Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2717210_0001.png
Tale til samråd om formueforskelle
Samråd F-G i Finansudvalget d. 25. maj 2023 om
formueforskelle
Samrådsspørgsmål F
Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at reducere uligheden i
formuer?
Samrådsspørgsmål G
Ser regeringen det som udtryk for en retfærdig og gavnlig fordeling, når 1 pct. af be-
folkningen har sat sig på 25 pct. af rigdommen?
.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra samrådet den 25. maj 2023 om formueulighed
Side 2 af 6
[Indledning]
Tak til udvalget og spørgeren for at indkalde til dette
samråd. Jeg vil tillade mig at besvare de to spørgsmål
samlet.
Jeg vil gerne understrege, at vi i regeringen ikke har et
bestemt mål for størrelsen på formueforskellene.
Hverken målt ved top 1 pct.’s ejerandel eller andre mål
for formueforskellene.
[Om formueforskellene]
Regeringen er ikke bekendt med, at der økonomfagligt
kan peges på et optimalt niveau for formueforskellene.
En del af forskellene i befolkningens nettoformuer af-
spejler forskelle i alder og forskellige valg, der tages
gennem hele livet.
I regeringen følger vi udviklingen i formueforskellene i
en årlig redegørelse. Vi kan konstatere, at der ikke er
udpræget tegn på, at formueforskellene er stigende i
Danmark. Ligesom at formueforskellene i Danmark er
relativt små i en international sammenhæng.
Det er vigtigt at forstå, hvad der er årsagen til formue-
forskellene. Så vi handler på et ordentligt fagligt
grundlag.
For langt de fleste danskere består formuen af pensi-
onsformue og boligformue. Og regeringen ønsker, at
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra samrådet den 25. maj 2023 om formueulighed
Side 3 af 6
flere danskere får mulighed for at opbygge en boligfor-
mue ved at eje deres egen bolig.
Størrelsen på danskernes formuer hænger tæt sammen
med deres alder.
Det skal blandt andet ses i lyset af, at formue og gæld i
høj grad handler om at udjævne forbrug over livet. På
den måde kan danskerne opretholde et vist forbrug
ved at opspare i perioder med høj indkomst og ved at
bruge af opsparingen i perioder med lav indkomst.
Formueforskelle er således ikke nødvendigvis uretfær-
dige i sig selv.
Eksempelvis låner mange danskere til forbrug under
uddannelse. De sparer op i løbet af deres arbejdsliv
gennem pensionsindbetalinger og afbetaling af bolig-
lån. Og de forbruger af deres veloptjente formue, når
de har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Det er derfor helt naturligt, at formuerne er forskellige
på tværs af aldersgrupper, da størrelsen på formuen er
tæt knyttet til bestemte faser i livet. Og det er derfor
både ønskeligt og naturligt, at der er et vist niveau af
formueforskelle.
Når nogle få personer opnår særligt store formuer kan
det blandt andet være et udtryk for danskere, som har
oplevet stor succes i deres virksomhed. Det kommer
ikke kun virksomhedsejerne til gode, men også de dan-
ske lønmodtagere, der bliver ansat.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra samrådet den 25. maj 2023 om formueulighed
Side 4 af 6
[Regeringens politik]
Danskernes formuer skal også ses i lyset af deres ind-
komster i den erhvervsaktive alder. Personer med høje
indkomster har alt andet lige bedre muligheder for at
spare op end personer med lave indkomster.
En del af formueforskellene er en afledt konsekvens af
nogle grundlæggende udfordringer med at få alle med
på arbejdsmarkedet. Når der er forskelle på nettofor-
muerne er det jo blandt andet et udtryk for forskelle i
arbejdsmarkedstilknytning.
Eksempelvis har personer, der står uden for arbejds-
markedet, typisk en lavere nettoformue end personer
med en høj grad af tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er en udfordring, som regeringen tager alvorligt.
I den forbindelse er tilskyndelsen til at arbejde helt
central. Jo mere man arbejder, desto mere tjener man.
Og jo mere man tjener, desto mere kan der potentielt
opspares til perioder med en lavere indkomst.
Det er derfor vigtig at sikre, at alle borgere har et
stærkt incitament til at træde ind på arbejdsmarkedet,
så de har et tilstrækkeligt indkomstgrundlag til at
kunne spare op.
I regeringen er vi optaget af at øge gevinsten ved at ar-
bejde. Derfor har vi planlagt en skattereform, som
både øger det almindelige beskæftigelsesfradrag og det
særlige beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Det
skal gøre det mere attraktivt at være i arbejde.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra samrådet den 25. maj 2023 om formueulighed
Side 5 af 6
Det er også vigtigt, at alle borgere har et stærkt incita-
ment til lægge en del af deres indkomst til side til en
opsparing.
Samtidig skal vi sikre, at personer uden for arbejds-
markedet også har en pensionsopsparing.
Siden 2020 har borgere på en række forsørgelsesydel-
ser sparet op til deres pension gennem en obligatorisk
pensionsordning.
Det sikrer, at borgere også sparer op til deres alder-
dom, når de i en kortere eller længere periode er uden
for arbejdsmarkedet.
I regeringen vil vi undersøge flere mulige løsninger,
der kan sikre, at alle sparer op til pensionisttilværelsen.
Herunder blandt andet borgere med løs tilknytning til
arbejdsmarkedet.
[Afslutning]
I regeringen er vi optaget af at sikre lige muligheder i
samfundet, så alle danskere kan udfolde deres fulde
potentiale. Det er med til at sikre et velfungerende og
rigt samfund.
Ved at sikre lige og bedre muligheder for at få en ud-
dannelse og et arbejde, vil flere danskere blive bedre
stillet økonomisk.
Når flere får en uddannelse, og vi sikrer en større del-
tagelse på arbejdsmarkedet, giver det den enkelte
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om talepapir fra samrådet den 25. maj 2023 om formueulighed
Side 6 af 6
bedre mulighed for at spare op. Det er med til at be-
grænse de økonomiske forskelle - også formueforskel-
lene.
Tak for ordet.