Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2656649_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. februar 2023
Foreløbigt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm. del) af
11. januar 2023 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere skønnene i svar på FIU alm. del
spørgsmål 127 (folke-
tingsåret 2021-22) for virkningen på arbejdsudbud og offentlige finanser af en af-
skaffelse af efterlønnen? Skønnet skal tage højde for ny information, herunder at
flere end forventet har benyttet sig af muligheden for skattefri udmeldelse i første
halvdel af 2022.
Foreløbigt svar
Indførelse af tidlig pension og seniorpension samt de første oplysninger om bru-
gen af disse ordninger samt af muligheden for skattefri udmeldelse af efterløns-
ordningen i 2022 har givet anledning til, at Finansministeriet er i gang med at gen-
besøge regneprincipperne for den forventede udvikling i antallet af personer på de
forskellige førtidige tilbagetrækningsordninger
herunder efterløn. Nye skøn her-
for vil blive offentliggjort i forbindelse med budgetteringen på regeringens finans-
lovsforslag 2023 og indgå i næstkommende
Økonomiske Redegørelse.
I Økonomisk
redegørelse vil der indgå skøn til og med 2024, mens budgetteringen på finans-
lovsforslaget omfatter budgetoverslagsårene til og med 2026.
Konsekvenserne af de justerede regneprincipper vil endvidere blive indarbejdet i
en samlet fremskrivning (frem til 2030 og efterfølgende) i forbindelse med næste
mellemfristede fremskrivning (Danmarks Konvergensprogram 2023). Danmarks
Konvergensprogram til EU offentliggøres normalt i april eller første del af maj.
Retvisende og opdaterede skøn for virkningen på arbejdsudbud og de offentlige
finanser af en afskaffelse af efterlønnen, jf. spørgsmålet, vil derfor kunne foreta-
ges, når denne fremskrivning foreligger. Det forventes dermed, at endelig besva-
relse kan oversendes i slutningen af april eller i starten af maj.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K