Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2749266_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. september 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 230 (Alm. del) af 12. juni
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Tidligere overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen står bag
Grøn BNP, som opgør eksternaliteterne ved den nuværende arealforvaltning og
produktion til 250 mia. kr. om året, hvoraf en væsentlig del af omkostningerne knyt-
ter sig til landbrugsproduktionen. Tidligere har tænketanken Kraka udgivet en rap-
port, som opgør de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med den nuvæ-
rende landbrugsproduktion til mellem 18,7 og 26,5 mia. kr. årligt opgjort på fire
eksternaliteter (udledning af drivhusgasser, skader på miljøet som følge af kvælstof-
udledning, sundhedsmæssige omkostninger som følge af ammoniakudledning og
fortrængning af areal til rekreativ natur). Vil ministeren med den nyeste opdaterede
viden og regnemodeller fra f.eks. GrønREFORM og Grøn BNP udregne de sam-
fundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets nuværende eksternaliteter på 1)
udledning af drivhusgasser, 2) skader på miljøet som følge af kvælstofudledning, 3)
sundhedsmæssige omkostninger som følge af f.eks. ammoniakudledning og antibi-
otikaresistens, 4) ødelæggelse og fortrængning af natur, biodiversitet og rekreativ
areal og 5) skader og forurening på miljø og grundvand som følge af pesticider og
sprøjtemidler?
Svar
GrønREFORM er en ny klimaøkonomisk model, som skal kunne vurdere energi-
og udledningseffekter af økonomiske tiltag, samt vurdere samfunds- og erhvervs-
økonomiske effekter af energi- og klimapolitiske tiltag. Med modellen bliver det
muligt i højere grad at sammentænke og vurdere de klimamæssige og økonomiske
konsekvenser af politiske tiltag på en konsistent og sammenhængene måde.
Det er ambitionen, at GrønREFORM skal tages i brug som redskab i rådgivnin-
gen i Finansministeriet og på tværs af centraladministrationen, herunder ifm.
fremskrivninger, forhandlinger og forberedelse af ny politik. Aktuelt er modellen
ved at blive implementeret i ministerierne.
GrønREFORM er
modsat Grøn BNP - ikke skabt til værdisætningsstudier.
Herunder af biodiversitet, luft- og vandmiljø. Af den grund kan modellen ikke
vurdere, hvordan politiske tiltag påvirker værdisætningen af miljøgoder eller natur-
ressourcer, såsom adgang til rekreative områder. Dertil indeholder modellen ikke
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 230: Spm. om de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets nuværende eksternaliteter på udledning af drivhusgasser mv.
Side 2 af 2
geografiske fordelte miljøeffekter såsom land- eller vandforurening, og desuden
vurderer modellen ikke, hvilke skadesvirkninger som drivhusgasudledningerne har
på samfundet og omverdenen. Grøn BNP er skabt til at værdisætte overstående
ting. Grøn BNP er dog– modsat GrønREFORM
ikke skabt til at vurdere politi-
ske tiltag.
Finansministeriet benytter på nuværende tidspunkt ikke opgørelsen af Grøn BNP,
der er udarbejdet af forskere på Københavns Universitet i samarbejde med for-
skere fra Aarhus Universitet, DREAM og Danmarks Statistik.
Ekspertgruppen for en Grøn skattereform er på nuværende tidspunkt i gang med
at færdiggøre arbejdet med at udarbejde deres anbefalinger til en grøn skattere-
form for landbrug mv. På nuværende tidspunkt kan Finansministeriet ikke vur-
dere eksternaliteterne ved landbruget, da regneprincipperne på dette område er
ved at blive konsolideret i samarbejde med Ekspertgruppen for en Grøn skattere-
form. Ekspertgruppen forventes at fremlægge deres konklusioner i løbet af efter-
året 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister