FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om tendensen strider mod Finansministeriets teoretisk funderede hypotese om, at selve uddannelseseffekten således vil fylde en mindre andel, efterhånden som uddannelsesniveauet stiger, jf. svar på FIU alm. del

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. august 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 249 (Alm. del) af 30. juni

2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Ministeren skriver i sit svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 298 (folketingsåret

2021-22):

”Til forskel fra Søgaard (2011) ses der i Finansministeriets opdatering

en tendens til, at estimaterne stiger over tid. Dette resultat, sammenlignet med

estimaterne i Søgaard (2011), vurderes samlet set at være udtryk for usikkerheden

som analysemetoden er forbundet med.” Vil ministeren uddybe denne vurdering

og bekræfte, at tendensen strider mod Finansministeriets teoretisk funderede hy-

potese om, at ”selve

uddannelseseffekten således vil fylde en mindre andel, efter-

hånden som uddannelsesniveauet stiger”, jf. svar på FIU alm. del –

spørgsmål 289

(folketingsåret 2021-22)? Ministeren bedes endvidere bekræfte, at netop dette teo-

retisk funderede argument indgår som del af argumentationen for, at ministeriet

anvender et gennemslag, som ligger ”i den lave ende af det interval, der udspæn-

des af den danske empiri på området” jf. svar på FIU alm. del –

spørgsmål 289

(folketingsåret 2021-22).

Svar

Som det også er uddybet i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 247 (alm.

del) af 30. juni, så ses der ikke samme tendens i udviklingen af de estimerede gen-

nemslag i de opdaterede estimationer, som der blev fundet i Søgaard (2011). Det

vurderer Finansministeriet er et udtryk for usikkerhed omkring de anvendte opgø-

relsesmetoder.

Det er også rigtig forstået, at Finansministeriet lægger vægt på det teoretiske argu-

ment omkring såkaldt udtynding af gruppen af ufaglærte. Det betyder, at selve ud-

dannelseseffekten vil udgøre en mindre andel af den observerede forskel mellem

fx ufaglærte og faglærte, i takt med at gruppen af ufaglærte bliver mindre.

Dette argument går dog alene på den relative størrelse af gennemslaget af historisk

uddannelsesadfærd (basisgennemslaget) relativt til virkningen af den forventede

fortsatte stigning i uddannelsesniveauet (de marginale gennemslag),

jf. besvarelsen af

Finansudvalgets spørgsmål nr. 289 af 28. april 2022.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om tendensen strider mod Finansministeriets teoretisk funderede hypotese om, at selve uddannelseseffekten således vil fylde en mindre andel, efterhånden som uddannelsesniveauet stiger, jf. svar på FIU alm. del – spørgsmål 289 (folketingsåret 2021-22)

Side 2 af 2

Når Finansministeriet generelt vurderer, at det er fornuftigt at gennemslagene lig-

ger i den lave ende af det spænd, der udspændes af den danske empiri på området,

skal det ses i lyset af bekymringen om såkaldt ability-bias, omtalt i både Andersen

m.fl. (2021) og DØR (2018),

jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmpl nr. 296 (alm.

del) af 28. april 2022.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister