FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om empirien, der ligger til grund for at nettogennemslaget af at afskaffe Store Bededag på arbejdsudbuddet konkret sættes til 75 pct. af den mekaniske effekt både på kort sigt og varigt, som Finansministeriet antager

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. februar 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 29 (Alm. del) af 11. januar

2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Spørgsmål

Af faktaarket "Finansministeriets vurdering af effekten ved afskaffelse af en hellig-

dag", jf. FIU alm. del – bilag 27, fremgår det, at beregningen af effekten ved at af-

skaffe en helligdag følger de beregningsprincipper, der blev udviklet i forlængelse

af Arbejdsmarkedskommissionens rapport, og som tidligere har været anvendt. Af

faktaarket fremgår desuden en række teoretiske argumenter for at forvente et øget

arbejdsudbud ved afskaffelsen af en helligdag. Er det korrekt forstået, at der såle-

des ikke foreligger empirisk evidens for en effekt på arbejdsudbuddet ved afskaf-

felse af en helligdag, herunder i forbindelse med Arbejdskommissionens arbejde,

men at beregningen i stedet er baseret på disse tidligere anvendte regneprincipper

og argumenter?

Svar

Finansministeriet har anvendt det samme beregningsprincip i vurdering af effek-

terne ved indførelse eller afskaffelse af fri- og helligdage siden 2012.

Finansministeriet står løbende i situationer, hvor det er nødvendigt at skønne over

et tiltag, hvor det ikke er muligt at trække på empiri fra direkte sammenlignelige

tidligere ændringer.

I sådanne situationer kan det være vanskeligt at skønne over tiltagets samlede virk-

ning, og derfor kan det i de tilfælde være mest retvisende alene at basere et skøn

på forslagets umiddelbare mekaniske virkning og se bort fra dynamiske effekter

(adfærdsvirkninger).

I andre tilfælde vil det dog være sådan, at størrelsen af de virkninger, der ligger ud

over den mekaniske virkning (adfærdsvirkningen), vil have et entydigt teoretisk

fortegn. Det er Finansministeriets vurdering at afskaffelsen af store bededag er et

eksempel på en sådan situation,

jf. nedenfor.

Hvis adfærdseffekterne entydigt peger i en retning, vil det

ikke

være retvisende

(middelret) at lægge den mekaniske virkning til grund for vurderingen af et tiltag. I

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om empirien, der ligger til grund for at nettogennemslaget af at afskaffe Store Bededag på arbejdsudbuddet konkret sættes til 75 pct. af den mekaniske effekt både på kort sigt og varigt, som Finansministeriet antager

Side 2 af 2

sådanne situationer tilstræber Finansministeriet, at give de bedst mulige skøn base-

ret på en samlet vurdering af tilsvarende tiltag med tilgængelig empiri, økonomisk

teori og erfaringer på området.

I forhold til afskaffelsen af store bededag som helligdag bemærker finansministe-

riet, at den mekaniske virkning på arbejdsudbuddet vil være, at beskæftigede som

udgangspunkt arbejder en dag mere om året. Det svarer til at antage, at afskaffel-

sen af Store bededag vil have fuldt gennemslag på de faktiske timer.

Erfaringer fra bl.a. tidligere ændringer af den aftalte arbejdstid peger dog på, at en

del af de beskæftigede vil tilpasse deres arbejdstid, så gennemslaget bliver mindre

end en-til-en på den faktiske arbejdstid. Der er derfor behov for at skønne over

denne adfærdsvirkning, for at kunne give en retvisende vurdering af forslaget om

at afskaffe store bededag.

Som Finansministeriet fx har redegjort for i en teknisk gennemgang af lovforslag

L13 Forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag

for be-

skæftigelsesudvalget mandag d. 30. januar og i en faglig briefing for journalister og

organisationer tirsdag den 31. januar, så skønnes det, at der er tilstrækkeligt empi-

risk og teoretisk belæg for at forudsætte et gennemslag på ¾ på den faktiske ar-

bejdstid.

På briefingen blev der også redegjort for, hvordan fx arbejdstidsreformer via de

såkaldte normeffekter kan påvirke arbejdstiden varigt. Det afspejles bl.a. i, at ar-

bejdstiden på tværs af lande ikke nærmer sig det samme niveau over tid og i takt

med velstandsstigninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister