FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvilke lande (ud over Danmark) man har anvendt erfaringer fra til kvalificering af gældende regneprincipper mv.

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

23. juni 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 222 (Alm. del) af 6. juni

2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren på baggrund af Finansministeriets skriftlige indlæg om DØR’s for-

årsrapport 2023, jf. FIU alm. del

– bilag 153, hvoraf det fremgår, at ”Det er Fi-

nansministeriets vurdering, at man skal være omhyggelig, når man overvejer at an-

vende resultater i studier, der er foretaget i store lande, på politikændringer i min-

dre lande” oplyse, hvilke lande (ud over Danmark) man har anvendt erfaringer fra

til kvalificering af gældende regneprincipper og oplyse, hvilke regneprincipper der

her er tale om?

Svar

Der er en lang række forhold, der påvirker virksomhedernes prissætning og løn-

politik mv. på kort sigt, hvilket gør det vanskeligt at påvise virkningen af konkrete

skatte- og afgiftsforhøjelser og -lempelser empirisk.

For så vidt angår sammenhængen mellem selskabsbeskatning og reallønsniveau,

som den omtalte kommentar i spørgsmålet er knyttet til, er den empiriske evidens

bl.a. gennemgået i besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 150 (Alm. del) af 15. februar

2021, FIU spørgsmål nr. 500 (Alm. del) af 5. september 2016 og i det tekniske

baggrundsnotat,

BNP-virkning ved ACE,

som er offentliggjort på Finansministeri-

ets hjemmeside.

Hovedparten af de empiriske studier indikerer, at lønmodtagerne i praksis bærer

mellem 50 og 75 pct. af byrden ved selskabsskatten. Betydningen af investerings-

forvridningen og dermed graden af nedvæltning på lønmodtagerne må dog for-

ventes at værre større i en lille og åben økonomi som den danske, hvor kapital er

meget mobil på tværs af landegrænser, og derfor relativt mere følsom over for den

effektive selskabsbeskatning, end i store lande, som en stor del af de empiriske

studier bygger på.

En overvæltningsgrad på 50-75 pct. skal endvidere ses i lyset af, at en del af sel-

skabsskatteprovenuet vedrører immobil overnormal profit, hvor skatten ikke for-

vrider investeringsbeslutningen. For den del af selskabsskatteprovenuet, der udgø-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvilke lande (ud over Danmark) man har anvendt erfaringer fra til kvalificering af gældende regneprincipper mv.

Side 2 af 3

res af lokalitetsspecifik overnormal profit, må det forventes, at ejerne bærer byr-

den. Det må derfor forventes, at lønmodtagerne bærer en større andel af byrden

fra den del af selskabsskatten, der ikke er profit (normalafkastet).

En oversigt over den empiriske litteratur vedr. virkningerne af selskabsskat kan

ses i

boks 1.

Boks 1

Empiriske studier påviser høj grad af overvæltning af selskabsskatten i lønningerne

Desai et al. (2007) estimerede på basis af data for 50 lande for perioden 1989-2004, at mellem 45 og 75 pct. af byr-

den ved selskabsskatten bæres af lønmodtagerne i form af lavere løn.

Hasset og Mathur (2010) fandt, at en stigning i selskabsskatten på 1 pct. reducerer timelønningerne med 0,5-0,6

pct. Hasset og Mathur (2006) fandt desuden at lønningerne påvirkes mere af selskabsskatten i små lande.

Det er i

overensstemmelse med Harberger (2006), der argumenterer, at i små lande, der er pristagere på kapital- og vare-

markederne, bærer lønmodtagerne mere end den fulde byrde af selskabsskatten.

Liu og Altshuler (2013) påviser, at variation i den marginale effektive selskabsskat i USA over tid og på tværs af

brancher påvirker timelønningerne. Deres estimater viser, at en forøgelse af selskabsskatteprovenuet med 1$ redu-

cerer lønningerne med omkring 60 cent.

I et nyere studie udnytter Fuest et al. (2018) variation i lokale selskabsskattelettelser i Tyskland til at estimere ned-

væltningen af selskabsskatten i lønningerne. De viser, at lønmodtagerne samlet set bærer 51 pct. af byrden ved

ændringer i selskabsskatten i Tyskland, men en betydelig højere andel ved lokal lønfastsættelse. Det er konsistent

med en tidligere version af studiet fra 2015, hvor forfatterne viste, at virksomheder med lokal lønfastsættelse i gen-

nemsnit nedvælter 1,21 euro i lønningerne for hver 1 euro stigning i selskabsskatten.

Arulampalam et al. (2012) viste på baggrund af mikrodata for selskaber i 9 europæiske lande, at 49 pct. af byrden

ved selskabsskatten bliver overvæltet på lønmodtagerne. Arulampalam et al. pointerer, at dette kun omfatter den

direkte effekt på lønninger, mens indirekte virkninger via priser og øget produktivitet ikke er inkluderet i deres esti-

mat.

Anm.:

1) Desai, M.A., F. Foley & J. Hines (2007), ”Labor

and Capital Shares of the Corporate Tax Burden: International

Evidence”,

paper prepared for the International Tax Policy Forum and Urban-Brookings Tax Policy Center

conference on Who Pays the Corporate Tax in an Open Economy?, 18 December 2007.

2) Hasset, K. & A. Mathur (2010),

“Spatial Tax Competition and Domestic Wages”,

Working Paper, december

2010, og Hasset, K. & A. Mathur (2006),

“Taxes and Wages”,

American Enterprise Institute Working Paper

128.

3). Harberger, A.C. (2006),

Corporation Tax Incidence: Reflections on What is Known, Unknown and Unknowable”,

in:

John W. Diamond and George R. Zodrow (eds.): Fundamental Tax Reform: Issues, Choices and

Implications, Cambridge: MIT Press.

4) Liu, L. & R. Altshuler (2013),

”Measuring the Burden of the Corporate Income Tax under Imperfect Competition”,

National Tax Journal, vol. 66(1), pp. 215-37.

5) Fuest, C., A. Peichl & S. Siegloch (2018),

“Do higher corporate taxes reduce wages? Micro Evidence from Germany”,

American Economic Review, Vol. 108, No. 2, og Fuest, C., A. Peichl & S. Siegloch (2013),

“Do higher corporate

taxes reduce wages?

Micro Evidence from Germany”,

IZA Discussion Paper No. 9609.

6) Arulampalam, W., M. P. Deveraux & G. Maffini(2012),

“The direct incidence of corporate income tax on wages”,

European Economic Review, vol. 56(6), pp. 1038-1054.

Som det fremgår i det skriftlige indlæg, vil Finansministeriet nu afsætte tid til at

gennemgå undersøgelsen i

DØR’s forårsrapport 2023

ordentligt, herunder deres

anbefalinger til ministeriernes regneprincipper vedrørende sammenhængen mel-

lem selskabsbeskatning og reallønsniveau.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 222: Spm. om, hvilke lande (ud over Danmark) man har anvendt erfaringer fra til kvalificering af gældende regneprincipper mv.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fungerende finansminister