FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministeren vil kommentere studiet What Works for the Unemployed? Evidence From Quasi-Random Caseworker Assignments af Anders Humlum, Jakob R. Munch og Mette Rasmussen, marts 2023

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2021-22

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 291

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

4. oktober 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 291 (Alm. del) af 28. april

2022 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren bekræfte, at Finansministeriets regneprincipper, fsva. uddannelses-

gennemslaget på løft fra ufaglært niveau, bygger på et studie, jf. "Sammenhængen

mellem uddannelse og erhvervsdeltagelse", Finansministeriets arbejdspapirserie, J.

Søgaard, 2011, der er mere end 10 år gammelt, og at dette studiet er baseret på

data, der er mere end 15 år gamle? Ministeren bedes endvidere bekræfte, at det ud

fra en faglig synsvinkel er problematisk at basere regneprincipper på resultater, der

er følsomme overfor mindre variationer i data og/eller variabelkonstruktion, som

det er tilfældet med netop det ovenfor omtalte studie, jf. rapporten "Effekter af

uddannelsesløft

–

Fra ufaglært til faglært" fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Svar

Det kan bekræftes at beregningsforudsætningerne oprindeligt er fastlagt med ud-

gangspunkt i analysen Søgaard (2011).

Analysen er fra 2011 og dermed mere end

10 år gammel. Det er også korrekt, at analysen er baseret på data, der nu er mere

end 15 år gamle, idet analysen er foretaget på oplysninger om befolkningens er-

hvervsdeltagelse og uddannelsesniveau i perioden 1981-2007.

Finansministeriet har løbende fulgt udviklingen i litteraturen og de nyere empiri-

ske undersøgelser på området, og har løbende været betrygget i, at de nyere stu-

dier overordnet set understøtter Finansministeriets beregningsforudsætninger.

Det er et grundvilkår, at empiriske analyser er usikre, og derfor er det heller ikke

ideelt at basere beregningsforudsætninger på baggrund af enkelte studier alene.

Ideelt set bør der være et bredt udvalg af empiriske studier, der understøtter de

estimater, der lægges til grund. I en sådan vurdering af om andre empiriske studier

bakker op om beregningsforudsætningerne lægges der naturligvis vægt på studier

af høj kvalitet, ideelt set udgivet i fagfællebedømte tidsskrifter og baseret på opda-

terede danske data og på inddragelse af studier med forskellige empiriske analyse-

metoder. I praksis vil det dog ikke altid være muligt, og beregningsforudsætnin-

gerne må derfor tage udspring i de empiriske analyser, der nu engang foreligger.

https://fm.dk/media/13509/Arbejdspapir_Uddannelse_og_erhvervsdeltagelse.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om ministeren vil kommentere studiet What Works for the Unemployed? Evidence From Quasi-Random Caseworker Assignments af Anders Humlum, Jakob R. Munch og Mette Rasmussen, marts 2023

Side 2 af 2

Derfor er det også positivt, at der i løbet af de sidste 15 år er kommet flere analy-

ser til, der løbende kan være med til at kaste lys over de anvendte forudsætninger.

Der vil altid være et element af usikkerhed i beregninger af adfærdsvirkninger, li-

gesom der i øvrigt er for mange andre økonomiske spørgsmål. Dels

–

som det fx

påpeges i spørgsmålet vedrørende uddannelsesvirkninger

–

fordi viden om ad-

færdsændringers størrelse sjældent er præcis. Dels fordi ikke alle de dimensioner af

adfærden, som påvirkes af en given politikændring, nødvendigvis er empirisk be-

lyst på en måde, som direkte kan anvendes i en effektvurdering.

På linje med den almindelige budgettering på finansloven

søges der opgjort ”mid-

delrette skøn” for samtlige elementer, herunder også adfærdsvirkningerne, i bereg-

ningen af strukturel saldo og finanspolitisk holdbarhed, således at der ikke er tale

om bias i hverken den ene eller den anden retning,

jf. Regneprincipper og modelanvendelse

i Finansministeriet.

Finansministeriets vurdering af de anvendte uddannelsesgennemslag på erhvervsdeltagelsen

De uddannelsesgennemslag, der anvendes i Finansministeriets fremskrivninger,

ligger i den lave ende, men inden for det spænd af estimater, der findes i de fire

studier, der omtales i Børne- og Undervisningsministeriets rapport "Effekter af

uddannelsesløft

–

Fra ufaglært til faglært".

Når Finansministeriet vurderer, at et middelret skøn bør ligge i den lave ende af

det omtalte spænd, skal det ses i lyset af bekymringen om såkaldt ability-bias, om-

talt i både Andersen m.fl. (2021) og DØR (2018). Ability-bias giver entydigt anled-

ning til, at de estimerede værdier er udtryk for overkantsskøn.

Sagt med andre ord er Finansministeriet ikke overbevist om, at de anvendte meto-

der i de nyere analyser i tilstrækkelig grad kan tage højde for, at dem der tager en

faglært uddannelse, i gennemsnit også vil have nogle

uobserverbare

underliggende

karakteristika, der adskiller sig fra ellers sammenlignelige ufaglærte,

jf. også Andersen

m.fl. (2021).

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister