Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
06. september 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 (alm. del) af 30.
juni 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at den værdi af den strukturelle primære saldo, som Kom-
missionen forventes at oplyse lande som Danmark på baggrund af Kommissio-
nens forslag til en reform af EU’s
finanspolitiske regler fra 26. april 2023, vil være
mindre restriktivt end det krav, der stilles i budgetloven til den strukturelle saldo
på -1 pct. af BNP, idet Kommissionen ikke vil tage højde for en sikkerhedsmargin,
som skal sikre, at det faktiske underskud holder sig under 3 pct. af BNP i forbin-
delse med normale konjunkturudsving?
Svar
Kommissionens forslag indebærer, at landene skal sikre, at det faktiske
underskud holder sig under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år efter en 4-7 årig
finanspolitisk tilpasningperiode.
For lande som Danmark, der aktuelt ikke har underskud over 3 pct. af BNP eller
eller gæld over 60 pct. af BNP, vil Kommissionen ifølge forslaget oplyse en værdi
for den primære strukturelle saldo, der som udgangspunkt sikrer, at
underskuddet udgør maksimalt 3 pct. af BNP i de 10 år efter tilpasningsperioden
i en konjunkturneutral situation uden yderligere politiske tiltag, samtidigt med at
der tages højde for det demografiske træk (højere udgifter til pensionsudbeta-
linger, sundhedsudgifter, beskatning af pensioner mv.). Den oplyste værdi for den
primære strukturelle saldo er alene indikativ for lavgældslande som Danmark,
der opfylder kriterierne for underskud (3 pct. af BNP) og gæld (60 pct. af BNP).
Den oplyste værdi af den primære strukturelle saldo indebærer ikke en
sikkerhedsmargin ift. at sikre, at det faktiske underskud holdes under 3 pct. af
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]