Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2746755_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
06. september 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 257 (alm. del) af 30.
juni 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at det holdbarhedsbegreb, som Kommissionen vil anvende
ved vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed (dvs. den mellemlange hold-
barhedsindikator) på baggrund af
Kommissionens forslag til en reform af EU’s fi-
nanspolitiske regler fra den 26. april 2023
–
givet den demografiske modvind i de
kommende år
–
i mange EU-lande vil være mere restriktiv, end det mere langsig-
tede holdbarhedsbegreb, som Finansministeriet anvender (dvs. den holdbarheds-
indikator, der analyserer det lange sigte), og hvad vil dette betyde for vurderin-
gen af den danske økonomis holdbarhed?
Svar
Det er centralt for regeringen, at Danmark med status som lavgældsland med
sunde og holdbare offentlige finanser som hidtil kan tilrettelægge finanspolitik-
ken inden for rammerne af den danske budgetlov og kravene til underskud (3
pct. af BNP) og gæld (60 pct. af BNP) i Stabilitets- og Vækstpagten. Finansministe-
riets vurdering af den finanspolitiske holdbarhed vil ligeledes fortsat udgøre
grundlaget for den finanspolitiske tilrettelæggelse i Danmark.
Kommissionens forslag
til en reform af EU’s finanspolitiske regler
er overordnet
set baseret på, at de finanspolitiske krav til landene skal sikre en holdbar
udvikling i gælden på mellemlang sigt.
Kommissionens forslag indebærer mere konkret, at landene over en 4-7 årige
tilpasningsperiode skal gennemføre en finanspolitisk tilpasning, der vurderes
blandt andet at sikre, at gælden de efterfølgende 10 år holdes på et moderat
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om det holdbarhedsbegreb, som Kommissionen vil anvende
2746755_0002.png
niveau under 60 pct. af BNP, eller at gælden for lande med gæld over 60 pct. af
BNP er plausibelt faldende.
Vurderinger af den langsigtede holdbarhed fokuserer på den strukturelle
forbedring af den offentlige saldo, der er nødvendig for at sikre, at gælden er
stabil på lang sigt.
Kommissionen vurderer løbende den finanspolitiske holdbarhed i EU-landene. I
den seneste analyse fra april 2023
1
, finder Kommissionen, at der er flere lande,
der har holdbarhedsudfordringer på mellemlang og/eller lang sigt,
jf. tabel 1.
Kommissionens vurderinger på mellemlang og lang sigt tager begge højde for det
demografiske træk over den relevante periode.
Der er flere eksempler på lande, hvor vurderingen af holdbarheden er forskellig
på hhv. mellemlang og lang sigt. Fx vurderes Grækenland, der havde gæld på 171
pct. af BNP i 2022, at have høje holdbarhedudfordringer på mellemlang sigt, men
lave til moderate holdbarhedsudfordringer på lang sigt. Omvendt vurderes fx
Luxembourg, der aktuelt har gæld på 24,6 pct. af BNP i 2022, at have lave
holdbarhedudfordringer på mellemlang sigt, men høje holdbarhedsudfordringer
på lang sigt, herunder pga. væsentligt stigende aldringsomkostninger på lang sigt.
Hvorvidt det vil være en holdbarhedsvurdering med mellemlang eller lang sigt,
der medfører de mest restriktive finanspolitiske krav, vil derfor afhænge af,
hvilket land der kigges på. I Kommissionens analyse vurderes Danmark at have
lave holdbarhedsudfordringer på både mellemlang og lang sigt.
Med venlig hilsen
Jakob Ellemann-Jensen
Økonomiminister
Debt Sustainability Monitor 2022, april 2023:
https://economy-finance.ec.europa.eu/publica-
tions/debt-sustainability-monitor-2022_en
1
Side 2 af 3
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om det holdbarhedsbegreb, som Kommissionen vil anvende
2746755_0003.png
Tabel 1
Finanspolitiske holdbarhedsudfordringer i EU-landene
Mellemlang
Lang
Høj
Moderat
Lav
Lav
Lav
Moderat
Moderat
Lav (moderat)
Moderat
Moderat (høj)
Moderat
Lav
Lav
Høj
Høj
Høj (moderat)
Moderat
Lav (moderat)
Moderat
Høj
Høj
Moderat (høj)
Lav
Moderat (høj)
Moderat
Høj
Moderat
Belgien
Bulgarien
Cypern
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Irland
Italien
Kroatien
Letland
Litauen
Luxemburg
Malta
Nederlandene
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Høj
Lav (moderat)
Moderat
Lav
Lav
Moderat
Høj
Høj
Lav
Høj
Høj
Lav
Lav
Lav
Moderat (høj)
Moderat
Moderat (lav)
Høj
Moderat (høj)
Høj
Moderat (høj)
Høj
Lav
Moderat
Moderat
Høj (moderat)
Moderat
Anm.: Klassificeringerne
lav, moderat
og
høj
indikerer lande, der har hhv. lave, moderate eller høje holdbarhedsudfordringer på mellemlang
eller lang sigt.
Kommissionens vurdering af holdbarhedsudfordringerne på mellemlang sigt pba.
Debt Sustainability Monitor (DSM)
2022 løber over en
10-årig periode frem til og med år 2033. I Kommissionens forslag anvendes den samme metode som DSM 2022 til at vurdere, om
landenes gæld holdes på et moderat niveau eller om gælden er plausibelt faldende for lande med gæld over 60 pct. af BNP. Denne
analyse forløber i de 10 år efter den 4-7 årige tilpasningsperiode. Vurderingerne af den mellemfristede holdbarhed i DSM 2022 vurderes
dog generelt at være indikative for vurderingerne af landene under Kommissionens forslag.
Kilde: EU-Kommissionens
Debt Sustainability Monitor 2022
(april 2023).
Side 3 af 3