Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2727807_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. juni 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 223 (Alm. del) af 6. juni
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe, hvad Finansministeriet vurderer kunne være konkrete
årsager til
–
og indikationer på
–
variationer i løndannelse og selskabsstruktur på
tværs af Danmark og et land som f.eks. Tyskland, jf. Finansministeriets skriftlige
indlæg
om DØR’s forårsrapport 2023, FIU alm. del –
bilag 153, hvoraf det i
kontekst af spørgsmålet om, hvorvidt regneprincipper fra ét land kan overføres til
et andet, fremgår, at ”Det er desuden vigtigt at forholde sig til, om løndannelsen
og
selskabsstrukturen i andre lande er forskellig fra Danmark”?
Svar
Det er Finansministeriets vurdering, at man skal være omhyggelig, når man
overvejer at anvende resultater i studier, der er foretaget i store lande, på
politikændringer i mindre lande. Det gælder også i forhold til at sammenligne
regneprincipper på tværs af forskellige lande, herunder for ændringer i
selskabsskattesatsen.
DØR skriver i forårsrapportens kapitel 4 om virkninger af selskabsskat, at
ministeriernes nedvæltningssats fremstår høj i international sammenhæng. DØR
fremhæver i den forbindelse, at det amerikanske finansministerium for eksempel
anvender en antagelse om, at 20 pct. af selskabsskatten nedvæltes i lønnen, og at
de to amerikanske parlamentariske organer Congressional Budget Office og Joint
Committee on Taxation i deres fordelingsberegninger anvender en antagelse om,
at 25 pct. af selskabsskatten falder på arbejdskraft.
Finansministeriets regneprincipper tager udgangspunkt i, at Danmark er en lille
åben økonomi. Betydningen af investeringsforvridningen og dermed graden af
nedvæltning på lønmodtagerne må forventes at være større i en lille og åben øko-
nomi som den danske, hvor investeringerne er meget mobile på tværs af lande-
grænser, og derfor relativt mere følsomme over for den effektive selskabsbeskat-
ning, end i store lande som fx USA.
Som det fremgår af Finansministeriets skriftlige indlæg til De Økonomiske Råds
rapport, er det vigtigt at forholde sig til, om løndannelse og selskabsstruktur i
andre lande er forskellig fra Danmark. Det skyldes bl.a., at løndannelsen kan
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om, hvad Finansministeriet vurderer kunne være konkrete årsager til – og indikationer på – variationer i løndannelse og selskabsstruktur på tværs af Danmark og et land som f.eks. Tyskland
2727807_0002.png
Side 2 af 2
forventes at afhænge af arbejdsmarkedsinstitutionerne, omfanget af kollektive
overenskomster, som påvirker rammerne for virksomhedernes lønfastsættelse og
–
differentiering. Endvidere kan offentlig regulering have indflydelse på både
løndannelse (fx minimumslønninger) og selskabsstruktur (fx organisationskrav).
Branchestrukturer og konkurrenceforhold kan ligeledes have indflydelse på
virksomheders muligheder for at justere i lønningerne mere eller mindre frit.
Forskellige udviklinger i timeproduktiviteten kan forventes at slå ud i forskellige
timelønninger. Det skal ses i lyset af, at den gennemsnitlige timeproduktivitet
historisk har fulgt den gennemsnitlige timeløn tæt,
jf. figur 1.
Det bemærkes hertil,
at DØR finder en større stigning i timeproduktiviteten i Danmark siden
finanskrisen sammenlignet med fx i Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA,
jf.
De Økonomiske Råd (2023). Produktivitet 2023.
Figur 1
Udvikling i produktivitet og løn
Indeks (gns.=100)
250
200
150
100
50
0
1970
1980
Timeløn
1990
2000
2010
Timeproduktivitet
Indeks (gns.=100)
250
200
150
100
50
0
2020
Anm.: Timelønnen er beregnet som lønsum pr. præsteret arbejdstime i den private sektor. Timeproduktiviteten er
beregnet som BVT i løbende priser pr. præsteret arbejdstime i den private sektor.
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik.
Som det fremgår i det skriftlige indlæg, vil Finansministeriet nu afsætte tid til at
gennemgå undersøgelsen i
DØR’s forårsrapport 2023
ordentligt, herunder deres
anbefalinger til ministeriernes regneprincipper vedrørende sammenhængen mel-
lem selskabsbeskatning og reallønsniveau.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende finansminister