FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om en opgørelse over antallet af årsværk de seneste 10 år, i henholdsvis primærerhvervene i landbruget og den samlede fødevareindustri som andel af den samlede beskæftigelse

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

7. april 2022

2022:4

Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er

udlændinge – flest fra Ukraine

Henrik Bolding Pedersen, Pernille Stender, Sose Hakhverdyan og Fenja Søndergaard Møller

Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og udenlandsk arbejdskraft kan derfor i stigende

grad spille en rolle på det danske arbejdsmarked. Men i hvor høj grad anvendes uden-

landsk arbejdskraft allerede, og er der i de senere år sket en stigning i andelen af uden-

landske arbejdstagere?

Denne analyse undersøger anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft fra 2008 til 2020 blandt

fuldtidsbeskæftigede inden for landbrug, gartneri, fiskeri, akvakultur og de nærmeste føl-

geindustrier i form af slagterier, mejerier og fiskeforarbejdning. Analysen viser blandt an-

det, hvilke lande den udenlandske arbejdskraft kommer fra og undersøger forskelle mel-

lem brancher.

Analysens hovedkonklusioner:

•

I 2008 var 20 pct. af de 52.100 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet

udenlandske statsborgere. I 2020 var andelen steget til 33 pct. og beskæftigelsen til 52.500

fuldtidsbeskæftigede.

De udenlandske fuldtidsbeskæftigede inden for fødevareområdet kom i 2020 især fra Ukra-

ine, Rumænien og Polen. Den største stigning er blandt rumænere, hvor andelen er steget

fra 1,2 pct. i 2008 til 7,0 pct. i 2020.

Der var i 2020 flest udenlandske beskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet i

Vejen Kommune, hvor næsten 940 fuldtidsbeskæftigede havde udenlandsk statsborgerskab.

Herefter følger Horsens Kommune (830) og Vesthimmerlands Kommune (730).

Branchegruppen

Svineproduktion

havde med 51 pct. den højeste andel af beskæftigede løn-

modtagere med udenlandsk statsborgskab i 2020. Den største stigning er også inden for

denne branchegruppe, hvor andelen steg 19 procentpoint fra 2008 til 2020.

Næsten 26 pct. af de lønmodtagere, der var beskæftiget inden for

Svineproduktion

i 2020,

var ukrainske statsborgere, og 17 pct. kom fra Rumænien. I branchegruppen

Slagterier

var

de fleste udlændinge fra Polen og udgjorde 14 pct. af alle beskæftigede i branchegruppen.

Inden for

Gartneri

var der større diversitet med en mere ligelig fordeling af beskæftigede fra

Litauen, Polen og Rumænien.

Blandt de undersøgte brancher var der færrest udenlandske statsborgere ansat på

Mejerier

og i

Fiskeri og akvakultur,

nemlig henholdsvis 8 pct. og 16 pct. i 2020. For begge brancher

var der dog tale om en fordobling af andelen af udenlandske statsborgere siden 2008.

Andelen af udenlandske statsborgere blandt selvstændige inden for fødevareområdet har

ligget mellem 2,3 pct. og 2,5 pct. siden 2008. Hovedparten er fra Nederlandene.

•

Kontakt:

Henrik Bolding Pedersen

[email protected]

20 57 88 87

Fenja Søndergaard Møller

[email protected]

23 62 62 99

Flere analyser og nyhedsbrev på dst.dk/analyse

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om en opgørelse over antallet af årsværk de seneste 10 år, i henholdsvis primærerhvervene i landbruget og den samlede fødevareindustri som andel af den samlede beskæftigelse

Analysens indhold

Denne analyse undersøger i hvor høj grad, fødevareområdet har benyttet sig af udenlandsk ar-

bejdskraft fra 2008 til 2020. Analysen ser blandt andet på, hvilke lande den udenlandske arbejds-

kraft kommer fra, og undersøger forskelle mellem udvalgte branchegrupper inden for den pri-

mære produktion og inden for forarbejdning. De første dele af analysen afgrænses til lønmodta-

gere, og i sidste del af analysen ses der på udviklingen for de selvstændige, inklusiv medarbej-

dende ægtefæller. Alle beskæftigelsestal for lønmodtagere er omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

Antal fuldtidsbeskæftigede er et mål for arbejdsvolumen, hvilket antal beskæftigede eller job ikke

er. Beskæftigelse og job beskriver hvor mange personer, der har været involveret i arbejdet, men

ikke hvor mange timer de har brugt på det. Antallet af beskæftigede i analysen kan derfor ikke

overføres til antallet af personer, jf. boks 1 i næste afsnit.

En større andel af udenlandske lønmodtagere fra 2008 til 2020

I 2008 var der i Danmark 52.100 lønmodtagere (fordelt på 99.300 personer) inden for landbrug,

gartneri, fiskeri og akvakultur samt de nærmeste følgeindustrier, slagterier, mejerier og fiskefor-

arbejdning (se bilag A for den fulde liste over brancher).

Blandt disse var 41.600 (80 pct.) danske

statsborgere og 10.500 (20 pct.) var udenlandske statsborgere. I 2020 var det samlede antal af

beskæftigede 52.500 (fordelt på 89.600 personer). Heraf var 35.200 (67 pct.) danske statsborgere

og 17.300 (33 pct.) var udenlandske statsborgere. Andelen af udenlandske statsborgere er såle-

des steget med 13 procentpoint fra 2008 til 2020. Figur 1 viser, at der hvert år har været en

stigning i andelen af udenlandske statsborgere fra 2008 til 2020, dog i lidt mindre grad de senere

år.

Figur 1

Andel lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab inden for fødevareområdet. 2008-2020

Anm.: Beskæftiget inden for landbrug, gartneri, fiskeri og akvakultur samt de nærmeste følgeindustrier, slagterier, mejerier og fiskeforarbejdning

omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

Boks 1. Definitioner og data

Tallene for beskæftigede omregnes til

fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

svarende til 1.924 løntimer om året. Antal

fuldtidsbeskæftigede er – i modsætning til antal beskæftigede eller job – et mål for arbejdsvolumen. Beskæftigelse og

job beskriver hvor mange personer, der har været involveret i arbejdet, men ikke hvor mange timer de har brugt på det.

I første del af analysen ses der kun på lønmodtagere. I sidste afsnit kigges der desuden på de selvstændige, inklusiv

Fuldtidsbeskæftigede inden for fødevareområdet i Danmark udgjorde 2,3 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede i Danmark i både 2008

og 2020. En oversigt over fuldtidsbeskæftigede fordelt på brancher kan findes på

www.statistikbanken.dk/erhv1.

Bemærk, at enkelte brancher og

erhverv udgår pga. diskretionering eller bagatelgrænser. Tallene i analysen kan derfor ikke genfindes én til én i statistikbanken.

Denne analyse er baseret på særkørsler, hvor statsborgerskab er koblet på

Arbejdsmarkedsregnskabet

for de udvalgte branchegrupperinger. Der

er således ikke en samlet opgørelse over fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere på tværs af alle brancher. Derfor er det ikke muligt at

lave direkte perspektiveringer til andelen af udenlandske statsborgere på det samlede arbejdsmarked. Men hvis der tages udgangspunkt i data

fra

STAR,

var antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark med udenlandsk statsborgerskab (ekskl. RUT) på tværs af alle brancher

ca. 141.000 i november 2008 og ca. 237.000 i november 2020. Ifølge Arbejdsmarkedsregnskabet (www.statistikbanken.dk/erhv1) var antallet af

fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på tværs af alle brancher hhv. 2,27 mio. i 2008 og 2,29 mio. i 2020. Det giver en andel af udenlandske

statsborgere på hhv. 6 pct. i 2008 og 10 pct. i 2020 for det samlede arbejdsmarked for lønmodtagere.

medarbejdende ægtefæller. For denne gruppe omregnes der til gennemsnitlig beskæftigelse (hovedjobs) ud fra antallet

af årlige arbejdsdage. De beskæftigede kan have bopæl i eller uden for Danmark.

Arbejdskraften defineres som udenlandsk, hvis personen har et andet statsborgerskab end dansk. I analysen anvendes

statsborgerskab i stedet for oprindelsesland, for også at få oplysninger om personer der bor i udlandet og arbejder i

Danmark. I 2020 var der ca. 21.000 personer der arbejdede i Danmark inden for fødevareområdet, men ikke fremgik

af befolkningsstatistikken og derfor sandsynligvis boede i udlandet – og ca. 105.000 personer inden for fødevareområ-

det, der var en del af befolkningsstatistikken.

Opholdsgrundlaget

for de udenlandske statsborgere i analysen varierer. Blandt de ca. 21.500 personer inden for føde-

vareområdet, hvor opholdsgrundlaget er kendt, er 62 pct. inden for kategorierne

Arbejde til EU-borger

Studier -

herunder praktikanter - til ikke-EU-borger.

Fx havde ca. 87 pct. (4.900 ud af 5.600 personer) af de ukrainere, der indgår

i analysen

har et kendt opholdsgrundlag, i 2020 opholdsgrundlaget

Studier - herunder praktikanter - til ikke-EU-

borger.

Statsborgerskabet er udtrukket for det år, personen arbejdede i Danmark og kan derved skifte i den analyserede tids-

periode. Blandt de undersøgte brancher arbejdede ca. 51.000 personer i Danmark i både 2008 og 2020. Heraf har kun

få skiftet fra udenlandsk til dansk statsborgerskab, fx skiftede under 40 personer fra ukrainsk til dansk statsborgerskab.

Analysen afgrænses til perioden 2008-2020, hvor der er tilgængelige data for alle nøglevariable. Dette er samtidig efter

kommunalreformen og EU-udvidelsen i 2007, hvilket medfører, at nøglevariable er sammenlignelige over tid.

Analysen omfatter kun personer, der indgår i

Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR).

Det betyder, at fx arbejdsudlejning

ikke indgår. Det er fx tilfælde, hvor en ansat i et udenlandsk firma udlejes til et dansk firma. Der var ifølge Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) 500-1.200 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere ansat i udenlandske virksom-

heder, men som arbejdede i Danmark – hvis der ses på det årlige antal i november måned fra 2008 til 2020 inden for

branchen

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Dette register opgør fuldtidsbe-

skæftigede i udenlandske virksomheder, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark. Der er derudover 20-55 fuldtids-

beskæftigede lønmodtagere i de betragtede branchegrupper pr. år fra 2008 til 2020, hvor det ikke er muligt at identifi-

cere statsborgerskabet. Sidstnævnte medregnes som udenlandske statsborgere i de overordnede figurer, men udgår

i opgørelserne på enkeltlande.

Analysen afgrænses til brancher vedr. landbrug, gartneri, fiskeri og akvakultur samt og de nærmeste følgeindustrier i

form af slagterier, mejerier og fiskeforarbejdning. Denne inddeling er lavet specifikt til denne analyse og er baseret på

DB07.

Den fulde liste over inkluderede brancher og kategorier fremgår af bilag A.

Lønmodtagere, der arbejdede i branchen

Vikarbureauer

(branchekode 782000) indgår ikke i analysen, selv om vikar-

bureauerne kan stille arbejdskraft til rådighed for fødevareområdet. I 2020 var der i alt – både danske og udenlandske

statsborgere – 21.500 fuldtidsbeskæftigede i branchen

Vikarbureauer.

Heraf var arbejdsfunktionskoden efter Danmarks

Statistiks Fagklassifikation (DISCO-08) opgjort for 13.300 (svarende til 62 pct.). Der er ikke opgjort arbejdsfunktions-

koder for branchen

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri,

ligesom virksomheder med færre end 10 fuldtidsbeskæftigede

kan være fritaget fra at indberette arbejdsfunktionskoder, jf.

statistikdokumentationen.

Med det tilgængelige datagrund-

lag er det således ikke muligt at identificere antallet af beskæftigede, der er ansat i branchen

Vikarbureauer,

men som

reelt arbejder inden for branchen

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri.

Blandt de 13.300 beskæftigede med kendte

funktionskoder i andre brancher havde under 300 fuldtidsbeskæftigede i 2020 en arbejdsfunktionskode vedr.

Arbejde

inden for landbrug, skovbrug og fiskeri

(600000-622400),

Slagterarbejde, fiskehandel og beslægtet arbejde inden for

fødevarefremstilling

(751100-751400) eller

Industrielt slagteriarbejde og behandling af råvarer

(816010-816030).

Flest udenlandske beskæftigede fra Ukraine

Figur 2 viser udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborger-

skab inden for fødevareområdet. Antallet vises for de fire enkeltlande, der i 2020 havde flest

beskæftigede inden for fødevareområdet i Danmark: Ukraine, Rumænien, Polen og Litauen. Der-

udover indgår en gruppe for de øvrige europæiske lande samt en samlet gruppe for alle øvrige

lande.

På trods af, at Ukraine ikke er medlem af EU, var den største gruppe af udenlandske beskæfti-

gede i 2020 fra Ukraine. Antallet af beskæftigede fra Ukraine steg fra 2.600 i 2008 til 4.700 i 2020.

Andelen steg fra 5,0 pct. til lige under 8,9 pct. Det er dog antallet og andelen af beskæftigede fra

Rumænien, der er steget mest fra 650 i 2008 til næsten 3.700 i 2020. Andelen er steget fra 1,2

pct. til 7,0 pct. Dette kan blandt andet skyldes Rumæniens indtræden i EU i 2007.

Figur 2 viser dog også, at der for Rumænien, Polen, Litauen og Øvrig Europa er sket et fald fra

2018 til 2020. Ændringen fra 2019 til 2020 er formentlig påvirket af COVID-19 pandemien, hvor

rejserestriktioner og lukkede grænser i perioder besværliggjorde indrejse til Danmark.

Figur 2

Antal beskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab fordelt på top-4 lande og lande

grupper. 2008-2020

Anm.: Omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Personer med ukendt statsborgerskab og statsløse personer er ikke med i figuren. Disse udgør mellem

20-55 fuldtidsbeskæftigede pr år. svarende til mellem 0,04 og 0,10 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede inden for fødevareområdet i de forskellige år.

Landene i Europa er afgrænset med udgangspunkt i landeinddelingen fra Danmarks Statistik.

Flest ansatte med udenlandsk statsborgerskab i Vejen Kommune

Figur 3 viser antallet af beskæftigede med udenlandsk statsborgerskab på kommuneniveau. Fi-

guren viser kun tallene for 2020, men otte ud af kommunerne i top-10 i 2020 var også i top-10 i

2008. Andelene af udenlandske statsborgere er steget i stort set alle kommuner, hvilket afspejler

den generelle stigning. De specifikke antal og andele i 2020 kan ses i bilag B.

I 2020 var der antalsmæssigt flest i Vejen Kommune, hvor cirka 940 beskæftigede inden for fø-

devareområdet havde udenlandsk statsborgerskab. Dette er lige over halvdelen (51 pct.) af alle

beskæftigede inden for fødevareområdet i Vejen Kommune, hvor der blandt andet ligger tre større

slagterier. Herefter følger Horsens Kommune, hvor der var cirka 830 udenlandske beskæftigede

svarende til 47 pct. af alle beskæftigede inden for fødevareområdet i kommunen i 2020. Vesthim-

merlands Kommune har tredje flest med cirka 730 beskæftigede svarende til 48 pct. Der er an-

talsmæssigt færrest beskæftigede inden for fødevareområdet i kommunerne omkring Køben-

havn, både for udenlandske statsborgere og danske statsborgere. Dette hænger naturligt sam-

men med den varierende erhvervsstruktur på tværs af kommuner. Når der tages højde for det

samlede antal beskæftigede inden for fødevareområdet, er forskellene mellem kommuner derfor

også mindre, jf. bilag B.

Antallet af personer fra Ukraine, der var lønmodtagere inden for fødevareområdet, steg fra 4.500 i 2008 til 6.200 i 2020. Antallet af personer fra

Rumænien, der var lønmodtagere inden for fødevareområdet, steg fra 1.300 i 2008 til 6.800 i 2020.

Figur 3

Antal beskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab inden for fødevareområdet fordelt

på arbejdsstedskommuner. 2020

Anm: Omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Den grå farve betyder, at der er ingen eller meget få observationer.

Halvdelen af de ansatte inden for svineproduktion i 2020 var udenlandske statsborgere

Figur 4 viser antallet af beskæftigede udenlandske og danske statsborgere fordelt på branche-

grupperinger som beskrevet i bilag A. Der er flest beskæftigede inden for branchegrupperingerne

Slagterier

Landbrugsafgrøder mv.

Inden for

Slagterier

er antallet af beskæftigede generelt

faldet fra 2008 til 2020 fra 15.000 til 12.400, mens antallet af udenlandske statsborgere er steget

fra lige under 3.000 til lidt over 4.000. På danske slagterier er antallet af slagtede svin samtidig

faldet fra 20,3 mio. til 16,8 mio. stk., mens eksporten af smågrise til især Tyskland og Polen er

øget fra 6,3 mio. til 14,7 mio. stk. (se

statistikbanken.dk/ani5).

Inden for

Landbrugsafgrøder mv.

er der generelt sket en stigning i antallet af beskæftigede udenlandske statsborgere, mens antal-

let af danske statsborgere har været nogenlunde stabilt. Med undtagelse af faldet inden for

Pels-

dyr

i 2020 er der generelt sket en stigning i antallet af udenlandske statsborgere i alle branche-

grupperne.

Pelsdyr

omfatter især minkavl, hvor produktionen blev særligt påvirket af COVID-19

pandemien i og med, at alle mink blev beordret aflivet i november 2020 som følge af smitte med

COVID-19 blandt dyrene.

Figur 4

Antal beskæftigede lønmodtagere med udenlandsk eller dansk statsborgerskab fordelt på brancher.

2008-2020

Anm: Omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

Figur 5 viser, hvordan andelen af lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab har udviklet sig

fra 2008 til 2020. Den højeste andel er inden for

Svineproduktion,

hvor lige over halvdelen af de

beskæftigede var udenlandske statsborgere i 2020. Herefter følger

Gartneri

(48 pct. i 2020),

Pels-

dyr

(46 pct. i 2020) og

Kvæg

(45 pct. i 2020). Alle andele er steget fra 2008 til 2020. Den største

stigning er sket inden for

Svineproduktion,

hvor andelen af udenlandske statsborgere er steget

fra 32 pct. i 2008 til 51 pct. i 2020, altså en stigning på 19 procentpoint. Den næststørste stigning

på 18 procentpoint er inden for

Kvæg,

hvor andelen er steget fra 27 pct. til 45 pct.

Figur 5

Andel lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab fordelt på brancher. 2008-2020

Anm: Omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

Over en fjerdedel af alle ansatte inden for svineproduktion i 2020 er fra Ukraine

Der er forskel på branchegrupperne, når der ses på, hvor den udenlandske arbejdskraft kommer

fra. Figur 6 viser andelen med udenlandsk statsborgerskabe fra henholdsvis Litauen, Polen, Ru-

mænien og Ukraine i de forskellige branchegrupper i 2020 (se bilag C for de faktiske tal samt

øvrige lande).

Inden for branchegruppen

Svineproduktion

kommer 26 pct. af alle beskæftigede fra Ukraine, og

17 pct. kommer fra Rumænien. Inden for branchegruppen

Kvæg

kommer 23 pct. fra Ukraine og

12 pct. fra Rumænien. I branchegruppen

Slagterier

er det imidlertid beskæftigede fra Polen, der

udgør den største andel af de udenlandske statsborgere med 14 pct. af alle beskæftigede i bran-

chegruppen. Inden for

Gartneri

er der større diversitet med en mere ligelig fordeling af beskæfti-

gede fra Litauen, Polen og Rumænien. Der er dog en tendens til, at den udenlandske arbejdskraft

inden for flere af branchegrupperne er koncentreret på få lande. Dette kan skyldes, at beskæfti-

gede i én branche tiltrækker arbejdskraft fra sit eget land til samme branche.

Figur 6

Andel ansatte udenlandske statsborgere, brancher og udvalgte lande. 2020

Anm: Omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

Hvis der tages udgangspunkt i landene tegner der sig et tilsvarende billede, hvor arbejdskraften

fra hvert land er koncentreret i få branchegrupper. Blandt statsborgere fra Ukraine, der er ansat

inden for fødevareområdet, arbejdede 90 pct. i 2020 inden for tre af grupperne (41 pct. i branche-

gruppen

Svineproduktion,

32 pct. i branchegruppen

Kvæg

og 17 pct. inden for

Landbrugsafgrøder

mv.).

Blandt statsborgere fra Rumænien arbejdede 74 pct. i 2020 inden for de samme tre grupper

(34 pct. inden for

Svineproduktion,

22 pct. inden for

Kvæg

og 18 pct. inden for

Landbrugsafgrøder

mv.).

Blandt de beskæftigede fra Polen arbejdede 80 pct. inden for

Slagterier

(56 pct.),

Land-

brugsafgrøder mv.

(12 pct.) eller

Gartneri

(12 pct.). Blandt de beskæftigede fra Litauen arbejdede

72 pct. inden for enten

Gartneri

(35 pct.),

Landbrugsafgrøder mv.

(26 pct.), eller

Pelsdyr

(12 pct.).

Andelen af udenlandske statsborgere er ikke steget blandt selvstændige

Analysens foregående afsnit har haft fokus på lønmodtagerne inden for fødevareområdet. Dette

afsnit ser på, hvordan fordelingen ser ud for de selvstændige (hovedjobs). Medarbejdende æg-

tefæller er indregnet i alle tallene. I 2008 var der i alt 37.200 selvstændige beskæftigede (fordelt

på 43.100 personer) inden for fødevareområdet – i 2020 var tallet faldet til 25.400 (fordelt på

28.700 personer).

Figur 7 viser andelen af selvstændige udenlandske statsborgere fra 2008 til 2020. Figuren viser,

at mellem 2,3 og 2,5 pct. af de selvstændige inden for fødevareområdet har udenlandsk statsbor-

gerskab, og at andelen ikke har ændret sig markant siden 2008.

Antallet er af udenlandske stats-

borgere blandt de selvstændige er dermed faldet i takt med, at det samlede antal af selvstændige

er faldet. I 2008 havde 840 beskæftigede selvstændige inden for fødevareområdet udenlandsk

statsborgerskab (fordelt på 900 personer). I 2020 var antallet 590 (fordelt på 650 personer). En

del af personerne med selvstændig virksomhed har således ikke fuld beskæftigelse inden for

fødevareområdet (fx ejere af deltidslandbrug).

Blandt de selvstændige udenlandske statsborgere kommer langt de fleste fra Nederlandene. I

2008 var 660 selvstændige beskæftigede fra Nederlandene, svarende til 78 pct. af alle de uden-

landske selvstændige beskæftigede. I 2020 var der tilsvarende 430 selvstændige fra Nederlan-

dene svarende til 73 pct. af alle udenlandske selvstændige beskæftigede. De selvstændige fra

Nederlandene er hovedsageligt at finde inden for branchegruppen

Kvæg

med 590 beskæftigede

i 2008 (90 pct.) og tæt på 370 i 2020 (85 pct.).

Dette stemmer overens med analysen

Udenlandske ejere af landbrug.

Figur 7

Andelen af selvstændige med udenlandsk statsborgerskab inden for fødevareområdet. 2008-2020

Anm: Omregnet til fuldtidsbeskæftigede, inklusiv medarbejdende ægtefæller.

Bilag A

Tabel A

Kategori

Kvæg

Brancher inden for fødevareområdet

Branchekoder DB07

014100 Avl af malkekvæg

014200 Avl af andet kvæg og bøfler

Svineproduktion

014610 Avl af smågrise

014620 Produktion af slagtesvin

Pelsdyr

014920 Avl af pelsdyr mv.

Gartneri

011300 Dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde

012400 Dyrkning af kernefrugt og stenfrugt

012500 Dyrkning af andre træfrugter, bær og nødder

013000 Planteformering

Landbrugsafgrøder mv. 011100 Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø

011600 Dyrkning af tekstilplanter

011900 Dyrkning af andre etårige afgrøder

012100 Dyrkning af druer

012200 Dyrkning af tropiske og subtropiske frugter

012300 Dyrkning af citrusfrugter

012800 Dyrkning af krydderiplanter, aromaplanter og lægeplanter

012900 Dyrkning af andre flerårige afgrøder

014300 Avl af heste og dyr af hestefamilien

014500 Avl af får og geder

014700 Fjerkræavl

015000 Blandet drift

Fiskeri og akvakultur

031100 Havfiskeri

031200 Ferskvandsfiskeri

032100 Havbrug

032200 Ferskvandsbrug

Mejerier

105100 Mejerier samt ostefremstilling

Slagterier

101110 Forarbejdning af svinekød

101200 Forarbejdning og konservering af fjerkrækød

101300 Produktion af kød- og fjerkræprodukter

101190 Forarbejdning af andet kød

Fiskeforarbejdning

102010 Fremstilling af fiskemel

102020 Forarbejdning og konservering af fisk, krebsdyr og bløddyr, undtagen fiskemel

Bilag B

Tabel B

Antal og andel fultidsbeskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab inden for føde-

vareområdet fordelt på arbejdsstedskommuner. 2020

Antal udenlandske

statsborgere

181

211

171

181

472

168

505

146

349

115

370

130

475

326

100

545

829

164

159

116

100

237

270

114

254

137

224

181

222

522

127

249

673

325

151

Fortsættes på næste side

Antal i alt Andel udenlandske statsbor-

gere i pct.

577

391

704

524

1404

476

145

521

2050

249

847

390

908

465

1602

1089

285

1671

1773

460

167

524

383

341

853

209

218

183

717

365

945

287

399

497

463

275

576

213

1216

119

1253

565

2693

915

199

119

480

Kommunekode Kommunenavn

201

420

530

400

810

240

561

710

320

210

607

813

250

190

430

157

253

270

376

510

260

766

217

657

219

860

316

661

615

169

223

756

183

849

326

440

621

101

259

482

350

665

360

825

846

410

773

707

480

450

370

727

461

306

730

840

760

329

265

741

740

Allerød

Assens

Billund

Bornholm

Brønderslev

Egedal

Esbjerg

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Samsø

Silkeborg

Anm.: 15 kommuner udgår pga. ingen eller for få observationer, og hertil har ca. 51 fuldtidsbeskæftigede ikke har opgjort arbejdsstedskommune.

746

779

330

269

340

336

671

479

706

540

787

550

573

575

630

820

791

390

492

580

851

751

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

285

177

120

153

558

425

367

574

939

650

734

458

371

304

392

370

844

694

140

165

284

435

157

1400

1493

981

1116

1826

1648

1538

1418

279

1002

1777

2227

Bilag C

Tabel C

Branchegruppe

Kvæg

Andele fordelt på lande/landegrupper og brancher. 2020

Antal fuldtidsbeskæftigede løn-

modtagere i branchegruppen

6 624

Land/landegruppe

Danmark

Litauen

Polen

Rumænien

Ukraine

Øvrig Europa

Øvrige lande

Danmark

Litauen

Polen

Rumænien

Ukraine

Øvrig Europa

Øvrige lande

Danmark

Litauen

Polen

Rumænien

Ukraine

Øvrig Europa

Øvrige lande

Danmark

Litauen

Polen

Rumænien

Ukraine

Øvrig Europa

Øvrige lande

Danmark

Litauen

Polen

Rumænien

Ukraine

Øvrig Europa

Øvrige lande

Danmark

Litauen

Polen

Rumænien

Ukraine

Øvrig Europa

Øvrige lande

Danmark

Litauen

Polen

Rumænien

Ukraine

Øvrig Europa

Øvrige lande

Danmark

Litauen

Polen

Rumænien

Ukraine

Øvrig Europa

Øvrige lande

Antal fuldtidsbeskæfti-

gede lønmodtagere

3 646

808

1 490

373

135

3 631

108

1 234

1 901

207

155

713

135

105

164

117

1 717

379

352

295

185

176

6 300

269

354

620

763

365

170

1 047

7 844

354

140

8 320

1 760

269

623

1 226

Andel i pct.

Svineproduktion

7 408

Pelsdyr

1 323

Gartneri

3 274

Landbrugsafgrøder mv.

8 950

Fiskeri og akvakultur

1 244

Mejerier

8 505

Slagterier

12 365

Fortsættes på næste side

Fiskeforarbejdning

2 844

TOTAL

52 537

Danmark

Litauen

Polen

Rumænien

Ukraine

Øvrig Europa

Øvrige lande

2 008

245

177

242

52 482

Anm: 55 fuldtidsbeskæftigede udgår fra oversigten over enkeltlande og landegrupper, da disse enten har ukendt statsborgerskab eller er statsløse.

ISSN 2446-0354