Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2677653_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. februar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 19 (Alm. del) af 9. januar
2023
Spørgsmål
Vil ministeren sende en samlet oversigt over gældende forlig og politiske aftaler
pr. 1. januar 2023? Ministeren bedes opgøre det på ministerområde, ligesom mini-
steren bedes oplyse, om forligs/aftalekreds, herunder partier der efterfølgende har
tilsluttet sig forliget/aftalen, og eventuelt udløb af forliget/aftalen. Endelig bedes
ministeren medtage de gældende forlig og politiske aftaler, som regeringen ikke
selv er en del af. Ministeren bedes opgøre det skematisk på samme måde som i
svaret på FIU alm. del – spørgsmål 116 (2020-21).
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at der ikke eksisterer en entydig definition af politi-
ske forlig eller deres varighed. Derfor tages forbehold for, at der kan være forlig,
som kunne have indgået i oversigten, men som ikke optræder på listen. Stemmeaf-
taler indgår ikke i oversigten over gældende forlig.
De anførte retningslinjer for afgrænsningen af oversigten svarer til de retningslin-
jer, som er blevet anvendt ved tidligere forligsoversigter til Finansudvalget (senest
FIU 166 2020-21).
Oversigten over forlig er opdateret på baggrund af tilbagemeldinger fra ressortmi-
nisterierne, herunder partiers udmelding af forlig med virkning fra folketingsvalget
2022 samt som følge af mandatfordelingen efter folketingsvalget 1. november
2022. Der er på den baggrund indarbejdet en række justeringer af oversigten over
gældende politiske forlig.
En række tidsbegrænsede forlig er udløbet, og optræder dermed ikke på listen.
Det bemærkes, at en række ministerier har ændret vurdering af om en aftale er et
politisk forlig siden udarbejdelsen af FIU 116 (2020-21). Det drejer sig konkret
om:
Aftale om en ny styrket regulering af Politiets Efterretningstjenestes (PET) virksomhed
og den parlamentariske kontrol med efterretningstjenesterne
hvor Justitsministeriet
vurderer, at aftalen ikke har karakter af et forlig. Det bemærkes dertil, at
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvilke forslag i regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark, december 2022, der er omfattet af gældende forlig
Side 2 af 3
der har været vedtaget ændringer af loven, hvor alle partierne bag aftalen
ikke har stemt for, hvorfor partierne – på trods af at den har stået på over-
sigten gennem mange år – heller ikke må antages at have anset aftalen som
et forlig.
Aftale om religiøse forkyndere,
hvor Kirkeministeriet ved en fejl tidligere har
opgivet aftalen som forlig.
Aftale om dobbelt statsborgerskab,
hvor Udlændinge og Integrationsministeriet
ved en fejl tidligere har opgivet aftalen som forlig.
Evaluering af kommunalreformen,
hvor Indenrigsministeriet- og Sundhedsmi-
nisteriet vurderer, at der ikke er tale om forlig.
Aftale om kompensation for F-35 kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup,
hvor
Forsvareministeriet vurderer, at aftalen ikke har karakter af et forlig.
Tillægsaftale til medieaftale 2015-2018 – om digital radio mv.,
hvor Kulturmini-
steriet vurderer, at aftalen er udløbet, idet der er tale om en tillægsaftale til
en medieaftale, der var gældende for perioden 2015-2018. Det bemærkes
dog, at tillægsaftalen tidligere har figureret på tilsvarende lister over gæl-
dende forlig siden 2020, hvilket skyldes, at den indholdsmæssigt rækker ud
over perioden.
Som følge af mandatfordelingen betragtes en række forlig ikke længere som gæl-
dende forlig som følge af manglende flertal. Det gælder følgende forlig:
Aftale om børsnotering af DONG Energy (nu Ørsted) (2015).
Aftale om kommune og regionsaftaler (2015).
Aftale om harmonisering af beskatning i Nordsøen (2013)
Aftale om ny offentlighedslov (2013).
Flerårsaftale om Kriminalforsorgen (2021).
Aftale om fonde for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af
hjemløshed (2021).
Aftale om beskæftigelsesreform (2014) som følge af opsigelser inden val-
get.
Aftale om ny ret til tidlig pension (2020).
Aftale om Bedre rammer for en aktiv studiegennemførelse (fremdriftsre-
formen) (2013).
Aftale om den koordinerede tilmelding til gymnasiale uddannelser (2021)
Medieaftalen (2022)
Aftaler om Takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollek-
tive trafik (2012) (”Bedre og billigere”)
Aftale om Togfonden DK (2014)
Aftale om udmøntning af reserve til initiativer inden for kollektiv trafik
(2020)
Herudover er listen justeret som følge af den faste praksis ved en regeringsdan-
nelse med deltagelse af flere partier om, at gældende forlig automatisk omfatter
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvilke forslag i regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark, december 2022, der er omfattet af gældende forlig
2677653_0003.png
Side 3 af 3
alle regeringspartier, hvis ét eller flere regeringspartier før regeringsdannelsen var
med i den pågældende forligskreds.
Efter regeringsperioden vil et parti, der er indtrådt i et forlig som følge af rege-
ringsdannelse, udtræde af forliget, hvis forliget ikke har været aktiveret i regerings-
perioden. Listen afspejler denne praksis. Det er angivet i bemærkningerne til hvert
enkelt forlig, hvilke partier der automatisk er indtrådt i de politiske forlig.
Der er ikke flertal om forlig uden deltagelse af regeringen.
Det bemærkes, at regeringsgrundlaget indeholder en lang række politiske initiati-
ver på områder, der er omfattet af politiske forlig. En vurdering af forligsbindin-
gerne afhænger af den konkrete udformning af de politiske initiativer og foretages
ifm. den løbende udmøntning af regeringens politik. Det bemærkes i den forbin-
delse, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil respektere gældende
politiske forlig.
Der er ikke pr. 1. januar indgået nye politiske aftaler. Regeringen offentliggør lø-
bende politiske aftaler på
www.regeringen.dk.
For historiske aftaler på de enkelte
ministerområder henvises til tidligere oversigter på hjemmesiden.
Endelig har jeg noteret mig, at Udvalget for Forretningsorden vil drøfte generelle
normer for politiske forlig på baggrund af besvarelsen af spørgsmålet, jf. brev fra
Folketingets formand til statsministeren af 25. januar 2023 om høringsfrister. Fi-
nansministeriet bidrager, hvis ønsket, gerne til drøftelsen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister