Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2742425_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. august 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 238 (Alm. del) af 27. juni
2023 stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V)
Spørgsmål
Vil ministeren foretage en sammenligning af saldostien (2020-2080) og holdbarhe-
den i Finansministeriets seneste officielle fremskrivning med følgende situationer:
1) Saldostien og holdbarheden, hvis Pensionskommissionens forslag til indekse-
ring af folkepensionsalderen er gældende, 2) Saldostien og holdbarheden, hvis der
alene indregnes, hvad Folketinget har vedtaget indtil nu i forhold til indeksering af
folkepensionsalderen (altså til og med stigningen i 2035), 3) Saldostien og holdbar-
heden, hvis alle energiafgifter (eksklusiv elafgifter) udfases lineært frem mod 2045
(som følge af klimamålsætningen) og 4) Saldostien og holdbarheden, hvis udvik-
lingen i arbejdstiden falder i perioden 2030-2045 i samme takt som den historiske
trend.
Sammenligningen bedes beregnet og illustreret for hver enkelt situation (1-4), så
effekten kan ses isoleret. Der skal vises én illustration af saldostien for hver situa-
tion. Hertil skal der vises én illustration og beregning, hvis situation 1, 3 og 4 op-
står samtidig.
Svar
De ønskede forløb er beregnet og fremgår af svaret.
Det bemærkes, at et forløb hvor effekten af forløbene 1), 3) og 4) opgøres under
et bør fortolkes med varsomhed. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der er tale
om meget store ændringer af arbejdsmarkedet, pensions- og afgiftsområdet over
tid.
Pensionskommissionens forslag til ny levetidsindeksering
Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning blev nedsat i forbindelse med
Aftale om ret til seniorpension for nedslidte,
november 2020, og skulle blandt andet ”
[…] undersøge udviklingen i levetid og sunde leveår i forhold til folkepensionsalderen, herunder
specifikt en lempeligere levetidsindeksering og konsekvenser af en fastfrysning af folkepensionsal-
deren på 70 år.”
1
1
Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning:
Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem.
Maj 2022.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om en sammenligning af saldostien (2020-2080) og holdbarheden i Finansministeriets seneste officielle fremskrivning
2742425_0002.png
Side 2 af 6
Kommissionen anbefaler en ny indeksering af folkepensionsalderen, som indebæ-
rer en lempeligere stigning i folkepensionsalderen end den som følger af
Velfærds-
aftalen
(2006) og
Tilbagetrækningsaftalen
(2011),
jf. figur 1.
2
En ændring af den nuvæ-
rende levetidsindeksering til pensionskommissionens forslag indebærer en svæk-
kelse af den strukturelle saldo efter 2030 og frem mod 2080,
jf. figur 2.
Den finans-
politiske holdbarhedsindikator vurderes at falde med omtrent 21 mia. kr. (2023-
niveau), men vil fortsat være positiv i størrelsesordenen ca. 0,7 pct. af BNP sva-
rende til ca. 20 mia. kr.
Figur 1
Folkepensionsalder
Alder
76
75
74
Figur 2
Strukturel saldo
Alder
76
75
74
Pct. af BNP
3
Pct. af BNP
3
73
72
71
70
69
73
72
71
70
69
2
2
1
1
68
67
66
65
64
2000
68
67
66
65
64
2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080
Konvergensprogram 2023
Pensionskommissionens anbefaling til indeksering
0
0
-1
-1
-2
2020
-2
2030
2040
2050
2060
2070
2080
Konvergensprogram 2023
Pensionskomissionens anbefaling til indeksering
Budgetlovens
underskudsgrænse
Anm.: Folkepensionsalderen ved Pensionskommissionens anbefaling til ny levetidsindeksering følger af den
befolkningsprognose som ligger til grund for
Danmarks Konvergensprogram 2023.
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2023
og egne beregninger.
Fastholdt pensionsalder på 69 år fra 2035
I 2020 blev det vedtaget at hæve folkepensionsalderen til 69 år fra 2035 og frem.
Hvis det forudsættes, at folkepensionsalderen forbliver 69 år fra 2035 og frem, vil
det indebære en væsentlig forværring af de offentlige finanser,
jf. figur 4.
Forløbet
er ikke holdbart, idet den finanspolitiske holdbarhedsindikator er negativ i størrel-
sesordenen -1 pct. af BNP, svarende til -27 mia. kr. (2023-niveau). Det svarer til
en reduktion på ca. 68 mia. kr. i forhold til det mellemfristede forløb, der ligger til
grund for
Konvergensprogram 2023.
For at opnå holdbarhed, vil de offentlige finan-
ser skulle forbedres varigt med 27 mia. kr. enten gennem stigende skatter og afgif-
ter eller reduktion af de offentlige udgifter.
For en gennemgang af kommissionens forslag til ny levetidsindeksering af folkepensionsalderen henvises til
Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning:
Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem.
Maj 2022.
2
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om en sammenligning af saldostien (2020-2080) og holdbarheden i Finansministeriets seneste officielle fremskrivning
2742425_0003.png
Side 3 af 6
Figur 3
Folkepensionsalder
Alder
Alder
Figur 4
Strukturel saldo
Pct. af BNP
4
3
2
1
Pct. af BNP
4
3
2
1
76
75
74
73
72
71
70
69
68
76
75
74
73
72
71
70
69
68
0
-1
-2
-3
-4
2020
2030
Budgetlovens
underskudsgrænse
2040
2050
2060
2070
Konvergensprogram 2023
Fastholdt folkepensionsalder fra 2035
0
-1
-2
-3
-4
2080
67
66
65
64
2000
2010
2020 2030 2040 2050 2060 2070
Konvergensprogram 2023
Fastholdt folkepensionsalder fra 2035
67
66
65
64
2080
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2023
og egne beregninger.
Bortfald af energiafgifter
Regeringen har sat som mål, at Danmarks skal være klimaneutralt i 2045.
3
Omstil-
lingen til et klimaneutralt samfund kan betyde, at et betydeligt provenu fra afgifter
på energiforbrug bortfalder. Det skyldes, at dele af energiforbruget i dag pålægges
afgifter, fx på køb af benzin og diesel.
I det viste eksempel forudsættes statens indtægter fra energiafgifter at bortfalde
frem mod 2045. Det er lagt til grund, at elafgiften og elforbruget er fastholdt som
i seneste fremskrivning, dvs. der er ikke indregnet øget elektrificering som følge af
den grønne omstilling, eller andre afledte effekter, herunder faldende forbrug af
energi. Resultatet af beregningerne skal derfor fortolkes med varsomhed.
Samlet set vurderes den offentlige sektors indtægter at falde med ca. 23 mia. kr.
(2023-niveau) i 2045 i fravær af andre ændringer,
jf. figur 5.
Den offentlige saldo
vurderes at udvise underskud frem mod omkring 2065, hvorefter der igen vil være
overskud,
jf. figur 6.
Den finanspolitiske holdbarhedsindikator forværres med 0,6
pct. af BNP svarende til 17 mia. kr.
3
Se
Ansvar for Danmark. Det politiske grundlag for Danmarks regering.
December 2022
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om en sammenligning af saldostien (2020-2080) og holdbarheden i Finansministeriets seneste officielle fremskrivning
2742425_0004.png
Side 4 af 6
Figur 5
Energiafgifter
Mia. kr. (2023-niveau)
45
40
35
30
Figur 6
Strukturel saldo
Mia. kr. (2023-niveau)
45
40
35
30
Pct. af BNP
3
2
1
0
Pct. af BNP
3
2
1
0
25
20
15
10
5
0
2020
2030
2040
2050
2060
2070
Konvergensprogram 2023
Klimaneutralitet 2045 (ekskl. elafgift)
25
20
15
10
5
0
2080
-1
-2
-3
2020
Budgetlovens
underskudsgrænse
2030
2040
2050
2060
2070
Konvergensprogram 2023
Klimaneutralitet 2045 (ekskl. elafgift)
-1
-2
-3
2080
Anm.: Energiafgifter er defineret som punktafgifter opkrævet i forbindelse med forbrug af energi. Det er lagt til
grund for beregningen, at provnuet fra moms er uændret.
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2023 og egne beregninger.
Fald i arbejdstiden 2030-45
I de sidste mange årtier er den gennemsnitlige arbejdstid for de beskæftigede ge-
nerelt faldet. Det skal blandt andet ses i lyset af en ændret sammensætning på ar-
bejdsmarkedet, herunder flere ældre, som typisk har lavere arbejdstid, samt et vok-
sende indkomstniveau. Hertil kommer blandt andet flere studerende med deltids-
jobs, at begge voksne i parfamilier nu typisk deltager på arbejdsmarkedet samt
flere med fleksjob mv. Et fald i den gennemsnitlige arbejdstid vil føre til et lavere
provenu fra indkomstskatter samt lavere forbrug og dermed mindre provenu fra
moms og afgifter.
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger lægges det beregningsteknisk
til grund, at den gennemsnitlige arbejdstid er konstant på tværs af aldersgrupper,
uddannelsesniveau, herkomst mv. Hermed vil holdbarhed af de offentlige finanser
afspejle, at de nuværende strukturer i samfundet kan fastholdes uden, at det med-
fører en uholdbar gældsudvikling. Holdbarhedsberegningen bygger således på et
princip om, at såfremt fremtidige generationer ønsker at arbejde mindre, skal de
fremtidige generationer selv finansiere provenukonsekvenserne.
I de efterfølgende beregninger er det antaget, at den gennemsnitlige arbejdstid i
perioden 2030-2045 falder svarende til en simpel beregning af den historiske trend
de seneste 30 år (dvs. uden korrektion for sammensætningseffekter mv.),
jf. figur 7.
Det medfører en forværring af den offentlige saldo med ca. 29 mia. kr. i 2045,
jf.
figur 8.
Den finanspolitiske holdbarhedsindikator kan opgøres til 22 mia. kr. Det
svarer til et fald på 18 mia. kr. i forhold til det mellemfristede forløb, som ligger til
grund for
Konvergensprogram 2023.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om en sammenligning af saldostien (2020-2080) og holdbarheden i Finansministeriets seneste officielle fremskrivning
2742425_0005.png
Side 5 af 6
Figur 7
Gennemsnitlig arbejdstid
Årlige arbejdstimer
1.600
1.550
1.500
1.450
1.400
1.350
Årlige arbejdstimer
1.600
1.550
1.500
1.450
1.400
1.350
Figur 8
Strukturel saldo
Pct. af BNP
3
2
1
0
Pct. af BNP
3
2
1
0
Trend 1992-2022
-1
-2
-3
2020
Budgetlovens
underskudsgrænse
2030
2040
2050
Konvergensprogram 2023
-1
-2
1.300
1990
2000
2010
2020
2030
2040
2050
1.300
2060
-3
2060
2070
2080
Lavere arbejdstid 2030-45
Konvergensprogram 2023
Lavere arbejdstid 2030-45
Anm.: Arbejdstiden i figur 7 svarer til den gennemsnitlige arbejdstid i nationalregnskabet opgjort ud fra det samlede
antal præsterede timer i forhold til den samlede beskæftigelse ekskl. orlovspersoner. Trend i figuren er
beregnet med mindste kvadraters metode for perioden 1992 til 2022.
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2023 og egne beregninger.
Samlet forløb
Udviklingen i den strukturelle saldo givet en levetidsindeksering af folkepensions-
alderen som følger Pensionskommissionens forslag, bortfald af energiafgifter og
et fald i arbejdstiden i årene 2030-45 fremgår af figur 9. Der er samlet set tale om
meget betydelige ændringer, og den skitserede udvikling bør fortolkes med var-
somhed.
Figur 9
Strukturel saldo
Pct. af BNP
Pct. af BNP
4
3
2
1
0
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
2020
2030
2040
2050
2060
2070
2080
Budgetlovens
underskudsgrænse
-1
-2
-3
-4
-5
Konvergensprogram 2023
Samlet alternativt forløb
Anm.: Udviklingen i den strukturelle saldo i det alternative forløb dækker over en levetidsindeksering af
folkepensionsalderen svarende til Pensionskommissionens forslag, et fald i den gennemsnitlige arbejdstid
2030-45 som skitsteret i tidligere i indeværende svar.
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2023 og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om en sammenligning af saldostien (2020-2080) og holdbarheden i Finansministeriets seneste officielle fremskrivning
Side 6 af 6
Den finanspolitiske holdbarhedsindikator vurderes at blive forværret med ca. 60
mia. kr. og vil være negativ i størrelsesordenen -19 mia. kr. De offentlige finanser
vil altså skulle forbedres med 19 mia. kr. varigt for, at det samlede forløb er netop
holdbart.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fg. Finansminister