efter år 301
-
2,5 pct. frem til 2028
3,5 pct. fra 2028
3,2 pct.
2)
3,5 pct. fra år 0-30
3 pct. fra år 31-75
2,5 pct. fra år 76-125
2 pct. fra år 126-200
1,5 pct. fra år 201-300
1 pct. efter år 301
2,25 pct.
3 pct.
Storbritannien
Nederlandene
2)
Finland
3)
Anm.: 1) Det har ikke været muligt at finde nye oplysninger om diskonteringsrenten i Tyskland. 2) I Holland og
Frankrig anvendes andre sater på visse områder. 3) Ændringen i diskonteringsrenten for Finland skyldes, at
den tidligere opgjorte diskonteringsrente i FM’s
dokumentationsnotat umiddelbart ikke i praksis har været
anvendt i samfundsøkonomiske analyser. Renten er derfor justeret på baggrund af den seneste diskonterings-
rente til brug for samfundsøkonomiske analyser, som det har været mulig at identificere på baggrund af
offentlige kilder.
Kilde: Norge: (Det Kongelige Finansdepartement, 2021), Sverige: (Trafikverket, 2023), , Frankrig: (France Stratégie
2021), Storbritannien: (HM Treasury, 2022), Holland (Werkgroep Discontovoet, 2020) og Finland: (The
Finnish Medicines Agency 2012).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister