Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2723234_0001.png
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm. del) af 11. januar
2023 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere skønnene i svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 127 (folke-
tingsåret 2021-22) for virkningen på arbejdsudbud og offentlige finanser af en af-
skaffelse af efterlønnen? Skønnet skal tage højde for ny information, herunder at
flere end forventet har benyttet sig af muligheden for skattefri udmeldelse i første
halvdel af 2022.
Svar
Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet opdaterer og efterser løbende frem-
skrivninger og regnemetoder. Som led i dette arbejde er der udarbejdet en ny ef-
terlønsfremskrivning, som medfører en væsentlig reduktion af det skønnede antal
efterlønsmodtagere på sigt. Den opdaterede efterlønsfremskrivning indebærer li-
geledes en væsentlig reduktion af de skønnede effekter af at udfase efterlønsord-
ningen, sammenlignet med effekterne som, med betydelig usikkerhed, blev skøn-
net i
Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 127 (Alm. del) af 31. januar 2022.
Opdateringen af efterlønsfremskrivningen sker på baggrund af en række større
ændringer i reglerne og mulighederne for førtidig tilbagetrækning. I 2020 og 2022
er der kommet to nye førtidige tilbagetrækningsordninger, hhv. seniorpension og
tidlig pension. Dertil har der været mulighed for en kontant og skattefri udmel-
delse af efterlønsordningen i flere omgange, senest i første halvdel af 2022. Sam-
men med ændringer i efterlønsordningen som følge af
Aftale om senere tilbagetræk-
ning
fra 2011 vil disse ændringer betyde, at efterlønsordningen i dag og i fremtiden
vil omfatte langt færre personer end tidligere.
1
I
Aftale om senere tilbagetrækning
(2011) blev der indført en treårig efterlønsmodel med højere efterlønssats, og
hvor efterlønnen i højere grad afhænger af størrelsen af ens pensionsformue. Efterlønsperioden er forkortet
gradvist fra fem til tre år fra 2018 til 2023.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvilke politiske tiltag og reformer som man har undervurderet den positive effekt af på den strukturelle beskæftigelse mv.
2723234_0002.png
Side 2 af 7
De seneste skøn for effekten af disse ændringer på brugen af efterlønsordningen
er indarbejdet i den seneste mellemfristede fremskrivning (Danmarks Konver-
gensprogram 2023). Baggrunden for de reviderede skøn i forhold til tidligere mel-
lemfristede fremskrivninger er nærmere beskrevet i notatet
Opdateret fremskrivning af
tilbagetrækning før folkepensionsalderen (2023),
som kan findes på www.fm.dk.
Antallet af efterlønsmodtagere er faldet fra ca. 180.000 personer i 2003 til 47.000
personer i 2022, og antallet forventes at falde yderligere i de kommende år. I den
opdaterede fremskrivning skønnes det, at der vil være ca. 21.900 efterlønsmodta-
gere i 2025, 10.800 modtagere i 2030 og 5.900 modtagere i 2035,
jf. tabel 1.
Selvom
skønnene bygger på seneste datagrundlag, og metoderne er efterset, vil der fortsat
være betydelig usikkerhed forbundet med det skønnede antal modtagere. At ud-
vikling fremadrettet indebærer et forholdsvist kraftigt fald i antal efterlønsmodta-
gere, er der dog en vis sikkerhed for, idet efterlønsordningen er betinget af med-
lemskab af ordningen gennem årlige medlemsbidrag, som det kan registreres er
faldet markant.
Det markante fald i antallet af efterlønsmodtagere skal derudover ses i lyset af de
to nye førtidige ordninger, hhv. tidlig pension og seniorpension, som samlet set
skønnes at omfatte ca. 50.000 helårspersoner i 2030 og ca. 47.000 helårspersoner i
2035,
jf. tabel 1.
Fra 2023 til 2035 skønnes det samlede antal modtagere på de tre
ordninger at falde fra 74.000 til 52.700 helårspersoner.
Tabel 1
Skøn for udvikling i antal modtagere af efterløn, tidlig pension og seniorpension i seneste
mellemfristede fremskrivning, 2023-2035
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
--- 1.000 helårspersoner ---
Efterløn
Tidlig pension
Seniorpension
I alt
34,9
14,1
25,0
74,0
27,1
17,9
31,8
76,8
21,9
18,0
33,5
73,4
18,9
17,5
33,0
69,4
15,9
16,6
32,6
65,1
12,0
14,2
32,4
58,6
9,6
12,0
31,5
53,0
10,8
16,2
33,9
60,9
12,9
21,7
36,9
71,5
10,4
20,3
35,1
65,8
7,6
16,7
33,2
57,5
5,6
12,1
30,2
47,9
5,9
15,3
31,6
52,7
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2023.
På baggrund af den observerede tilgang til tidlig pension i 2022, er skønnet for an-
tal modtagere af tidlig pension i de kommende år reduceret sammenlignet med re-
formskønnet. Der vurderes dog ikke på nuværende tidspunkt at være tilstrækkeligt
erfaringsbaseret grundlag til at konkludere, at det fuldt indfasede reformskøn for
tidlig pension i 2030 og fremover bør ændres. I Finansministeriets seneste mel-
lemfristede fremskrivning er det derfor beregningsteknisk lagt til grund, at antal
modtagere af tidlig pension i fremskrivningen gradvist vil nærme sig reformskøn-
net i 2030. Dertil har den observerede tilgang til seniorpensionsordningen i 2022
givet anledning til en opjustering af det skønnede antal seniorpensionister frem-
over,
jf. Opdateret fremskrivning af tilbagetrækning før folkepensionsalderen (2023).
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvilke politiske tiltag og reformer som man har undervurderet den positive effekt af på den strukturelle beskæftigelse mv.
Side 3 af 7
I det følgende angives først den skønnede effekt af en gradvis udfasning af efter-
lønsordningen
ved gældende regler
på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP.
Dernæst angives den skønnede effekt af at udfase efterlønsordningen
samtidigt
med en udfasning af ordningen for tidlig pension. Dermed afviger indeværende
besvarelse fra
Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 127 (Alm. del) af 31. januar 2022,
som regnede på en udfasning af efterlønsordningen ved gældende regler, samt en
udfasning af efterlønsordningen i et kontrafaktisk scenarie, hvor tidlig pension
ikke havde været indført.
Besvarelsen følger samme antagelser om en gradvis udfasningsprofil som i
Svar på
Finansudvalget spørgsmål nr. 127 (Alm. del) af 31. januar 2022.
Den gradvise udfasning
indebærer, at efterlønsordningen er fuldt udfaset i år 2029 for personer født i 1963
eller senere,
jf. bilagstabel 1 og 2.
Det er lagt til grund, at fleksydelsesordningen (”ef-
terløn” for personer i fleksjob)
udfases parallelt med efterlønsordningen. Når der
regnes på en gradvis udfasning af ordningen for tidlig pension, antages samme
gradvise udfasningsprofil som for udfasning af efterlønsordningen.
Effekt af en gradvis udfasning af efterlønsordningen ved gældende regler
En udfasning af efterlønsordningen indebærer en offentlig engangsudgift til tilba-
gebetaling af efterlønsbidrag for de personer, hvor efterløn ikke længere er en mu-
lighed. De offentlige engangsudgifter forbundet med tilbagebetaling af efterlønsbi-
drag vurderes at udgøre ca. 13 mia. kr. (2023-niveau) efter afgift og tilbageløb, idet
udmeldelserne antages at ske på almindelige vilkår (dvs. hvor de tilbagebetalte ef-
terlønsbidrag fratrækkes en afgift på 30 pct.). Såfremt der gives mulighed for en
skattefri udmeldelse, skønnes engangsudgifterne at løbe op i ca. 19 mia. kr. Forsla-
get skønnes at medføre, at ca. 200.000 medlemmer bliver udmeldt fra efterløns-
ordningen. Det er antaget, at udmeldelsessandsynligheden stiger proportionalt
med afkortningen af efterlønsperioden. Således vil alle født i 1963 eller senere
blive meldt ud af efterlønsordningen, da ordningen for disse personer er fuldt af-
skaffet.
Ved en udfasning af efterlønnen vil de personer, der alternativt havde været på ef-
terløn og fleksydelse, i stedet overgå til fx ordinær beskæftigelse, selvpensionering,
tidlig pension eller fleksjob.
I 2030, når efterlønsordningen er fuldt udfaset, skønnes det med betydelig usik-
kerhed, at den strukturelle beskæftigelse øges svarende til ca. 6.500 fuldtidsperso-
ner, hvorefter beskæftigelseseffekten skønnes at aftage til 3.800 fuldtidspersoner i
2035, i takt med at tilslutningen til efterlønsordningen aftager,
jf. tabel 2.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvilke politiske tiltag og reformer som man har undervurderet den positive effekt af på den strukturelle beskæftigelse mv.
2723234_0004.png
Side 4 af 7
Tabel 2
Virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og primær offentlig saldo ved gradvis udfasning af
efterlønsordningen fra 2025 ved gældende regler, 2025-2035
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
--- 1.000 fuldtidspersoner ---
Beskæftigelse
0,2
1,4
2,1
3,1
4,9
6,5
7,6
6,3
4,7
3,7
3,8
--- mia. kr. 2023-niveau ---
BNP
Primær saldo
0,3
-0,3
1,5
0,3
2,4
0,8
3,6
1,7
5,5
2,9
7,4
3,0
8,5
4,5
6,9
3,7
5,4
3,0
4,5
2,6
4,9
2,0
Anm.: Virkningerne er eksklusiv ekstraordinære engangsudbetalinger af efterlønsbidrag, som ikke indgår i
beregningen af den strukturelle offentlige saldo, men skønnes at udgøre ca. 13 eller 19 mia. kr. (2023-niveau)
efter afgift og tilbageløb, afhængigt af om tilbagebetalingen sker på almindelig vilkår eller skattefrit.
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2023
og egne beregninger.
Den øgede beskæftigelse som følge af udfasningen af efterlønsordningen skønnes
med betydelig usikkerhed at ville øge BNP med i størrelsesordenen 7,4 mia. kr. i
2030 og 4,9 mia. kr. i 2035 (2023-niveau). En gradvis udfasning af efterlønsord-
ningen vil indebære sparede udgifter til overførsler, øgede skatteindtægter som
følge af den øgede beskæftigelse, færre indtægter fra efterlønsbidrag og sparede
udgifter til skattefri efterlønspræmie for efterlønsberettigede, der arbejder i efter-
lønsalderen. Samlet set skønnes det med betydelig usikkerhed, at udfasningen vil
forbedre de offentlige finanser med ca. 3,0 mia. kr. i 2030 og 2,0 mia. kr. i 2035.
Effekt af en gradvis og samtidig udfasning af efterlønsordningen og ordningen for tidlig pension
En samtidig udfasning af efterlønsordningen og ordningen for tidlig pension vil
ligeledes indebære en offentlig engangsudgift til tilbagebetaling af efterlønsbidrag
på i størrelsesordenen 13 eller 19 mia. kr. (2023-niveau) efter skat og tilbageløb,
afhængigt af om tilbagebetalingen sker på almindelige vilkår (og pålægges en afgift
på 30 pct.), eller skattefrit.
Ved en udfasning af efterløn og tidlig pension vil de personer, der alternativt
havde været på efterløn, fleksydelse og tidlig pension, i stedet overgå til fx ordinær
beskæftigelse, selvpensionering eller fleksjob.
En samtidig udfasning af efterlønsordningen og ordningen for tidlig pension
skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en samlet stigning i den strukturelle
beskæftigelse svarende til 18.100 fuldtidspersoner i 2030 og 14.900 fuldtidsperso-
ner i 2035. Den øgede beskæftigelse som følge af udfasningen af de to ordninger
skønnes samlet set at øge BNP med i størrelsesordenen 21,6 mia. kr. i 2030 og
18,4 mia. kr. i 2035 (2023-niveau), og forbedre de offentlige finanser med i størrel-
sesordenen 9,5 mia. kr. i 2030 og 8,0 mia. kr. i 2035 (2023-niveau),
jf. tabel 3.
De særskilte bidrag fra udfasning af hhv. efterløn og tidlig pension afhænger af be-
regningsrækkefølgen, da der er et overlap mellem ordningerne som følge af at der
er personer med ret til både efterløn og tidlig pension. Overlappet indebærer, at
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvilke politiske tiltag og reformer som man har undervurderet den positive effekt af på den strukturelle beskæftigelse mv.
2723234_0005.png
Side 5 af 7
en udfasning af fx ordningen for tidlig pension vil medføre, at nogle i stedet over-
går til efterløn. Derfor vil en udfasning af efterlønsordningen
efter
en udfasning af
ordningen for tidlig pension medføre et større fald i antal efterlønsmodtagere, end
hvis det kun var efterlønsordningen, der blev udfaset. Deraf bliver beskæftigelses-
effekten større, end hvis det alene var efterlønsordningen, der blev udfaset.
Hvis ordningen for tidlig pension er udfaset, skønnes det med betydelig usikker-
hed, at en udfasning af efterlønsordningen vil øge den strukturelle beskæftigelse
svarende til 9.600 fuldtidspersoner i 2030 og 5.200 fuldtidspersoner i 2035 og for-
bedre de offentlige finanser med ca. 5,0 mia. kr. i 2030 og 3,0 mia. kr. i 2035
(2023-niveau),
jf. tabel 3.
Tabel 3
Virkning på strukturel beskæftigelse, BNP og primær offentlig saldo ved gradvis udfasning af
efterlønsordningen, givet at ordningen for tidlig pension udfases samtidigt, 2025-2035
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
--- 1.000 fuldtidspersoner ---
Samlet beskæftigelse
- heraf fra tidlig pension
- heraf fra efterløn
0,9
0,5
0,3
3,6
1,6
2,0
5,9
2,7
3,2
7,6
3,3
4,4
10,6
4,3
6,3
18,1
8,5
9,6
23,8
12,3
11,5
22,1
12,4
9,6
17,9
10,8
7,1
13,3
8,1
5,2
14,9
9,7
5,2
--- mia. kr. 2023-niveau ---
Samlet BNP
- heraf fra tidlig pension
- heraf fra efterløn
1,0
0,7
0,3
3,8
1,7
2,1
6,6
3,0
3,6
8,5
3,7
4,8
12,1
4,8
7,4
21,6
10,0
11,6
27,2
14,3
12,9
24,3
13,7
10,6
20,2
12,1
8,1
15,6
9,3
6,3
18,4
11,7
6,7
Samlet primær saldo
- heraf fra tidlig pension
- heraf fra efterløn
0,0
0,4
-0,4
1,3
0,9
0,4
2,6
1,5
1,2
3,8
1,8
2,1
5,9
2,2
3,7
9,5
4,5
5,0
12,5
6,1
6,4
10,9
5,7
5,2
9,2
5,0
4,2
7,3
3,8
3,5
8,0
5,0
3,0
Anm.: Tidlig pension udfases gradvist med samme udfasningsprofil som ved en udfasning af efterlønnen,
jf.
bilagstabel 1 og 2.
Skønnet er beregeningsteknisk foretaget ved først at skønne en isoleret effekt af at udfase
ordningen for tidlig pension, og derefter skønne en effekt af at udfase efterlønsordningen, givet at ordningen
for tidlig pension også udfases.
”-
heraf fra tidlig pension”
angiver således effekten af kun at
udfase ordningen
for tidlig pension. Virkningerne er eksklusiv ekstraordinære engangsudbetalinger af efterlønsbidrag, som ikke
indgår i beregningen af den strukturelle offentlige saldo, men skønnes at udgøre ca. 13 eller 19 mia. kr.
(2023-niveau) efter afgift og tilbageløb, afhængigt af, om tilbagebetalingen sker på almindelig vilkår eller
skattefrit. Grundet afrunding stemmer summen af bidragene fra tidlig pension og efterløn ikke nødvendigvis
til den samlede effekt.
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2023
og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvilke politiske tiltag og reformer som man har undervurderet den positive effekt af på den strukturelle beskæftigelse mv.
2723234_0006.png
Side 6 af 7
Bilag
–
Tabeller med efterlønsalder og efterlønsperiode
Besvarelsen følger samme antagelser om en gradvis udfasningsprofil som i
Svar på
Finansudvalget spørgsmål nr. 127 (Alm. del) af 31. januar 2022,
hvor efterlønsperioden
forkortes med �½ år årligt fra og med 2025, således at efterlønnen er fuldt udfaset i
2030.
I 2025 er efterlønsalderen med gældende regler 64 år, og efterlønsperioden er tre
år. En gradvis forkortelse af efterlønsperioden med �½ år årligt fra 2025 indebærer,
at efterlønsperioden forkortes for personer født i 1961 og senere. Da folkepensi-
onsalderen stiger fra 67 år til 68 år i 2030, er det antagelsesvist lagt til grund, at ef-
terlønsperioden forkortes fra 1 år til 0 år i 2029
–
dvs. en fuld udfasning i år 2029,
for personer født i 1963 eller senere,
jf. bilagstabel 1 og 2.
I anden del af svaret, hvor der også ses på en gradvis udfasning af ordningen for
tidlig pension, antages samme gradvise udfasningsprofil som for efterlønnen.
Bilagstabel 1
Efterlønsalder med gældende regler og model for udfasning, 2013-2030
Efterlønsalder
År
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
Gældende
60
60,5
61
61,5
62
62,5
63
63
63
63,5
64
64
64
64
65
65
65
65
65
Med forslag
60
60,5
61
61,5
62
62,5
63
63
63
63,5
64
64
64,5
65
65,5
66
67
68
68
65
65
65
65
65
65
65,5
66
66,5
67
67
67
67
67
67
67
67
68
68
Folkepensionsalder
Anm.: Aldersgrænser, der er ændret ift. gældende regler, er fremhævet i tabellen.
Kilde: Egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvilke politiske tiltag og reformer som man har undervurderet den positive effekt af på den strukturelle beskæftigelse mv.
2723234_0007.png
Side 7 af 7
Bilagstabel 2
Efterlønsalder med gældende regler og model for udfasning, årgang 1953-1963
Efterlønsalder
Halvårgang
1953:1
1953:2
1954:1
1954:2
1955:1
1955:2
1956:1
1956:2
1957:1
1957:2
1958:1
1958:2
1959:1
1959:2
1960:1
1960:2
1961:1
1961:2
1962:1
1962:2
1963:1
1963:2
Gældende
60
60
60,5
61
61,5
62
62,5
63
63
63
63
63
63,5
64
64
64
64
64
64
64
65
65
Med forslag
60
60
60,5
61
61,5
62
62,5
63
63
63
63
63
63,5
64
64
64
64,5
65
65,5
66
68
68
65
65
65,5
66
66,5
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
68
68
Folkepensions-
alder
Efterlønsperiode (år)
Gældende
5
5
5
5
5
5
4,5
4
4
4
4
4
3,5
3
3
3
3
3
3
3
3
3
Med forslag
5
5
5
5
5
5
4,5
4
4
4
4
4
3,5
3
3
3
2,5
2
1,5
1
0
0
Anm.: Aldersgrænser og efterlønsperioder, der er ændret ift. gældende regler, er fremhævet i tabellen.
Kilde: Egne beregninger.