Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2742453_0001.png
Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 298
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. oktober 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 298 (Alm. del) af 28. april
2022 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorvidt man i Finansministeriet i modsætning til i Børne
og Undervisningsministeriet på tilfredsstillende vis er i stand til at genskabe de op-
rindelige resultater i den analyse, som man ligger til grund for vurdering af uddan-
nelsesgennemslaget på løft fra ufaglært niveau?
Svar
I 2019 foretog Finansministeriet en intern opdatering af de analyser, som i Sø-
gaard (2011)
1
benævnes ”direkte estimation”. Arbejdet førte til en mindre opjuste-
ring af det såkaldte basisgennemslag fra 39 pct. til 41 pct.
Konklusioner fra opdatering af Søgaard (2011)
Resultaterne fra Finansministeriets opdatering af analysen i 2019 ligger overordnet
i god tråd med de estimater Børne- og Undervisningsministeriet præsenterer i de-
res rapport, og de forskelle der observeres, tolkes som en indikation på den usik-
kerhed, der er ved estimationsmodellen fra Søgaard (2011).
I Søgaard (2011) estimeres uddannelsesgennemslaget på erhvervsdeltagelsen med
den direkte metode til 39 pct., når data afgrænses til de 30-54-årige i perioden
1981-2007 baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Dette estimat har
været anvendt i Finansministeriets fremskrivninger i forbindelse med at fastlægge
betydningen af stigende uddannelsesniveau i takt med at yngre årgange erstatter
ældre årgange på arbejdsmarkedet.
Ved opdateringen i 2019 blev estimationerne baseret på en fuldtælling af befolk-
ningen i stedet for, som i den oprindelige analyse, en stikprøve på 33,3 pct. af be-
folkningen. Overgang til fuldtællinger har trukket en smule op i det estimerede
gennemslag, idet genestimationen med samme modelspecifikation og samme data-
periode fx gav et estimeret gennemslag på 42 pct. i stedet for de 39 pct. for de 30-
54-årige.
1
https://fm.dk/media/13509/Arbejdspapir_Uddannelse_og_erhvervsdeltagelse.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 247: Spm. om at Finansministeriet ikke er i stand til at genfinde de mønstre, der er fundet i Søgaard (2011)
2742453_0002.png
Side 2 af 2
Udvides dataperioden så den indeholder data frem til og med 2017, og modelspe-
cifikationen fra Søgaard (2011) i øvrigt fastholdes, gav det anledning til et estimat
for samme gruppe på 46 pct.
I forbindelse med opdateringen blev det tydeligt at indfasning af overgangs- og
orlovsordninger i 1996 kan have givet en skævhed i de oprindelige estimater.
2
Dette ses fx ved at foretage en ekstra korrektion i året 1996, ved at inkludere en
indikatorvariabel med værdi 1 i år 1996 i interaktion med ændringer i overgangs-
og orlovsordningerne,
jf. ligning 1 i Søgaard (2011).
Når der således korrigeres for
effekten af indfasningen af overgangs- og orlovsordninger reduceres det estime-
rede gennemslag, således at estimatet for den samlede periode frem til 2017 er 35
pct. i stedet for de 46 pct. omtalt ovenfor.
På den baggrund blev det vurderet, at man med fordel helt kunne benytte en data-
periode, der
ikke
gik henover 1996. Afgrænses perioden til 1997-2017 er resultatet
et uddannelsesgennemslag på 41 pct., og dette resultat ledte til den mindre opju-
stering af basisgennemslaget omtalt i indledningen.
Estimaterne i Finansministeriets opdatering er ligesom i Søgaard (2011) stigende
med alder. Det tyder på, at der for de ældre aldersgrupper, som har et lavere ud-
dannelsesniveau, findes en mere direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau
og erhvervsdeltagelse. Når dette mønster ikke genfindes i Børne- og Under-
visningsministeriets genestimation, er det efter Finansministeriets opfattelse et ud-
tryk for den metodeusikkerhed, der er med den anvendte metode.
Til forskel fra Søgaard (2011) ses der i Finansministeriets opdatering en tendens
til, at estimaterne stiger over tid. Dette resultat, sammenlignet med estimaterne i
Søgaard (2011), vurderes samlet set at være udtryk for usikkerheden som analyse-
metoden er forbundet med,
jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 289 (Alm.
del) af 28. april 2022.
I Børne- og Undervisningsministeriets genestimation tegnes
der heller ikke noget klart mønster i denne retning.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
1996 er året hvor ordningerne blev indført. I dette år er der, især for kvinder, en stor ændring i andelen på
orlov/overgangsydelse.
2