Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 29 (Alm. del) af 11. januar
2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Af faktaarket "Finansministeriets vurdering af effekten ved afskaffelse af en hellig-
dag", jf. FIU alm. del – bilag 27, fremgår det, at beregningen af effekten ved at af-
skaffe en helligdag følger de beregningsprincipper, der blev udviklet i forlængelse
af Arbejdsmarkedskommissionens rapport, og som tidligere har været anvendt. Af
faktaarket fremgår desuden en række teoretiske argumenter for at forvente et øget
arbejdsudbud ved afskaffelsen af en helligdag. Er det korrekt forstået, at der såle-
des ikke foreligger empirisk evidens for en effekt på arbejdsudbuddet ved afskaf-
felse af en helligdag, herunder i forbindelse med Arbejdskommissionens arbejde,
men at beregningen i stedet er baseret på disse tidligere anvendte regneprincipper
og argumenter?
Svar
Finansministeriet har anvendt det samme beregningsprincip i vurdering af effek-
terne ved indførelse eller afskaffelse af fri- og helligdage siden 2012.
Finansministeriet står løbende i situationer, hvor det er nødvendigt at skønne over
et tiltag, hvor det ikke er muligt at trække på empiri fra direkte sammenlignelige
tidligere ændringer.
I sådanne situationer kan det være vanskeligt at skønne over tiltagets samlede virk-
ning, og derfor kan det i de tilfælde være mest retvisende alene at basere et skøn
på forslagets umiddelbare mekaniske virkning og se bort fra dynamiske effekter
(adfærdsvirkninger).
I andre tilfælde vil det dog være sådan, at størrelsen af de virkninger, der ligger ud
over den mekaniske virkning (adfærdsvirkningen), vil have et entydigt teoretisk
fortegn. Det er Finansministeriets vurdering at afskaffelsen af store bededag er et
eksempel på en sådan situation,
jf. nedenfor.
Hvis adfærdseffekterne entydigt peger i en retning, vil det
ikke
være retvisende
(middelret) at lægge den mekaniske virkning til grund for vurderingen af et tiltag. I
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K