FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor stort provenuet vil være ved at afskaffe en helligdag, til finansministeren

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

10. januar 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Alm. del) af 19.

december 2022 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor stort provenuet vil være ved at afskaffe en helligdag?

Svar

Det er lagt til grund, at der spørges til forslaget i regeringsgrundlaget

Ansvar for

Danmark

af 14. december 2022 om at afskaffe en helligdag.

Det kan oplyses, at en afskaffelse af en helligdag skønnes at styrke den strukturelle

beskæftigelse med i størrelsesordenen 8.500 fuldtidspersoner og de offentlige fi-

nanser med omkring 3 mia. kr. årligt.

Beregningen følger Finansministeriets sædvanlige beregningstekniske principper.

Principperne er fx anvendt i forbindelse med vurderingen af et tidligere forslag

om afskaffelse af helligedage i 2012. Beregningsprincippet blev først anvendt af

Arbejdsmarkedskommissionen (august 2009).

Generelle regler på arbejdsmarkedet for blandt andet arbejdstid, ferie og pensions-

alder er normdannende. På den baggrund beregnes virkningen på den præsterede

årlige arbejdstid ved afskaffelse af en helligdag ved at tage udgangspunkt i et stan-

dardarbejdsår med 222 arbejdsdage, der forøges med én dag til 223 arbejdsdage,

hvilket svarer til en bruttoforøgelse af den årlige arbejdstid med ca. 0,45 pct. En

afskaffelse af en helligdag kan imidlertid ikke forventes at give fuldt gennemslag

på den årlige arbejdstid. Det afspejler bl.a., at nogle lønmodtagere kan vælge af

have et uændret antal arbejdstimer. Det er derfor beregningsteknisk lagt til grund,

at gennemslaget på den samlede præsterede arbejdstid udgør ¾ af bruttoforøgel-

sen af den årlige arbejdstid. Det svarer til at den præsterede nettoarbejdstid for-

øges med ca. 0,34 pct. Finansministeriets skøn for arbejdstidsændringer bygger så-

ledes primært på såkaldte mekaniske virkninger. I det konkrete tilfælde er der tale

om en kendt direkte mekanisk effekt (helligdagen afskaffes og bliver en almindelig

arbejdsdag).

Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usikkerhed, men usikker-

heden vender i udgangspunktet begge veje. Usikkerheden kan være større på læn-

gere sigt. Finansministeriet er dog ikke bekendt med empiri, der illustrerer om, og

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvor stort provenuet vil være ved at afskaffe en helligdag, til finansministeren

Side 2 af 2

hvor hurtigt arbejdsudbudsvirkningen evt. aftager, og det lægges derfor bereg-

ningsteknisk til grund, at effekten er varig.

Usikkerheden i forhold til den skønnede arbejdsudbudsvirkning, håndteres på

linje med almindelig praksis i den finanspolitiske planlægning. Det betyder, at nye

informationer fx om arbejdstiden indarbejdes i de løbende opdateringer af de mel-

lemfristede fremskrivninger og udmålingen af det finanspolitiske råderum. En

eventuel højere eller lavere arbejdstid end skønnet vil således løbende

–

på linje

med andre nye informationer

–

blive håndteret i den finanspolitiske planlægning.

Dvs. hvis arbejdstiden stiger mindre/mere end forventet vil det finanspolitiske rå-

derum tilsvarende

Det præcise provenu ved at afskaffe en helligdag vil afhænge af konkrete implemente-

ringsvalg og

vil således blive lagt frem sammen med regeringens forslag til ud-

møntning.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister