FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvilke politiske tiltag og reformer som man har undervurderet den positive effekt af på den strukturelle beskæftigelse mv.

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

13. juni 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 215 (Alm. del) af 24. maj

2023 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)

Spørgsmål

Vil ministeren uddybe, hvilke politiske tiltag og reformer som man har undervur-

deret den positive effekt af på den strukturelle beskæftigelse, jf. formuleringen

"Herudover er ændringerne i råderummet i høj grad et resultat af den underlig-

gende forbedring af den strukturelle saldo, som særligt kan henføres til en mere

positiv udvikling i den strukturelle beskæftigelse. Det skal for det første ses i lyset

af, at reformer og tiltag, der gennem årene er gennemført for at øge arbejdsudbud-

det, ser ud til at have en større virkning på beskæftigelsen frem mod 2030 end hid-

til lagt til grund" i Danmarks Konvergensprogram 2023, og vil ministeren i for-

længelse heraf revidere skønnene for de dynamiske effekter af reformer, så de af-

spejler et middelret skøn af effekten?

Svar

I den mellemfristede fremskrivning

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,

august 2022 blev det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opgjort til 48 mia.

kr. (målt ift. 2023). I den opdaterede fremskrivning til Danmarks Konvergenspro-

gram 2023 er råderummet frem mod 2030 opjusteret med 16 mia. kr., således at

det udgør 64 mia. kr.

Som det fremgår af Konvergensprogrammet afspejler godt en tredjedel af opjuste-

ringen initiativer gennemført siden fremskrivningen i august 2022, herunder af-

skaffelsen af store bededag som fridag. Herudover skal opjusteringen særligt ses i

lyset af opjusterede skøn for den strukturelle beskæftigelse, som medfører en un-

derliggende forbedring af de offentlige finanser, der isoleret set indebærer en for-

øgelse af råderummet på 10¼ mia. kr. i 2030 som følge af mere international ar-

bejdskraft og færre efterlønsmodtagere mv. end tidligere ventet for perioden frem

mod 2030.

Der har igennem en årrække været flere reformer på tilbagetrækningsområdet

–

bl.a.

Velfærdsaftalen

(2006),

Tilbagetrækningsaftalen

(2011),

Aftale om seniorpension til

nedslidte

(2019) og

Aftale om ny ret til tidlig pension

(2020). De seneste erfaringer med

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 215: Spm. om, hvilke politiske tiltag og reformer som man har undervurderet den positive effekt af på den strukturelle beskæftigelse mv.

Side 2 af 2

brugen af de forskellige ordninger samt udmeldelser af efterlønsordningen har gi-

vet anledning til at genbesøge de beregningsforudsætninger, der ligger til grund for

den forventede udvikling i tilbagetrækning før folkepensionsalderen. Eftersynet

har medført en række justeringer i fremskrivningsprincipperne, som der redegøres

nærmere for i

Opdateret fremskrivning af tilbagetrækning før folkepensionsalderen,

maj

2023.

Bl.a. er antallet på efterløn nedjusteret og antallet på seniorpension opjuste-

ret sammenlignet med seneste mellemfristede fremskrivning. Samlet set giver det

anledning til, at færre skønnes at være på de førtidige tilbagetrækningsordninger

fremover, mens flere omvendt vil være i beskæftigelse.

De opdaterede fremskrivningsprincipper for de førtidige ordninger er ligeledes an-

vendt til at skønne over reformer på tilbagetrækningsområdet i en række efterføl-

gende folketingsspørgsmål,

jf. fx Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm. del) af

11. januar 2023.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fungerende finansminister