Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2804236_0001.png
Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 124
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. februar 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 20.
januar 2021 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere tabel 1 i svaret på FIU alm. del - spørgsmål 62 (2020-21)
så oplysningerne om tidligere regeringers politiske tiltags virkning på strukturelt
BNP opgøres i kroner og øre på samme måde, som ministeren gør i svaret på FIU
alm. del- spørgsmål 66 (2020-21)?
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af 20. november 2020
fremgår det, at
gennemførte reformer og øvrige politiske tiltag siden 2001 skønnes at styrke struk-
turelt BNP med i størrelsesordenen ca. 11 pct. af BNP i 2025, og at dette svarer til
ca. 260 mia. kr. i 2020-niveau. Overblikket over virkningen på tværs af regeringspe-
rioder fremgår af tabel 1,
jf. også Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af
20. november 2020.
Tabel 1
Gennemførte poltiske tiltags virkning på strukturelt BNP i 2025 fordelt på regeringsperioder siden
2001
Strukturel beskæftigelse
Pct. af strukturelt BNP
2001-2011 (V,K)
- heraf Velfærdsaftalen, 2006
- heraf Aftale om senere tilbagetrækning, 2011
2011-2015 (S,RV,SF/S,RV)
2015-2019 (V/V,LA,K)
2019-2020 (S)
2)
-
heraf Aftale om en ny ret til tidlig pension, 2020
I alt 2001-2020
8,8
3,4
1,9
1,4
0,2
-0,6
-0,6
9,8
-
1)
-
1)
-
1)
0,6
0,6
0,1
0,0
1,3
8,8
3,4
1,9
2,0
0,8
-0,5
-0,6
11,1
Produktivitet
1)
I alt
Anm.: Der knytter sig usikkerhed til vurderingen af virkningerne af reformer og øvrige politiske tiltag. Det gør sig
også gældende når virkningerne af de enkelte tiltag akkumuleres over regeringsperioder. De viste virkninger
tager udgangspunkt i de vurderinger, der blev udarbejdet i forbindelse med at de enkelte aftaler blev indgået.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 295: MFU spm. om 2030-virkningen på strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP af de reformer, der er gennemført siden 2001
Side 2 af 6
Tallene er afrundet til en decimal. 1) Der er ikke systematisk beregnet produktivitetvirkninger før 2012. 2)
Opgørelsen omfatter aftalte tiltag til og med
Aftale om en ny ret til tidligere pension, oktober 2020.
Kilde: Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektive
aftaletekster og egne beregninger.
Virkningen af de enkelte tiltag i de tidligere regeringsperioder er udspecificeret ne-
denfor. Opgørelserne er opstillet som i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66 af 24.
november 2020,
som indeholder virkningerne af tiltag i indeværende regeringsperi-
ode. Det skal understreges, at der er usikkerhed knyttet til de enkelte skøn såvel
som de opgjorte totaler for regeringsperioderne. Opgørelserne tager udgangs-
punkt i de vurderinger, der blev udarbejdet i forbindelse de respektive politiske af-
taler.
Indledningsvist bemærkes det i forhold til udviklingen i bidraget fra gennemførte
tiltag, at set over regeringsperioderne siden 2001 har bidrag fra forøget strukturel
beskæftigelse været aftagende. Det kan blandt andet ses som udtryk for, at poten-
tialet for yderligere tiltag gradvist er blevet mindre. Det illustreres også af, at bidra-
gene fra arbejdsudbuddet kun udgjorde ca. 0,2 pct. af strukturelt BNP i perioden
2015-2019
–
svarende til i størrelsesordenen ca. 4.000 personer, hvor VLAK-rege-
ringen til sammenligning havde en vækstmålsætning om at øge arbejdsudbuddet
med 55-60.000 personer frem mod 2025.
I den indeværende regeringsperiode er der hidtil gennemført en række tiltag, der
har mindre
–
såvel positive som negative
–
afledte virkninger på arbejdsudbuddet
og dermed strukturelt BNP. Det afspejler, at sigtet med tiltagene ikke generelt har
været at påvirke arbejdsudbuddet og BNP, men derimod at forfølge andre målsæt-
ninger. For
Aftale om en ny ret til tidligere pension
er selve intentionen derimod, at per-
soner med mange år på arbejdsmarkedet skal kunne gå tidligere på pension, hvor-
for arbejdsudbuddet påvirkes direkte. Den nye ret til tidlig pension, inkl. den udvi-
dede adgang til seniorpension og finansieringselementer, skønnes at reducere ar-
bejdsudbuddet med ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025 og strukturelt BNP med i
størrelsesordenen ca. 0,6 pct.
Indførelsen af den nye ret til tidlig pension skal ses i lyset af den generelle forhø-
jelse af tilbagetrækningsalderen, der er indført med velfærdsaftalen og tilbagetræk-
ningsreformen. Regeringen anser aftalen om ret til ny tidlig pension for en afgø-
rende faktor i forhold til at sikre den fremadrettede opbakning til de principper,
der ligger bag velfærdsaftalen fra 2006, som blev gennemført af et bredt flertal i
Folketinget. Velfærdsaftalen er afgørende for den finanspolitiske holdbarhed, den
fremadrettede finansiering af velfærdssamfundet og har betydelig positiv virkning
på BNP og beskæftigelse.
Regeringen vil senere i år fremlægge forslag, der kan modgå den reduktion i ar-
bejdsudbuddet, som allerede gennemførte tiltag i indeværende regeringsperiode
medfører. Selv uden disse kommende forslag er der udsigt til en betydelig stigning
i arbejdsudbuddet og strukturelt BNP frem mod 2025 som følge af tidligere gen-
nemførte tiltag. Det strukturelle ståsted for dansk økonomi er godt.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 295: MFU spm. om 2030-virkningen på strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP af de reformer, der er gennemført siden 2001
2804236_0003.png
Side 3 af 6
1. Regeringsperioden 2001-2011 (V, K)
I regeringsperioden fra 2001 til 2011 blev der gennemført tiltag, der samlet set
skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med i størrelsesordenen ca. 235.000
personer i 2025
–
svarende til ca. 8,8 pct. af strukturelt BNP. I nutidens kroner og
ører svarer det til en BNP-virkning på i størrelsesordenen ca. 206 mia. kr. i 2025
(2020-niveau),
jf. tabel 2.
Det bemærkes, at der ikke systematisk er beregnet pro-
duktivitetsvirkninger af tiltag før 2012.
Tabel 2
Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse i 2025 i regeringsperioden fra
2001 til 2011
Fuldtidspersoner
Tiltag
Flere i arbejde, 2002
Forårspakken, 2004
En ny chance til alle, 2005
Velfærdsaftalen, 2006
1)
Lavere skat på arbejde, 2007
Jobplanen, 2008
Aftale om nedbringelse af sygefraværet, 2008
Forårspakke 2.0, 2009
Genopretningsaftalen, 2010
Aftalen om senere tilbagetrækning, 2011
I alt (fuldtidspersoner)
Isoleret BNP-virkning, pct. af strukturelt BNP
Isoleret BNP-virkning, mia. kr. (2020-niveau)
10.000
9.700
4.500
105.000
7.600
3.600
4.000
18.300
12.300
60.000
235.000
8,8
206
Anm.: 1) Effekten omfatter alle elementer i velfærdsaftalen.
Kilde: Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektivie
aftaletekster og egne beregninger.
2. Regeringsperioden 2011-2015 (S, RV, SF/S, RV)
I regeringsperioden fra 2011 til 2015 blev der gennemført tiltag, der skønnes at
øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 36.500 personer i 2025. Det svarer til
en forøgelse af strukturelt BNP med ca. 1,4 pct.,
jf. tabel 3,
eller rundt regnet 33
mia. kr. i 2020-niveau.
Tabel 3
Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse i 2025 i regeringsperioden fra
2011 til 2015
Fuldtidspersoner
Tiltag
FL12 (skat og overførsler)
Energiaftale, 2012
Skattereformen, 2012
-4.500
-500
15.800
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 295: MFU spm. om 2030-virkningen på strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP af de reformer, der er gennemført siden 2001
2804236_0004.png
Side 4 af 6
Reform af førtidspension og fleksjob, 2012
Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse, 2013
Aftale om reform af kontanthjælpssystemet, 2013
Aftale om Vækstplan DK, 2013 (ekskl. SU og kontanthjælp)
Reform af beskæftigelsesindsatsen, 2013
Reform af sygedagpengesystemet, 2014
Refusionsomlægningen ift. beskæftigelsesindsats, 2014
Aftale om en vækstpakke, 2014
FL15, 2014
I alt (fuldtidspersoner)
Isoleret BNP-virkning, pct. af strukturelt BNP
Isoleret BNP-virkning, mia. kr. (2020-niveau)
7.000
6.000
6.000
1.300
800
1.300
3.000
1.300
-1.000
36.500
1,4
33
Kilde: Økonomisk Analyse: Reformer har styrket dansk økonomi, Finansministeriet (2018), de respektivie
aftaletekster og egne beregninger.
Hertil kommer et positivt bidrag på ca. 14 mia. kr. (2020-niveau) fra gennemførte
tiltag, som via produktivitet øger strukturelt BNP,
jf. tabel 4.
Tabel 4
Gennemførte politiske tiltag med virkning på produktivitet i 2025 i regeringsperioden fra 2011 til
2015
Pct. af strukturelt BNP
Tiltag
Aftale om Vækstplan DK, 2013 (ekskl. SU og kontanthjælp)
Aftale om en vækstpakke, 2014
I alt
Isoleret BNP-virkning, mia. kr. (2020-niveau)
0,3
0,3
0,6
14
Kilde: Se tabel 3.
3. Regeringsperioden 2015-2019 (V/V, LA, K)
I regeringsperioden fra 2015 til 2019 skønnes nye tiltag at øge den strukturelle be-
skæftigelse med ca. 4.100 personer svarende til et strukturelt bidrag på 0,2 pct. af
BNP i 2025 eller ca. 3¾ mia. kr.,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Gennemførte politiske tiltag med virkning på strukturel beskæftigelse i 2025 i regeringsperioden fra
2015 til 2019
Fuldtidspersoner
Tiltag
Jobreform fase I (kontanthjælpsloft)
Integrationsydelse
700
500
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 295: MFU spm. om 2030-virkningen på strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP af de reformer, der er gennemført siden 2001
2804236_0005.png
Side 5 af 6
Aftale om et tryggere dagpengesystem
FL16 (lavere registreringsafgift)
FL17 (lavere registreringsafgift)
PSO-aftalen
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
Aftale om omlægning af bilafgifter
Aftale om ny ferielov
Erhvervs- og iværksætterinitiativer
FL 18 (sorgorlov)
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger
1)
Mediepolitisk aftale for 2019-2023
Energiaftale 2018
Regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen
FL19 (aftale om obligatorisk opsparing mv.)
Aftale om ret til seniorpension for nedslidte
1)
I alt
Isoleret BNP-virkning, pct. af strukturelt BNP
Isoleret BNP-virkning, mia. kr. (2020-niveau)
-850
500
350
750
700
600
-1.400
350
-100
1.200
-100
200
-200
1.350
-500
4.100
0,2
3¾
Anm. Enkelttiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til hele antal 100 personer.
Der er ikke medtaget aftaler med en virkning på mindre end 100 personer. Der er usikkerhed om de anførte
skøn. 1) Aftalen er fremsat og aftalt under VLAK regeringen, men den er først stemt igennem efter
regeringsskiftet. Fordi aftalen er aftalt før regeringsskiftet og flertallet efterfølgende bestod, indgår aftalen på
oversigten for V- og VLAK-regeringen.
Kilde: Diverse aftaletekster og egne beregninger.
Hertil kommer et positivt bidrag på ca. 15 mia. kr. (2020-niveau) fra gennemførte
tiltag, som via produktivitet øger strukturelt BNP,
jf. tabel 6.
Tabel 6
Gennemførte tiltag med virkning på produktivitet i 2025 i regeringsperioden fra 2015 til 2019
Mia. kr. (2017-niveau)
Tiltag
Vækst i hele Danmark:
Modernisering af planlov
Øvrige initiativer
Fødevare- og landbrugspakke
Udbudslov
FL16 (afskaffelse af reklameafgiften og nedsættelse af NOx-afgiften)
PSO-aftalen
Øvrige initiativer i 2016
1)
Hvidvaskdirektivet
Erhvervs- og iværksætterinitiativer (højere fradrag for virksomhedernes forskning
og udvikling samt sanering af afgifter)
Delelementer af forsyningsstrategien
2)
0,7
0,2
1,2
0,3
0,3
1,2
0,6
-0,7
0,7
3,4
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 295: MFU spm. om 2030-virkningen på strukturel beskæftigelse og strukturelt BNP af de reformer, der er gennemført siden 2001
2804236_0006.png
Side 6 af 6
Tabel 6
Gennemførte tiltag med virkning på produktivitet i 2025 i regeringsperioden fra 2015 til 2019
Mia. kr. (2017-niveau)
Viking Link
Løft af rammen for offentlige investeringer (i
Vækst og velstand 2025
mv.)
3)
Energiaftale 2018
Mindre bureaukrati
–
mere vækst
Lempelser i registreringsafgiften
4)
I alt (2017-niveau)
BNP-virkning, pct. af strukturelt BNP
0,3
2,4
0,4
2,8
0,5
13,8
5)
0,6
Anm.:. 1) Øvrige initiativer dækker over tilpasning af planer for kabellægning samt ophævelse af 60-40 ordning for
solceller. 2) Ny regulering af eldistributionssektoren, gasdistribution og fjernvarmesektoren. 3) Virkningen tager ud-
gangspunkt i de prioriterede midler til et løft af de offentlige investereringer i
Vækst og velstand 2025
korrigeret for
virkningen af efterfølgende aftaler (herunder Energiaftale og Skatteaftalen mv). Virkningen er beregnet på investe-
ringsniveauet inkl. moms. 4) Effekten følger opdaterede regneprincipper, som senest er anvendt i besvarelsen af
FIU 25 (alm. del) af 5. oktober 2018. Registreringsafgiften blev i perioden lempet tre gange siden valget i 2015. Det
er sket i forbindelse med finanslovsaftalerne for 2016 og 2017 samt i
Aftale om Omlægning af bilafgifterne
i september
2017. 5) De enkelte tiltag og summen er opgjort i 2017-niveau. Den samlede virkning vil kunne opgøres til 14,9 mia.
kr. i 2020-niveau.
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister