Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2742631_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Trine Pertou Mach (EL) har den 11. august 2023
stillet følgende spørgsmål nr. 290, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 290:
Det fremgår af ”Redegørelse for den parlamentariske proces i forbindelse
med erstatningsanskaffelse af ATMOS-artillerisystemer og nyanskaffelse
af PULS-raketkastersystemer”, jf. FIU alm. del
– bilag 187, at ”Overve-
jelser om at donere Forsvarets CAESAR-artillerisystemer begyndte i sen-
sommeren 2022 efter
ukrainsk anmodning”. Det fremgår af Kammerad-
vokatens tidslinje af 29. juni 2023, at der i august 2022 opstår fornyet
aktivitet efter nogle måneders stilstand i dialogen mellem Kammeradvo-
katen og Elbit om et muligt forlig i udbudssagen, at der hen over efter-
året 2022 er en ret hyppig mailudveksling mellem Kammeradvokaten og
Elbit og et møde mellem Elbits administrerende direktør og
FMI’s vice-
chef den 11. december 2022. Vil ministeren redegøre for, om overvejel-
serne om at donere de franskproducerede artillerisystemer er med til at
sætte gang i arbejdet hen imod et forlig med Elbit?
Svar:
Der er behov for en uafhængig undersøgelse af forløbet i sagen om an-
skaffelse af ildstøttesystemer. Jeg vil drøfte den nærmere afgrænsning
af undersøgelsen med forsvarsforligskredsen. Indtil undersøgelsens af-
grænsning er besluttet, finder jeg det rigtigst, at jeg ikke besvarer
spørgsmål vedrørende emner, der potentielt kan komme til at indgå i
den uafhængige undersøgelse.
Jeg kan i øvrigt oplyse spørgeren om, at jeg den 28. august 2023 har
indbudt forsvarsforligskredsen til den første drøftelse om den uaf-
hængige undersøgelse onsdag den 6. september 2023.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
28. august 2023
THK
2023/006048
607659
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1