FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om tendensen strider mod Finansministeriets teoretisk funderede hypotese om, at selve uddannelseseffekten således vil fylde en mindre andel, efterhånden som uddannelsesniveauet stiger, jf. svar på FIU alm. del

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2021-22

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 296

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

4. oktober 2022

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 296 (Alm. del) af 28. april

2022 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Mener ministeren, at rapporten "Effekter af uddannelsesløft

–

Fra ufaglært til Fag-

lært" fra Børne- og Undervisningsministeriet, giver anledning til at opdatere regne-

principperne på området? I benægtende fald bedes ministeren oversende en uddy-

bende beskrivelse af de faglige argumenter herfor, herunder hvorvidt ministeren

vurderer, at dette er i overensstemmelse anbefalingerne i Det Økonomiske Råds

formandskabs efterårsrapport, 2021, hvor det på s. 274 fremgår: "Argumenter om

teoretisk konsistens bør således ikke uden videre dominere eventuelt afvigende

empiriske resultater, da adfærdseffekter i sin natur er empiriske spørgsmål og bør

behandles som sådan."

Svar

Finansministeriet har ikke fundet, at Børne- og Undervisningsministeriets rapport

Effekter af uddannelsesløft

–

Fra ufaglært til Faglært

giver anledning til at justere Finans-

ministeriets beregningsforudsætninger vedrørende skøn for virkningerne på er-

hvervsdeltagelse og beskæftigelse af ændret uddannelsessammensætning i befolk-

ningen.

Finansministeriets baggrund for fastsættelse af uddannelsesgennemslaget i de mel-

lemfristede fremskrivninger er uddybet nedenfor, herunder også hvorfor Finans-

ministeriet finder, at rapportens empiriske resultater er forenelige med Finansmi-

nisteriets beregningsforudsætninger på området. Regneprincipperne er således

også efter Finansministeriets opfattelse i overensstemmelse med den anbefaling

fra De Økonomiske Råd, som der henvises til i spørgsmålet.

Den primære anvendelse af uddannelsesgennemslagene er i Finansministeriets

mellemfristede fremskrivninger, hvor der løbende indregnes virkninger af stigende

uddannelsesniveau på beskæftigelser og produktivitet. Det stigende uddannelses-

niveau er primært drevet af en højere uddannelsestilbøjelighed blandt de yngre ge-

nerationer, der træder ind på arbejdsmarkedet relativt til de ældre generationer, der

træder ud af arbejdsmarkedet.

Derudover benyttes gennemslagene også lejlighedsvist til at opgøre potentielle be-

skæftigelsesvirkninger ved hypotetiske diskretionære løft i uddannelsesniveauet.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om tendensen strider mod Finansministeriets teoretisk funderede hypotese om, at selve uddannelseseffekten således vil fylde en mindre andel, efterhånden som uddannelsesniveauet stiger, jf. svar på FIU alm. del – spørgsmål 289 (folketingsåret 2021-22)

Side 2 af 3

Disse beregninger har primært karakter af regneeksempler, hvilket skyldes, at der i

første omgang typisk ikke kan anvises tilstrækkeligt grundlag for, at det konkrete

tiltag vil have den forudsatte effekt på uddannelsesniveauet.

Et varigt løft af andelen af ufaglærte til faglært niveau vil i praksis kun have be-

grænset eller ingen virkning på muligheden for at foretage nye politiske udgiftspri-

oriteringer, også selvom der forudsættes et højere gennemslag på beskæftigelsen.

Det skyldes, at beskæftigelsesgevinsterne af uddannelsesløftet som udgangspunkt

primært vil sætte sig uden for planlægningshorisonten, og dermed ikke ændre det

opgjorte finanspolitiske råderum, men primært påvirke opgørelsen af den finans-

politiske holdbarhedsindikator. I den aktuelle situation, hvor holdbarhedsindikato-

ren er positiv, spiller en sådan forbedring ikke tilbage på størrelsen af det finans-

politiske råderum inden for planlægningshorisonten, dvs. aktuelt frem til 2030.

Faglært uddannelse er forbundet med perioder på skole, hvor eleverne ikke er i

beskæftigelse, og i det omfang eleverne har en lavere beskæftigelsesfrekvens under

uddannelsen relativt til, hvis de ikke havde taget uddannelsen, vil den samlede be-

skæftigelse ved at flytte ufaglærte til faglærte blive reduceret på kort sigt. Den sam-

lede beskæftigelsesfrekvens vil således først stige, når tilpas mange årgange har op-

nået det højere uddannelsesniveau, så de kan kompensere for den lavere beskæfti-

gelse under uddannelse.

Som der også redegøres for i Børne-

og Undervisningsministeriets rapport ”Ef-

fekter af uddannelsesløft

– Fra ufaglært til faglært”

er et højere uddannelsesniveau

generelt forbundet med højere produktivitet og stærkere tilknytning til arbejds-

markedet. Det afspejler dels, at et højere uddannelsesniveau er forbundet med

mere faglig viden og flere faglige kvalifikationer, og dels at de personer, som tager

og gennemfører en uddannelse, typisk har en række underliggende forudsætnin-

ger, som i sig selv bidrager til højere produktivitet og stærkere tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

Uddannelsesgennemslaget udtrykker således, hvor stor en andel af fx den observe-

rede forskel i beskæftigelsesfrekvenser mellem ufaglærte og faglærte, der skyldes

selve uddannelsen.

Der benyttes i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger en række for-

skellige gennemslag. For beskæftigelse benyttes der et gennemslag på 41 pct. på

den del af ændringen i den fremskrevne uddannelsesadfærd, der er knytter sig til

historisk observerede uddannelsesmønstre for alle uddannelser. Derudover ind-

regnes der et marginalt gennemslag på den del af ændringen i den fremskrevne ud-

dannelsesadfærd, som knytter sig til forventede fremtidige ændringer i uddannel-

sesmønstre (altså at der ses tendenser til at andelen af unge, som tager en uddan-

nelse fortsat vil stige i fremtiden). Til sidstnævnte benyttes et gennemslag på 25

pct. på et løft fra ufaglært niveau, og et gennemslag på 33 pct. på et løft fra faglært

niveau eller højere,

jf. Finansredegørelse 2014.

Side 3 af 3

Det er typisk gennemslaget på 25 pct., der anvendes i regneeksempler, der illu-

strere potentialet ved at fx løfte 1.000 ufaglærte til faglært niveau.

Ovenstående gennemslag er, som det også fremgår i rapporterne, oprindeligt ba-

seret på Søgaard (2011)

, men vurderes

–

også i lyset af de nyere analyser

–

fortsat

at udgøre et middelret skøn for virkningen af marginale ændringer i uddannelses-

tilbøjeligheden.

De anvendte gennemslag ligger i den lave ende, men inden for det spænd af esti-

mater, der findes i rapportens fire omtalte studier. Når Finansministeriet vurderer,

at det er fornuftigt at ligge i den lave ende af det spænd, skal det ses i lyset af be-

kymringen om såkaldt ability-bias, omtalt i både Andersen m.fl. (2021) og DØR

(2018). Ability-bias giver entydigt anledning til, at de estimerede værdier er udtryk

for overkantsskøn. Bekymringen nævnes blandt andet i DØR (2018), som vurde-

rer, at det estimat, der omregnes til et gennemslag på 25 pct., netop er et udtryk

for et overkantsskøn.

Sagt med andre ord er Finansministeriet ikke overbevist om, at de anvendte meto-

der i tilstrækkelig grad kan tage højde for, at dem der tager en faglært uddannelse i

gennemsnit også vil have nogle

uobserverbare

underliggende karakteristika, der ad-

skiller sig fra ellers sammenlignelige ufaglærte,

jf. også Andersen m.fl. (2021).

Børne- og Undervisningsministeriet genestimationer giver på nogle stræk ændrede

estimater, men Finansministeriet vurderer ikke, at det er godtgjort, at de skulle

give anledning til mere relevante skøn. Dette ville kræve, at det godtgøres, at gen-

estimationer af fx DØR (2018) og AE (2019) på data fra 2018-2019 frem for hhv.

2016- og 2017-data, udgør et mere relevant skøn for den fremtidige virkning.

At genestimationen giver anledning til andre estimater end de oprindelige må

–

fravær af argumenter for, at den ene periode er bedre end den anden

–

først og

fremmest tolkes primært som et udtryk for de velkendte usikkerheder, der er ved

denne type estimationer

–

ikke som et udtryk for, at de oprindelige ikke længere

skulle være relevante.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

https://fm.dk/media/13509/Arbejdspapir_Uddannelse_og_erhvervsdeltagelse.pdf