FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om, hvad mindreprovenuet og virkningen på Gini-koefficienten er ved de seneste nedsættelser af selskabsskatten, hvis man anvender DØRS regneprincipper for selskabsskat i stedet for Finansministeriets

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

5. oktober 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 251 (Alm. del) af 7.

september 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad mindreprovenuet og virkningen på Gini-koeffi-

cienten er ved de seneste nedsættelser af selskabsskatten, hvis man anvender

DØRS regneprincipper i stedet for Finansministeriets?

Svar

Aftaler om Vækstplan DK

blev indgået i april 2013 mellem Thorning-regeringen,

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti hvori det blev aftalt at

sænke selskabsskatten gradvist med 3 pct.-point, fra 25 til 22 pct. Således blev sel-

skabsskatten nedsat med 0,5 pct.-point i 2014, 1 pct.-point i 2015 og 1,5 pct.-point

i 2016.

Finansministeriet har ikke mulighed for at beregne den præcise effekt af tidligere

reformer ved brug af DØR’s regneprincipper uden yderligere kendskab til deres

model. I stedet henvises der til

Kapitel IV Virkninger af selskabsskat

fra DØR’s rap-

port

Dansk Økonomi, forår 2023.

I rapporten

Dansk økonomi, forår 2023

anbefaler DØR, at ministeriet ændrer sine

regneprincipper på tre områder, hvoraf den ene er, at det bør lægges til grund, at

ejere og lønmodtagere bærer byrden ved selskabsskatten ligeligt. DØR anbefaler

også, at følsomheden hvormed multinationale selskaber lokaliseret i Danmark flyt-

ter overskud, når selskabsskatten ændres, nedjusteres. Derudover anbefaler DØR,

at der i adfærdsberegningen ikke indregnes en yderligere forbedring af de offent-

lige finanser som følge af højere lønninger i den private sektor ud over det bidrag,

der kommer fra et øget arbejdsudbud.

DØR skønner, at en ligelig byrdefordeling mellem ejere og lønmodtagere indebæ-

rer, at en 2 pct.-point nedsættelse af selskabsskatten øger Gini-koefficienten med

0,0452.

I Finansministeriets beregninger lægges til grund, at lønmodtagerne bærer hele

byrden ved selskabsskatten via investeringsforvridningen og den afledte virkning

på produktivitet og realløn. Det indebærer, at en nedsættelse af selskabsskatten er

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om, hvad mindreprovenuet og virkningen på Gini-koefficienten er ved de seneste nedsættelser af selskabsskatten, hvis man anvender DØRS regneprincipper for selskabsskat i stedet for Finansministeriets

Side 2 af 4

fordelingsmæssig neutral opgjort ved Gini-koefficienten.

Virkningen på Gini-ko-

efficienten af ændringer i selskabsskatten er således 0.

Den empiriske evidens, som graden af lønnedvæltning i ministeriernes beregnin-

ger af ændringer i selskabsskatten er baseret på, er bl.a. gennemgået i besvarelsen

af FIU spørgsmål nr. 150 (Alm. del) af 15. februar 2021, FIU spørgsmål nr. 500

(Alm. del) af 5. september 2016 og i det tekniske baggrundsnotat,

BNP-virkning ved

ACE,

som er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.

Hovedparten af de empiriske studier indikerer, at lønmodtagerne i praksis bærer

mellem 50 og 75 pct. af byrden ved selskabsskatten. Betydningen af investerings-

forvridningen og dermed graden af nedvæltning på lønmodtagerne må dog for-

ventes at værre større i en lille og åben økonomi som den danske, hvor kapital er

meget mobil på tværs af landegrænser, og derfor relativt mere følsom over for den

effektive selskabsbeskatning, end i store lande, som en stor del af de empiriske

studier bygger på.

En nedvæltningsgrad på 50-75 pct. skal endvidere ses i lyset af, at en del af sel-

skabsskatteprovenuet vedrører immobil overnormal profit, hvor skatten ikke for-

vrider investeringsbeslutningen. For den del af selskabsskatteprovenuet, der udgø-

res af lokalitetsspecifik overnormal profit, må det forventes, at ejerne bærer byr-

den. Det må derfor forventes, at lønmodtagerne bærer en større andel af byrden

fra den del af selskabsskatten, der ikke er profit (normalafkastet).

En oversigt over den empiriske litteratur vedr. virkningerne af selskabsskat kan

ses i

boks 1.

En generel forøgelse af lønsummen i den private sektor har en afsmittende virkning på lønningerne i den

offentlige sektor, der tilpasses lønniveauet i den private sektor, samt på de satsregulerede overførsler, der re-

guleres efter det generelle lønniveau mv. De offentlige lønninger og overførselsindkomsterne skønnes der-

med også at blive forøget over tid (hvis der ikke antages politisk prioritering, der fx fastholder samme niveau

for offentligt forbrug), svarende til den relative forøgelse af det generelle lønniveau i den private sektor.

Side 3 af 4

Boks 1

Empiriske studier påviser høj grad af overvæltning af selskabsskatten i lønningerne

Desai et al. (2007) estimerede på basis af data for 50 lande for perioden 1989-2004, at mellem 45 og 75 pct. af byr-

den ved selskabsskatten bæres af lønmodtagerne i form af lavere løn.

Hasset og Mathur (2010) fandt, at en stigning i selskabsskatten på 1 pct. reducerer timelønningerne med 0,5-0,6

pct. Hasset og Mathur (2006) fandt desuden at lønningerne påvirkes mere af selskabsskatten i små lande.

Det er i

overensstemmelse med Harberger (2006), der argumenterer, at i små lande, der er pristagere på kapital- og vare-

markederne, bærer lønmodtagerne mere end den fulde byrde af selskabsskatten.

Liu og Altshuler (2013) påviser, at variation i den marginale effektive selskabsskat i USA over tid og på tværs af

brancher påvirker timelønningerne. Deres estimater viser, at en forøgelse af selskabsskatteprovenuet med 1$ redu-

cerer lønningerne med omkring 60 cent.

I et nyere studie udnytter Fuest et al. (2018) variation i lokale selskabsskattelettelser i Tyskland til at estimere ned-

væltningen af selskabsskatten i lønningerne. De viser, at lønmodtagerne samlet set bærer 51 pct. af byrden ved

ændringer i selskabsskatten i Tyskland, men en betydelig højere andel ved lokal lønfastsættelse. Det er konsistent

med en tidligere version af studiet fra 2015, hvor forfatterne viste, at virksomheder med lokal lønfastsættelse i gen-

nemsnit nedvælter 1,21 euro i lønningerne for hver 1 euro stigning i selskabsskatten.

Arulampalam et al. (2012) viste på baggrund af mikrodata for selskaber i 9 europæiske lande, at 49 pct. af byrden

ved selskabsskatten bliver overvæltet på lønmodtagerne. Arulampalam et al. pointerer, at dette kun omfatter den

direkte effekt på lønninger, mens indirekte virkninger via priser og øget produktivitet ikke er inkluderet i deres esti-

mat.

Anm.:

1) Desai, M.A., F. Foley & J. Hines (2007), ”Labor

and Capital Shares of the Corporate Tax Burden: International

Evidence”,

paper prepared for the International Tax Policy Forum and Urban-Brookings Tax Policy Center

conference on Who Pays the Corporate Tax in an Open Economy?, 18 December 2007.

2) Hasset, K. & A. Mathur (2010),

“Spatial Tax Competition and Domestic Wages”,

Working Paper, december

2010, og Hasset, K. & A. Mathur (2006),

“Taxes and Wages”,

American Enterprise Institute Working Paper

128.

3). Harberger, A.C. (2006),

Corporation Tax Incidence: Reflections on What is Known, Unknown and Unknowable”,

in:

John W. Diamond and George R. Zodrow (eds.): Fundamental Tax Reform: Issues, Choices and

Implications, Cambridge: MIT Press.

4) Liu, L. & R. Altshuler (2013),

”Measuring the Burden of the Corporate Income Tax under Imperfect Competition”,

National Tax Journal, vol. 66(1), pp. 215-37.

5) Fuest, C., A. Peichl & S. Siegloch (2018),

“Do higher corporate taxes reduce wages? Micro Evidence from Germany”,

American Economic Review, Vol. 108, No. 2, og Fuest, C., A. Peichl & S. Siegloch (2013),

“Do higher corporate

taxes reduce wages?

Micro Evidence from Germany”,

IZA Discussion Paper No. 9609.

6) Arulampalam, W., M. P. Deveraux & G. Maffini(2012),

“The direct incidence of corporate income tax on wages”,

European Economic Review, vol. 56(6), pp. 1038-1054.

Det skønnes, pba. Finansministeriets beregninger, at en nedsættelse af selskabs-

skatten med 2 pct.-point vil være forbundet med et umiddelbart mindreprovenu

på 6,4 mia. kr., svarende til ca. 3,2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Til sammenligning skønner DØR, at deres anbefalinger vil give anledning til et

mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på mellem 3,4 og 4,3 mia. kr., jf.

tabel 1.

Tabel 1

Mindreprovenu og virkning på Gini-koefficienten ved en 2 pct.-point nedsættelse af selskabsskatten.

Umiddelbart mindre-

provenu

Mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd

Virkning på Gini-

koefficienten

pct.-point

0,00

0,05

----------------- Mia. kr. -----------------

Finansministeriet

Det Økonomiske Råd

6,4

3,2

[3,4-4,3]

Side 4 af 4

Anm.: 1) DØR tager udgangspunkt i Finansministeriets regneprincipper, hvorfor mindreprovenuet er ens for DØR

og FM.

2) I rapporten angiver DØR et interval for mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd.

3) DØR antager 50 pct. nedvæltning i løn i udregningen af Gini-koefficienten.

Kilde:

DØR’s rapport

Dansk Økonomi, forår 2023

og Finansministeriets egne beregninger pba. metoden beskrevet i

BNP-virkning ved ACE.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister